Twitter om eget forbud mod politiske reklamer: Det bliver ikke problemfrit

Illustration: sasha85ru/BigStock
Reklamer for politiske kandidater, kampagner og partier samt lovgivningsmæssige og juridiske udfald er på vej til at blive forbudt på Twitter. Alligevel kan eksempelvis interesseorganisationer fortsat promovere indhold, der adresserer sociale og politiske emner som global opvarmning, integration og våbenkontrol.

Efter Twitter annoncerede, at man vil bandlyse politiske reklamer på det sociale medie, kommer man nu med uddybende detaljer for, hvordan dette forbud skal fungere i praksis.

I denne sammenhæng indrømmer Twitter også, at implementeringen af forbuddet hverken bliver perfekt eller problemfrit.

Det skriver Associated Press

Læs også: Twitter vil forbyde politiske reklamer

Ifølge Twitter vil 'politiske reklamer' sige promoveret indhold, som adresserer eller på anden vis refererer til politiske partier, kandidater eller kampagner i forbindelse med valg eksempelvis.

Forbuddet inkluderer også promoveret indhold, der adresserer eller beder en om at tage stilling til lovgivningsmæssige og juridiske udfald.

Ingen enkeltsager

Netaviser og nyhedsbaserede hjemmesider kan dog undtages fra dette forbud, hvis de opfylder en række krav i forhold til redaktionel praksis og transparens i forhold til denne praksis.

Blandt andet skal der være en tilgængelig oversigt over redaktionelle medarbejdere, og instansen må ikke »være dedikeret til at advokere for eller imod enkeltsager«.

Læs også: Facebook: Vi vil ikke faktatjekke politiske annoncer

Alligevel pointerer Twitter ifølge Associated Press, at instanser fortsat gerne må promovere socialpolitisk indhold og sager såsom abort, våbenkontrol og klimaløsninger.

Dog må man ikke målrette denne type promoveret indhold mod brugere baseret på postnumre eller antagelse om vedkommendes politiske ståsted.

Læs også: Twitter brugte mail-adresser og telefonnumre til at målrette annoncer

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere