Twitch erkender hacker-angreb: Kildekode og økonomiske data lækket
Livestreaming-tjenesten Twitch er ramt af et hackerangreb og har blandt andet fået lækket kildekode og oplysninger om livestreameres udbetalinger fra Twitch – et beløb der ifølge BBC for nogle streamere løber op i flere millioner dollars.
Det skriver The Verge.
Lækket inkluderer ifølge The Verge:
- 3 års detaljer vedrørende »skaberudbetalinger« på Twitch.
- Hele twitch.tv, »med commit-historie tilbage fra den tidlige begyndelse.«
- Kildekode til mobil-, desktop- og spilkonsol Twitch -klienter. ???
- Kode relateret til Twitch-ejede SDK'er og interne AWS-tjenester, der bruges af Twitch.
- En uudgivet Steam-konkurrent fra Amazon Game Studios.
- Data om andre Twitch-ejede produkter som IGDB og CurseForge.
- Twitchs interne sikkerhedsværktøjer.
Twitch bekræfter datalækket på Twitter:
We can confirm a breach has taken place. Our teams are working with urgency to understand the extent of this. We will update the community as soon as additional information is available. Thank you for bearing with us.
— Twitch (@Twitch) October 6, 2021
På internetforummet 4chan offentliggjorde en bruger tidligere 125 GB torrent, som vedkommende hævder inkluderer hele Twitch og dens commit-historie. Det er ifølge The Verge endnu uvist, hvor meget data der er blevet lækket.
Lækket er mærket »part one«, hvilket indikerer, at der er flere i sigte.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.