Twitter-brugere søger ly fra online-nazisme ved at skifte lokation til Tyskland

5. august 2019 kl. 12:416
Twitter-brugere søger ly fra online-nazisme ved at skifte lokation til Tyskland
Illustration: Pixabay.
Online-brugere, som vil være fri for at se højrenationalistiske tweets på Twitter, skifter deres lokation til Tyskland, hvor nazisme er ulovligt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Brugere af det sociale medie Twitter, som er trætte af at se tweets fra højrenationalister på siden, har fundet et trick, som markant reducerer antallet af den slags tweets i deres feed: De ændrer deres lokation til Tyskland, hvor nazisme er ulovligt.

Det skriver CNBC.

Under den tyske lov, der går under navnet NetzDG, kan virksomheder risikere bøder på op til 50 millioner euro, hvis de lader »åbenlyst ulovligt« indhold være tilgængeligt i mere end 24 timer, eller en uge for mindre åbenlyst lovbrydende indhold.

Det betyder, at tweets med pro-nazistisk indhold, som bliver rapporteret gennem NetzDG-processe,n bliver håndteret ganske hurtigt af Twitter. Det er dette forhøjede tempo, som Twitter-brugere, der er 'emigreret digitalt' til Tyskland, nyder godt af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tysklands anti-nazismelovgivning blev vedtaget efter Anden Verdenskrig og Holocaust. Den står i kontrast til USA’s mere vidtgående ytringsfrihedsbegreb, der ikke sætter begrænsninger på hadefuld tale.

Ifølge CNBC fortæller brugere om blandede resultater. Det er ikke alle, der har mærket en forskel, og mere subtile eller kodede højrenationalistiske tweets har stadig tendens til at 'slippe igennem'.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
7. august 2019 kl. 19:58

Så Twitter må naturligvis, som privat virksomhed afgøre hvad de ønsker på deres platform. Men loven skal ikke diktere for dem hvilke holdninger der er tilladt eller ej...

Twitter må som enhver anden privat virksomhed forholde sig til lovgivningen i de lande de ønsker at operere i. Lovgivningen for ytringer er ret forskellig i de forskellige lande i Europa og fra Europa til USA. Danmark kan betragtes som et ret vidtgående land i fht. til ytringsfrihed. I Frankring er det ulovligt at benægte holocaust, i Tyskland må man ikke tale pænt om nazister, i Tyrkiet må man ikke kalde det vi kalder et folkemord på armenierne for et folkemord eller præsidenten en gedeknepper. De forskellige regler har historiske årsager og det må et multinationalt firma som Twitter forholde sig til.

3
6. august 2019 kl. 16:02

Nazisme er aldrig godt. Aldrig. Hvis du overvejer om nazisme er godt, skal du bare huske, at nazismen slog millioner af mennesker ihjel.

Korrekt.

Problemet er bare den at hvis du giver lovgiverne magt til at bestemme om en holdning må ytres eller ej, så har de netop magt til det. Også den dag de bestemmer sig for at det er din holdning de ikke bryder sig om.

Så Twitter må naturligvis, som privat virksomhed afgøre hvad de ønsker på deres platform. Men loven skal ikke diktere for dem hvilke holdninger der er tilladt eller ej...

2
6. august 2019 kl. 10:16

Nazisme er aldrig godt. Aldrig. Hvis du overvejer om nazisme er godt, skal du bare huske, at nazismen slog millioner af mennesker ihjel.

1
6. august 2019 kl. 09:02

Sjovt som ytringsfrihed kun er godt så længe det er de rigtige holdninger der ytrer sig.