Twitter-bommert: Suspenderer brugere, der rapporterer om russiske tropper

24. februar 2022 kl. 09:457
Twitter-bommert: Suspenderer brugere, der rapporterer om russiske tropper
Illustration: Solen Feyissa/Wikimedia Commons.
Twitter lukkede en række konti, der udfører såkaldt open-source intelligence, fordi de overtrådte det sociale medies indholdspolitik. Kontiene er nu åbnet igen, efter at Twitter erkender, at det var en fejl.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En række Twitter-konti tilhørende personer, der udfører såkaldt open-source intelligence (OSINT), delte billeder og videoer af russiske kampvogne og helikoptere nær den ukrainske grænse og blev efterfølgende suspenderet af det sociale medie for brud på dets »politikker«.

OSINT er et hyppigt brugt værktøj af journalister eller tilsvarende i eksempelvis konfliktområder.

De suspenderede konti er nu genaktiveret, efter at Twitter har erkendt, at det var en fejl, at lukke for dem.

Det skriver The Verge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi har proaktivt overvåget for nye narrativer, der er i strid med vores politikker, og i dette tilfælde tog vi ved en fejl håndhævelse af en række konti. Vi gennemgår hurtigt disse handlinger og har allerede proaktivt genoprettet adgangen til en række berørte konti,« som talsmand for Twitter Elizabeth Busby formulerer det i en pressemeddelelse.

Elizabeth Busby uddyber overfor The Verge, at det er Twitters synthetic and manipulated media policy, der omhandler deling af misinformation på platformen, som de suspenderede menes at have overtrådt. I henhold til politikken må konti ikke dele oplysninger, der er blevet »betydeligt og vildledende ændret, manipuleret eller fabrikeret«, er »delt på en vildledende måde eller med falsk kontekst«, eller som »sandsynligvis vil resultere i udbredt forvirring om offentlige spørgsmål, påvirker den offentlige sikkerhed eller forårsager alvorlig skade.«

Det er ifølge The Verge uklart, hvordan de suspenderede konti blev anset for at have overtrådt politikken.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
28. februar 2022 kl. 09:21

men der er skam stadig masser af censur for folk i offentlige stillinger i form af tavshedsklausuler. Dertil er der masser af lovgivning som gør mere eller mindre specifikke ytringer strafbare og disse håndhæves både lemfeldigt og politisk.

Censur vel ret beset en forhåndsgennemgang af ytringer for at se om det skal være forbudte at offentliggøre.

De tilfælde du nævner, er nogle aftaler/retningslinjer som ikke forhindrer en i at udtale sig --- dog med risiko for efterfølgende sanktioner.

6
27. februar 2022 kl. 19:47

NU er det pr definision kun myndigheder/stater som kan lave censur.

Forkert!

Det er netop censur når en udgiver eller enhver form for myndighed filtrerer i hvad der skal slippe i gennem til modtageren.https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=censur

Du taler udelukkende om statscensur i juridisk forstand og her er der i Danmark forbud mod at staten kan indføre en generel forhåndscensur, men der er skam stadig masser af censur for folk i offentlige stillinger i form af tavshedsklausuler. Dertil er der masser af lovgivning som gør mere eller mindre specifikke ytringer strafbare og disse håndhæves både lemfeldigt og politisk. For ikke at tale om alle de regler der er om hvem der må udtale sig om hvad for både offentligt og private ansatte.

Der har jo også været et par sager i nyere tid, hvor staten har fået nedlagt et fogedforbud mod at udgive nogle værker, af tidligere ledende medarbejdere i PET og FET, da man mistænkte at de kunne indeholde hemmeligtstemplet materiale. Her ønskede man netop at censurere disse inden udgivelsen.

Den almindelige brug af begrebet "censur" dækker også sletning og moderering i et forum. Både den automatiske som skal fjerne kommercielt spam og den manuelle som sker efter indlæg har været postet. I det sidste tilfælde kan det godt angribes for at være en forkert brug, da det kun bør betegnes som moderering.

5
25. februar 2022 kl. 13:26

Det er stadigvæk kune staten som kan indføre censur. En udgiver kan forhindre dine holdninger, men det er ikke censur.

Du har fuldkommen ret. Men flere sociale medier er blevet så dominerende, at deres regler og politikker er mere omfattende end f.eks. et mere traditionelt medie. Man kan sagtens lave sit eget web-site, hvis man bliver udelukket fra eller får for meget fjernet af et eller anden Mega-SoMe. Men det er som at lave en hektograferet avis med et minimalt oplag. Altså hvis man ikke har penge og forbundsfæller som Trump.

De store SoMe kan ikke juridisk censurere noget, men effekten kan minde en hel del om det. De er blevet så store, at vi måske savner regler/love, der kan adressere fænomenet. I stedet får vi regler om at visse "opslag" skal fjernes inden for 24 timer, hvis de bliver anmeldt som gående ud over visse grænser.

SoMe er blevet til at gråzoneområde. Dominerende som en stat ville være, men som en aldeles autokratisk stat. Nogle af dem kan endda manipulere politikken i rigtige stater (at det sker ud fra princippet om, at penge ikke lugter, ændrer meget lidt).

4
24. februar 2022 kl. 23:42

Det er ikke korrekt.

Jo. Det er kun staten som kan

En papiravis kan vælge at bringe et læserbrev, eller lade være. Det er et medie og er underlagt presseloven og står til ansvar for hvad der bliver bragt. Debattører har ikke et krav på at deres indlæg bliver videregivet.

Det har du heller ikke på Twitter, eller rettere de kan fjerne dit indlæg efterfølgende hvis det ikke følger deres retningslinier.

Twitter er en platform og står ikke til ansvar for hvad der bliver skrevet. Hvis en platform mener at noget er ulovligt, så kan de vælge at anmelde det til myndighederne, og eventuelt spærre for det nogle dage,

I det sekund de kigger med og vurdere dine inlæg bliver de med-ansvarlige. Ligesom avisen.

Hvis de videresendte data uden at kigge på dem ( ligesom postvæsnet ) ville de i princippet ikke være ansvarlige.

men at slette det vil så være censur. Platformen indtager statens rolle som censør (hedder det det?), og det kan den ikke.

Det er stadigvæk kune staten som kan indføre censur. En udgiver kan forhindre dine holdninger, men det er ikke censur.

Helt ligesom V2 af og til fjerner indlæg her i debatten, hvis ikke du overholder reglerne for at poste her på sitet. Det er heller ikke censur.

Du har til enhver tid mulighed for at poste dine holdninger på en anden website. Hvis ikke der er andre der vil, kan du bruge din egen.

Hvis staten fjerner dine indlæg kan vi begynde at tale om censur.

/Henning

3
24. februar 2022 kl. 23:04

NU er det pr definision kun myndigheder/stater som kan lave censur.

Det er ikke korrekt.

En papiravis kan vælge at bringe et læserbrev, eller lade være. Det er et medie og er underlagt presseloven og står til ansvar for hvad der bliver bragt. Debattører har ikke et krav på at deres indlæg bliver videregivet.

Twitter er en platform og står ikke til ansvar for hvad der bliver skrevet. Hvis en platform mener at noget er ulovligt, så kan de vælge at anmelde det til myndighederne, og eventuelt spærre for det nogle dage, men at slette det vil så være censur. Platformen indtager statens rolle som censør (hedder det det?), og det kan den ikke.

2
24. februar 2022 kl. 21:43

"Twitter-bommert" sikke dog et ordvalg. Noget der er så groft som censur, kalder Version2 bare for "bommert". Det må betyde at Version2 er for censur, når sådan et overgreb på brugerne bare slås hen med et "ups".

NU er det pr definision kun myndigheder/stater som kan lave censur.

Godt nok er Twitter store og har indflydelse på data-flowet, men en stat er de nu ikke, så det KAN ikke være censur.

Men det er jo ikke sådan når man har nogle AI-filter til at lukke ting ned. Så VIL der jo af og til komme nogle falske positive.

/Henning

1
24. februar 2022 kl. 17:51

"Twitter-bommert" sikke dog et ordvalg. Noget der er så groft som censur, kalder Version2 bare for "bommert". Det må betyde at Version2 er for censur, når sådan et overgreb på brugerne bare slås hen med et "ups".