Twitter fjerner flere statssponsorerede falske profiler

Illustration: sasha85ru/BigStock
Statsfinansierede Twitter-profiler fra blandt andet Kina, Qatar, Saudi-Arabien, Spanien og Hongkong fjernes efter at have indgået i informationskampagner på vegne af regeringer eller politiske partier.

Twitter fjerner nu hundredtusinder af brugere fra deres platform efter mistanke om, at disse falske profiler i al hemmelighed bruges af stater og politiske partier til at sprede misinformation.

De falske profiler stammer i denne omgang fra Yemen, Saudi-Arabien, Qatar, Iran, Ecuador, Spanien, Kina og Hongkong.

Det skriver Bleepingcomputer.com

Brugen af falske profiler har i dette tilfælde udspillet sig på flere forskellige måder.

Mod demonstrationer og for Saudi-Arabien

200.000 falske profiler fra Kina forsøgte at så tvivl om demonstrationerne i Hongkong, idet nogle af dem lod, som om de var amerikanske borgere.

Næsten 300 brugere blev administreret af et privat firma til at udvise støtte til Saudi-Arabien. Seks profiler udgav sig for at være uafhængige journalistiske enheder, men i virkeligheden var profilerne administreret af saudiarabiske statsmedier.

I Spanien brugte partiet Partido Popular 265 falske Twitter-brugere til at påvirke den offentlige opfattelse af partiets fremgang.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

I en tid med mange fake news hvor public service kanalen fører an (DR's behandling af medical devices indsættelse af net) og lignende er ytringsfriheden ved at blive overhalet indenom. De store medier ser ud som om de forsvarer ytringsfriheden, men dog mest for deres egen skyld ikke for borgernes skyld. Indsigelse til pressenævnet modatges kun hvis mediet har nægtet eller svaret på en klage/korrektion. men det svarer gør hverken Politiken eller DR, sådan undertrykker man klager.
Pressenævnet er en narresut.

  • 2
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere