Tvivlsomt reklame-trick truer gratis internet i S-tog

Gratis internetforbindelse i S-toget bliver finansieret ved at 'indsprøjte' reklamer på websiderne. Men den metode vækker bekymring hos netmedier og webside-udviklere, der nu vil have undersøgt, om det er lovligt.

Klap den bærbare op og brug de 24 minutter mellem Albertslund og Nørreport til at tjekke e-mail eller læse dagens overskrifter. Siden november sidste år har firmaet Commute Media tilbudt tjenesten Gratis Danmark, der giver gratis adgang til trådløst internet i S-toget.

Pengene til at udstyre alle S-tog med internet kommer fra annoncer, som lægges ind i toppen af de websider, brugerne besøger. Går man for eksempel ind på Version2.dk via Gratis Danmarks forbindelse, bliver der undervejs lagt en ekstra kodestump ind i den 'pakke', som Version2's servere sender ud. Resultatet er en 100 pixel høj bannerannonce oven over det normale indhold på websiden.

Men metoden vækker bekymring hos Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), der repræsenterer landets netaviser. Nu vil FDIM derfor undersøge, hvordan reklame-indsprøjtningen helt præcist foregår, og hvordan juraen er på området.

»Det er en helt ny tilgang, som vi ikke har set før. Og vi synes som udgangspunkt ikke, at det er verdens bedste måde at gøre det på,« siger projektchef hos FDIM, Peter Djurup.

Foreningen har derfor sendt Commute Media en række kritiske spørgsmål, som man afventer svar på nu. Samtidigt er en jurist blevet sat til at gå metoden efter i sømmene.

»Vi skal finde ud af, om det er lovligt. Det er en sag, vi er meget opmærksomme på, så vi kigger på det fra alle vinkler, for at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til det,« forklarer Peter Djurup.

Udvikler: Klart ulovligt

Hos udvikler Peter Brodersen, der er mest kendt for at stå bag findvej.dk, er der ingen tvivl eller forsigtig indpakning. Gratis Danmarks koncept er ulovligt, hvilket man kan få slået fast ved at se på den fogedretssag, der sidste efterår nedlagde forbud mod Aidonline-konceptet. Her blev reklamer på websider byttet ud med Aidonlines egne reklamer.

»Fogedretssagen mod Aidonline afgjorde, at egenværdien af et kommercielt website bliver forringet, når andre lægger reklamer ind undervejs, uden indholdsleverandørens accept. Det må man ikke ifølge markedsføringsloven,« siger han.

Selvom han driver nogle kommercielle websider, med diskrete tekst-annoncer fra Google, der så bliver overdøvet af Gratis Danmark-reklamen i toppen, er det ikke så meget den økonomiske vinkel, der har fået ham ind i sagen. Det er mere et princip om, at en mellemleverandør ikke skal pille ved indholdet, som webside-ejerne lægger frem.

»Jeg synes, det er ret principielt. De går ind og ændrer indholdet af mine sider på en uhensigtsmæssig måde. Så jeg er glad for, at lovgivningen klart siger, at man som slutbruger er beskyttet mod det. Hvis loven bliver ændret, kan det bruges på mange andre måder, for eksempel hvis et bibliotek vælger at fjerne alle frække ord fra websiderne, der bliver hentet på deres computere. Det bliver en ubehagelig glidebane,« siger Peter Brodersen.

Hans utilfredshed med reklame-indsprøjtningen fik ham til at sende Gratis Danmark et kritisk brev i slutningen af december. Foreløbigt har han kun fået svar om, at Gratis Danmark er i gang med forhandling med FDIM og Danske Dagblades Forening.

Vil gerne finde fredelige løsninger

Hos Commute Media mener markedschef Claes Berland ikke, at Gratis Danmark-konceptet er på kant med reglerne.

»Vi mener ikke, at vi overtræder nogen lov, men hvis vi skaber problemer for nogen, vil vi gerne i dialog med dem og finde en fredelig løsning,« siger han.

Han nævner brevet fra FDIM, mens han ikke kender til brevvekslingen med Peter Brodersen. Og et af punkterne fra FDIM's brev er allerede taget til efterretning, forklarer han.

»Vi blev bedt om at sørge for, at vores annonce er visuelt afgrænset, så man kan se, at den ikke er del af for eksempel Politikens hjemmeside. Det er taget til efterretning, og vi arbejder nu på en designløsning, hvor det er meget tydeligt, at vores topelement ikke er en del af hjemmesiden,« siger han.

Derudover bliver der ikke pillet ved hjemmesiderne, lyder det fra markedschefen.

»Vi skubber indholdet lidt ned, men vi går ikke ind i selve hjemmesiderne eller laver om på indholdet,« siger Claes Berland.

Han lover også, at man ikke med tiden vil brede sig og tage mere plads ud til egne annoncer.

»Vi har en meget fast politik om, at vi ikke vil stjæle en større del af skærmpladsen. Vi har defineret, hvad vi synes er rimeligt, og testet det med forbrugere, og den grænse holder vi fast i,« forklarer han.

Mål: 400.000 brugere

Siden november har 85.000 danskere oprettet sig som brugere hos Gratis Danmark, et tal der stiger med 3.000 hver uge. Målet hos Commute Media lyder på 300.000-400.000 brugere, når året er omme.

Konceptet med at lægge ekstra-reklamer ind i en webside, er ikke tidligere blevet brugt til gratis internet i Danmark. Det tætteste, man kommer på noget tilsvarende, er den tidligere nævnte Aidonline-sag, som fik netaviserne helt op i det røde felt.

Her blev reklamer fjernet fra websiderne og erstattet med andre reklamer, ved hjælp af software, som brugerne skulle downloade. Pengene skulle gå til velgørende organisationer, med 20 procent til Aidonline.

Firmaet kastede dog hurtigt håndklædet i ringen, efter at der blev nedlagt fogedforbud mod konceptet, og opbakningen fra de organisationer, der havde meldt sig som samarbejdspartnere, forsvandt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (60)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mathias Falkenberg

@Lean: Vil du ikke uddybe det en smule?

Jeg synes der er en forskel til den nævnte aidonline-sag, hvor man jo decideret afskar de påvirkede websteder fra deres indtægtskilde, ved at erstatte deres egne reklamer med nogle nye.

Men uanset hvor meget/lidt af skærmpladsen de stjæler synes jeg at det er tankevækkende at der med denne fremgangsmåde er mulighed for at få sammenkædet sin side med modstridende/konkurrerende reklamer - f.eks blaakors.dk dekoreret med en Carlsberg reklame eller coca-cola.dk dekoreret med en reklame for pepsi...

Jesper Kristensen

Det er yders sjældent jeg kører i S-tog, så jeg har ikke selv prøvet det. Men Arriva havde noget lignende da de startede med at tilbyde "internet" i busserne. Det var stort set ubrugeligt, da reklame-koden af og til skabte rod i sidens egen HTML/CSS/JS. Arriva har så sidenhen fjernet reklamerne og samtidigt gjort det muligt at bruge andet end HTTP på port 80.

Det er helt ok at finansiere internetadgang gennem reklamer, men det skal gøres på en måde der er teknisk stabil. Hvis man fx skal ind på en bestemt side fyldt med reklamer før man kan komme videre på nettet, og hvis man så skal forbi siden efterfølgende hvert tredje minut ville være bedre end at begynde at modificere andre sider.

Christian W. Moesgaard

ser jeg ingen problemer.

Forestil dig et indlejret vindue i toppen på 100 pixels med en reklame i, og så siden neden under, fuldstændig uændret.

Det håndgribelige resultat er, at brugeren kommer til at opleve siden med en lavere "skærmopløsning", uden at det ændrer på sidens layout den mindste smule.

Hvis det også er uacceptabelt, så kan vi godt vinke farvel til gratis internet, som ellers kunne have været fedt.

Peter O. Gram

Hvis den server, der leverer det indhold, jeg gerne vil se, tror at et bestemt grafisk element bliver tegnet på den og den position, og det så bliver skubbet 100 pixels ned af en reklame, så kan resultatet blive skrubforkert.
Det er jeg - som leverandør af et kalenderprogram på Nettet - ret bekymret over.
Har jeg forstået det rigtigt? Kan de der annonce-indlæg blive mixet ind på alle de sider man besøger, eller er det kun udvalgte sider eller startsiden?

Kim Sørensen

Kan Brodersen ikke bare lukke for trafik fra Gratis Danmark, hvis han har problemer med folk kommer ind på hans side af den vej?

Jeg synes i øvrigt Brodersen hellere skulle bekymre sig om den glidebane det er, hvis han skal til at bestemme hvilket indhold jeg må og ikke må have i min browser... Ja eller også håber jeg han har en rabataftale med sin glarmester, for det ligner unægteligt et glashus, han kaster sine sten fra...

Jarle Knudsen

100 pix er nok næsten det halve skærm på en mobil. Plus al den grafik tager jo meget af båndbredde.

Google har taget fat i den lange ende m. eks. Gmail - diskrete og relevante linker.

Hvornår fatter "de øvrige" at skrigende og blinkende reklamer er bare forstyrrende hvor reklamebeskeden blot drukner i mængden?

Simon Nielsen

Den løsning de har valgt kan de genskabe ved at have to frames på siden hvor de viser reklame i toppen og resten af siden der under.

Så kan de vel ikke længere klage fra de andres side af.

Torben Seebach

Det ødelægger faktisk også hjemmesiderne. Flere hjemmesider bliver udbrugelige, fordi bredden af reklamen er 3x bredere end min telefon.

Se hvordan google ser ud på min iPhone:

http://dl.dropbox.com/u/1773255/photo.jpg

I udlandet kalder man "ISP Hijacking" og er klare overskridelse af net neutralitet:

http://www.webpronews.com/topnews/2007/12/11/isp-hijacks-google-homepage

Bo Skovfoged

Et skridt frem og fem-seks tilbage for den mobile arbejdsplads.

100 pix stillestående banner skader altså ikke alverden - hverken for brugeren eller indtjeningen på de besøgte sites...

Camilla Banja

Jeg vil som grundlægger af Gratis Danmark ideen lige blande mig i debatten :) Vi imødekommer side-ejernes bekymring ved at:

  1. gøre adskillelsen mellem vores topbar og side-ejernes indhold mere tydelig (nyt design kommer i start næste uge)
  2. Side-ejere der ikke ønsker at brugerne kan besøge deres side over den finansierede løsning må gerne sende os en mail på kontakt@gratis-danmark.dk så fjerner vi muligheden for at besøge deres side på den gratis internetadgang.
  3. Netaviser med ikke kommercielle nyheder er velkomne til at bidrage til nyhedsruden på portalen - som en række lokale og nationale aviser gør i dag.

Jeg kan ydermere bekræfte at vi ikke indsætter topbaren på sikre forbindelser (https og VPN) men kun på port80 trafik. Den tekniske løsning er valgt for 1. ikke at genere brugeren med at skulle installere add-ins, eller bliver afbrudt af f.eks. fuldskærmsvisninger af reklamer, samt for f.eks. i tog og busser at kunne give brugeren relevant trafikinformation og "breaking news" under deres internet session. Det er klart at topbaren har en kommerciel værdi, men jeg kan afkræfte at det gratis Internet er truet økonomisk - vores indtægter kommer i langt overskyggende grad fra de infotainmentskærme der sættes op i busser og tog. Vi åbne 49 skærme i Arriva busser i går og de første 30 tog med skærme i S-tog skal efter planen åbne i Juni.

Jeg håber at dette var med til at afmystifisere løsningen lidt.

mange venlige hilsener

Camilla Banja
Stifter af Gratis Danmark

Heino H. Gehlsen

Faktum er, at det er brugerne, som foretager et aktivt tilvalg af den reklamefinansierede netadgang, og dermed brugeren, som vælger at lade en server indsætte en mindre kodestump – ganske ligesom det er brugeren, der vælger web-browser, eventuelle plugins (herunder de kontroversielle adblocking af slagsen), samt om de overhovedet ønsker at benytte de af udbyderen tilbudte css og grafik m.v.

Lean har fuldstændig ret: Hvis en indholdsudbyder er utilfreds med, at Gratis Danmark muliggør netadgang til et website, hvor de fleste brugere normalt er offline, kan løsningen udmærket være brug af HTTPS.

Såfremt udbyderen af et website er utilfreds med en så ubetydelig modifikation, er det helt sikkert muligt at blokere Gratis Danmarks ip-adresser – og mon ikke Gratis Danmark gerne oplyser hvilke ip-adresser, som benyttes af deres servere, hvis de kan blive fri for nævenyttige sagsanlæg m.v., fordi udbyderne garanteres mulighed for at brugernes tilvalg af Gratis Danmarks produkt. Mon ikke Gratis Danmark endda ville være villige til selv at blokere for utilfredse udbyderes websites?

Situationen åbner desuden op for en ellers ubenyttet finansieringsform, som udbyderne tilsyneladende overser: Frem for selv at plastre deres websites til med reklamer, kunne de opkræve et gebyr hos Gratis Danmark, som så kunne indsætte reklamer eller tilbyde brugerne en lille sum for reklamefri surfing.

Modstanden er egentlig dybt komisk, idet vi stor overfor et signifikant paradigmeskifte, som underminerer Gratis Danmarks nuværende finansieringsmodel/indtægtsgrundlag: Brugernes tilvalg af tjeneservicespecifikke klient-applikationer på smartphones og ipod/ipod-lignende elektronik genererer ingen indtægt gennem fremvisning af reklamerne, som ikke vises. Mon ikke der blot er tale om en letkøbt måde at få foden indenfor flest muligt steder for så med tiden at tilbyde uforstyrret internetadgang mod betaling – enten fra brugerne, indholdsleverandørerne, eller trafikselskaberne m.f.? Mulighederne er mange; men de nuværende model er forholdsvis tvivlsom i længden…

Heino

Vijay Prasad
  1. Side-ejere der ikke ønsker at brugerne kan besøge deres side over den finansierede løsning må gerne sende os en mail på kontakt@gratis-danmark.dk så fjerner vi muligheden for at besøge deres side på den gratis internetadgang.

To spørgsmål:

1) Hvorfor vælger I en opt-out løsning i stedet for opt-in?

2) Hvis jeg vælger at få mine (ikke-kommercielle) tjenester "fjernet" hos Jer, hvad viser I så i stedet hvis en bruger vil tilgå min tjeneste?

Mvh,

Jarle Knudsen

[b]@Heino:[/b]

Der er reklame og der er reklame.

Personlig er jeg meget glad for den reklame jeg har i Gmail: diskret og relevant.

Jeg skiftede fra Hotmail og Yahoo da jeg blev lej al den blinkende, forstyrrende gøgl der stjal meget af skærmen og ikke mindst en hel del af båndbrede.

[b]@ Camilla Banja:[/b]
Af samme grund undgår jeg at bruge Gratis Danmarks - træls :O/ I har meget at lære fra Google.

Camilla Banja

Vi har ikke været ude for nogen endnu der ikke ønskede den trafik vi genererer til dem - så vi har ikke en standardside. Men vi forestiller os en meddelelse, hvor brugeren får en besked om at denne sideejer har valgt ikke at kunne vises på det reklamefinansierede net og at vi beklager ulejligheden for brugeren.

Mvh Camilla

en op-in løsning vil kræve et enormt arbejde med at kontakte sideejere - tænk hvor mange tjenetser 90 mio rejsende kan nå at ønske at besøge på deres rejse? :)

Camilla Banja

Hej Jarle

Vi ved godt at vores topbar er et spædt skridt iden retning vi ønsker. Vi arbejder på at få trafikinformation og nyheder gjort bedre, samt vi ønsker at gå væk fra bannere og mere over i tjenester som ideen også er med portalen. Men hønen og ægget - vi skal lige have udrullet en masse infrastruktur - SÅ skal vi have en masse brugere og SÅ kan vi puste ud og begynde at forfølge de ideer vi har om at lave en super kanal med værdi for alle parter - brugere, annoncører og trafikselskaber. Vi gaber over nogle store projekter og arbjeder så hurtigt vi kan :)At holde sig til et standard annonceformat til at starte med i topbaren var en god løsning til at starte med at generere lidt indtægter.

Heino H. Gehlsen

@Jarle

Hvad angår dominerende reklamer er jeg egentlig helt enig med dig, og jeg bryder mig bestemt ikke om at miste mine relativt få pixels; men det er som nævnt brugeren selv, der tilvælger det gratis tilbud...

For mit vedkommende har jeg kun benyttet Gratis Danmarks tilbud fra smartphones og ipod's, og har aldrig været generet af reklamen, fordi jeg hovedsageligt bruger applikationer til at læse nyheder og se trafikstatus. Når jeg en sjælden gang 'surfer' i en almindelig browser er reklamen praktisk talt ulæselig lille ved page load, og den er hurtigt væk, når jeg dobbelt-tapper på det indhold jeg vil zoome ind på - ganske ligesom websitets egne reklamer.

Hvad brugere med laptops angår kan de i de fleste browsere udnytte hele skærmen ved et hurtigt tryk på F11. Herved fylder Gratis Danmarks reklame omtrent det samme, som browseren normalt spilder på sit GUI...

Hvad angår reklamer finder jeg det personligt mest problematisk, at de tapper mit batteri for strøm. De gamle jpeg/gif-bannere var ok; men flash-reklamerne burde forbydes! Jeg er desværre selv notorisk bruger af reklamefiltre - både blowser-plugins og dns-overrides; men det er udelukkende fordi jeg ikke kan leve med 5+ flash-mostre på hver eneste side, når jeg let kan have over hundrede sider stående åbne i indtil flere vinduer med mange tabs hver...

Heino

Niels Brinkø

Jeg bruger gratisdanmarks net stortset dagligt og er super glad for det.

Jeg synes ikke reklamerne generer, men jeg kører også 1680x1050, så der er rimelig meget plads.

Hvis folk ikke kan skelne mellem "gratisdanmark reklamer" og "sidereklamer", så burde de nok kigge bedre efter.
Jeg synes personligt ikke at reklamer generer så meget, det er ren vane at skimme forbi dem.

Men hvis folk ikke vil have reklamer, så kan de jo vælge at købe en billig VPN forbindelse, det vil sikkert være billigere end et 3G modem el. lign.

Godt arbejde Gratisdanmark (men fix lige problemerne med at man roamer til forkerte tog på fx. hovedbanen).

/Niels

Jens Rasmussen

Jeg har flere gange kørt i tog, hvor annoncen i vinduet (med stavefejl) påstod at der var adgang, men det trådløse net var ikke synligt.

Man har sat sig imellem to stole: Hvis det skal være reklamefinansieret, så gør dog nettet åbent, så man bare kan hoppe på. Det ville jeg måske gide sommetider, som en nødløsning. Men med tilmelding, hvor de skal have ens adresse etc., og hvor man oveni skal se på generende reklamer: Nej tak!

Jeg bruger da bare min 3G-forbindelse!

Jesper Lund

Camilla Banja skrev:

en op-in løsning vil kræve et enormt arbejde med at kontakte sideejere - tænk hvor mange tjenetser 90 mio rejsende kan nå at ønske at besøge på deres rejse? :)

Omvendt vil det kræve et enormt arbejde -- samlet set -- hvis alle webside ejere i verden skal tage stilling til om de ønsker deres sider modificeret af Gratis Danmark. Tilladelse til at modificere et værk efter ophavsretsloven fungerer i øvrigt ikke som en "opt out" løsning.

I har formentlig en kvalificeret mening om hvilke sites folk besøger hyppigst, og så kunne I starte med at lave en aftale med dem. Der kunne meget vel være en gensidig interesse i at dele reklameindtægterne.

FDIM repræsenterer imidlertid ikke hele internettet, kun deres egne medlemsvirksomheder. Jeg kan godt frygte at Gratis Danmark bliver starten på fremtidens "internet" hvor ISP'erne forhandler med indholdsleverandørerne om hvilket indhold der skal vises og hvordan (den ultimative net non-neutralitet).

Kim Sørensen

Tilladelse til at modificere et værk efter ophavsretsloven fungerer i øvrigt ikke som en "opt out" løsning.

Der er heller ikke tale om at GD modificerer noget som helst.... Jeg finder det ærligt talt chokerende at der er så stor uvidenhed, på et forum for IT-proffesionelle, om hvordan websites og browserer fungerer...

Camilla Banja

Hej Jesper. Vores brugere vælger selv at acceptere en 100 pix bar i deres vindue -resultatet er ikke anderledes end at brugere kan have reklamer i deres Google toolbar, hvis de vælger dette. Vi ønsker netop at brugerne skal have adgang til alle sider,vi ønsker ikke at diktere hvilke sider brugeren skal have adgang til, men respekterer som sagt hvis der er sideejere der ikke øsnker at man skal kunne nå deres side igennem det kommercielt finansierede net.

Vijay Prasad

en op-in løsning vil kræve et enormt arbejde med at kontakte sideejere - tænk hvor mange tjenetser 90 mio rejsende kan nå at ønske at besøge på deres rejse? :)

Det manglede da bare, når I ændrer ved brugeroplevelsen af en tjeneste, at I spørger om lov.

(Og, når I alligevel har content inde over jeres servere, kunne I vel sagtens automatisere det at kontakte webmaster@domæne første gang en bruger går ind på siden, med et "OK, bare vis reklamer" back-link)

Er svaret på dit første spørgsmål ikke oplagt? Det vælger de vel af samme grund som forskellige søgemaskinger vælger det... At man så har en opt-out løsning er vel bare en ekstra service?

Hvordan ændrer søgemaskiner i min web-tjenestes indhold?

Mvh,

Jesper Lund

Der er heller ikke tale om at GD modificerer noget som helst.... Jeg finder det ærligt talt chokerende at der er så stor uvidenhed, på et forum for IT-proffesionelle, om hvordan websites og browserer fungerer...

Jeg kan ikke se nogen nævneværdig forskel på den måde som GD og Aid Online arbejder på, og med hensyn til Aid Online har vi en fogedretskendelse som siger, at de

1) Overtræder markedsføringsloven fordi de lukrerer på andre
2) Ændrer på et ophavsretslige beskyttet værk, idet alt inden for browser vinduet inkl eventuelle reklamer udgør et (samle)værk.

Jeg vil selv være lidt skeptisk over for #2, men det er sådan set irrelevant da sagerne bedømmes af dommere og ikke af mig..

Udover de direkte kommercielle interesser, som gav anledning til sagen mod Aid Online, ser jeg et stort problem for websites som "reklamerer" med at være reklamefrie. Det er de ikke når ISP'en hedder GD.

Eftersom 80% af trafikken i et tog sikkert er rettet mod 20 sites (eller noget i den stil), ser jeg ikke noget problem i at kræve at GD anvender en opt-in model, hvor de indhenter tilladelse fra website ejerne.

Kim Sørensen

Hvordan ændrer søgemaskiner i min web-tjenestes indhold?

Jeg forstår ikke dit spørgsmål?
Du spurgte oprindeligt om hvorfor man ikke valgte opt in istedet for opt out... I den forbindelse er svaret jo oplagt: fordi det ville begrænse brugbarheden af ydelsen for kunderne. Altså præcist samme grund som f.eks. google har for ikke at spørge om lov før de indekserer et site.

Jesper Lund

Hej Jesper. Vores brugere vælger selv at acceptere en 100 pix bar i deres vindue -resultatet er ikke anderledes end at brugere kan have reklamer i deres Google toolbar, hvis de vælger dette.

Folk valgte også frivilligt om de ville bruge Aid Online, så det argument kommer du ikke langt med. Problemet er i forhold til de websites hvis indhold bliver modificeret. Så vidt jeg har forstået teknikken bliver der injected noget html som viser reklamerne, ikke? Det er noget andet end en toolbar fra Google (fås de virkelig med reklamer?).

Niels Dybdahl

Hvordan ændrer søgemaskiner i min web-tjenestes indhold?

Søgemaskiner tager noget af teksten fra din webside og smider resten (bla dine reklamer) væk og placerer det så på en webside sammen med søgemaskinens egne reklamer.

Stort set det samme som Aid Online gjorde, men med den forskel at en søgemaskine leverer et link til den oprindelige udgave.

Så hvis GratisDanmark bibeholder den nuværende metode og derudover placerer et link et sted, som fører til den oprindelige side, så er der ingen forskel på GratisDanmark og en søgemaskine.

Jesper Lund

Kim skrev

Men jeg noterer mig da at du nu er ved at tage afstand fra din oprindelige påstand om at der var tale om brud på ophavsretten... Mangler vi bare et par indlæg før du trækker resten tilbage? :)

Gider du ikke læse hvad jeg skriver?

Jeg forholder mig blot til hvad der må betragtes som gældende retspraksis i Danmark, og hvad jeg i øvrigt mener om kendelsen er sådan set uden betydning.

Men selv om jeg synes at kendelsen om samleværket og ophavsretsloven er lidt søgt, er jeg meget enig i at der sker en overtrædelse af markedsføringsloven fordi Aid Online og GD lukrerer på andre virksomheder.

Min allerstørste bekymring ved GD er imidlertid ikke kommerciel (jeg har ingen kommercielle interesser i internettet), men at GD tjenesten repræsenterer et alvorligt brud på netneutralitet. Det er helt uacceptabelt efter min mening hvis en ISP modificerer den html koden som webserveren sender til brugeren.

Peter Eriksen

Jeg kan helt ærligt ikke se problemet. Folk bliver tilbudt en gratis service mod, at de får nogle reklamer. Det er så typisk dansk så det gør ondt, at folk brokker sig konstant.

Jeg er ikke sikker på hvordan GD gør, men hvis de blot indlejrer siden i en frame kan jeg ikke se problemet.

Så svært er det heller ikke og nappe HTTP request'ne og indlejre svaret i en frame.

Du brokker dig jo heller ikke til optikkeren om, at dine solbriller ændre på brugeroplevelsen :-)

Kim Sørensen

@ Jesper

GD sætter jo ingen begrænsninger for hvilke sites du kan besøge... Hvordan er det et brud på netneutralitet?

Derudover er det noget sludder, at påstå de ændrer i html-koden... Så vidt jeg kan forstå bliver kildekoden bragt fuldstændigt uændret... Man vælger så bare at åbne to forskellige sider i samme browservindue - men hvad er problemet med det? Jeg kan ikke se der er noget i loven der skulle forhindre mig eller andre i at åbne lige så mange sider vi lyster i et enkelt browservindue... Ligesom jeg i øvrigt også forholder mig retten til at bruge PIP på mit fjernsyn...og have et Anders And blad liggende åbent på samme bord som jeg har min avis liggende åben på...

Camilla Banja

Hej Jesper

Vi modificerer ikke hjemmesiderne - vi lægger vores topbar ind oven over. Det er klart at hvis vi opdager en hjemmeside, hvor vores topbar på nogen måde ændrer/modificerer siden - ud over at skubbe den ned, vil fjerne topbaren fra denne side.

Vi kunne vælge at lægge topbaren i selve browsere-toolbare - det vil resultere i helt samme udseendemæssige resultat - vi har prøvet. Grunden til at vi ikke har valgt denne løsning er at den er mere besværlig for brugeren, som så skal installere en browser add-in.

Peter Eriksen

Hvis man skal skære det lidt ud i pap (så gætter jeg på) at GD's teknik kan sammenlignes nogenlunde med et/teleskop/kikkert.

Når du går på Version 2 fra din egen linie så kigger browseren på siden gennem et teleskop - altså 1 "rør"

Når du gør det via GD så sætter GD en kikkert (2 "rør") foran. For enden af det ene rør sætter de teleskopet som så viser siden. For det andet rør sætter de en GD reklame.

Hmmm.. det var alligevel den mærkeligtste forklaring på frames jeg nogensinde er kommet med :-)

Jørgen Larsen

Der hos brugerne en klar forventning om at der er sammenhæng imellem den indtastede url samt indholdet i vinduet. GD ændrer på denne forventning uanset den tekniske metode. Stil spørgsmålet: Hvad afholder GD fra at indsætte en reklame for en SM klub på andersand.dk?

Det står GD frit for at lave en portal man skal igennem før man giver adgang til "frit" internet men det er et klart brud på gældende lov at indsætte egen reklamer imellem den indtastede url og det forventede indhold på den pågældende side. Denne metode adskiller sig kun marginalt fra aidonline. Der er ingen forskel på om brugerne accepterer et browser plug-in (aidonline) eller en EULA for brug af "frit" internet. Gældende retspraksis anviser at ophavsretten sammenkæder den indtastede url samt det forventende indhold, ændringer uanset tekniske metode er ikke tilladt.

Peter Eriksen

@Kim
Ja, det er rigtig nok. Jeg ville bare gerne fjerne alt IT'sk fra sammenligningen :-)

@Jørgen
Aidonline snyltede på andres reklamer ved at erstatte dem. GD viser blot deres egne.
Der er kæmpe forskel i min verden.

Men fair nok: Så kan GD jo bare arbejde lidt på deres frame og lave en indlejret browser.

Så vil din IE/FF altid vise http://gd.dk og under den så omtale reklame er der en tekstboks, en refresh og en backknap.
(At jeg personligt synes det er en helt hen i vejret løsning er en anden ting)

Jens Fallesen

Vi modificerer ikke hjemmesiderne - vi lægger vores topbar ind oven over. Det er klart at hvis vi opdager en hjemmeside, hvor vores topbar på nogen måde ændrer/modificerer siden - ud over at skubbe den ned, vil fjerne topbaren fra denne side.

Ovenstående giver ingen mening.

Først siger du, at I ikke ændrer siderne – herefter siger du, at I gør det. At lægge jeres topbar ind over siderne [i]er[/i] netop at ændre siden – I kan kun gøre det ved at lave om på det svar, der kommer fra den oprindelige webserver.

Om det er ulovligt, ved jeg ikke, men jeg synes, at det er uacceptabelt, og af netop den grund kunne jeg aldrig drømme om at bruge jeres tjeneste.

Heldigvis står det mig frit for ikke at bruge tjenesten. I har jeres fulde ret til at lave en tjeneste, som jeg mener er underlødig, så længe jeg ikke er tvunget til at bruge den.

Man kunne så til gengæld prøve at komme efter DSB for ikke at bruge en seriøs samarbejdspartner, men da jeg ikke selv kører med S-tog, ville det nok være spild af tid. :-)

Jesper Lund

Men fair nok: Så kan GD jo bare arbejde lidt på deres frame og lave en indlejret browser.

Det vil antageligt være en overtrædelse af ophavsretsloven, da du gengiver et andet værk som en del af dit eget.

Du må genre linke til andre websider, herunder undersider (deep links), men de skal åbnes i separate browser vinduer/tabs, ikke som frames til din egen side.

Se her
http://design.emu.dk/artikler/0436-juridisketips.html

Nøgleordet ved linkning er "loyalt", og det må som minimum udelukke modifikationer af indholdet.

Jeg er ikke klar over hvad GD præcist gør, men hvis jeg kan se GD html kode når jeg trykker ctrl-U i min Firefox browser (vis sitens kildekode), har GD modificeret det værk som jeg har modtaget fra websitet. Også selv om indholdet under det øverste 100 pixels banner er uændret.

Mit største problem med den adfærd er ikke så meget ophavsretsloven, men at jeg finder det totalt uacceptabelt hvis ISP'er modificerer indeholdet af trafikken. Det er en glidebane på vej mod systemer som Phorm (som vi gerne skulle undgå i Danmark)
http://en.wikipedia.org/wiki/Phorm

Niels Dybdahl

Jeg tvivler på at "ændring af websider" og dermed "overtrædelse af ophavsret" er essentiel i denne forbindelse.

Som tidligere nævnt ændrer søgemaskiner også websider. Opera ændrer websider med deres Opera mini. Google translate ændrer websider.

Meget ofte viser browsere websider anderledes end ophavsmanden havde tænkt sig: Måske mangler en font, måske er der en anderledes fortolkning af HTML eller javascript. Tekstbaserede browsere som links og Lynx viser slet ikke reklamerne, men de er da ikke ulovlige af den grund.

Så "overtrædelse af ophavsret" er for langt ude. Ophavsmanden har ingen krav på at siden bliver vist på en bestemt måde.

Men selvfølgelig er lovgivningen nødt til at sikre at websiders reklameindtægter beskyttes. Det er jeg bare ikke sikker på at lovgrundlaget er på plads til endnu.

Men til GratisDanmark vil jeg foreslå at tilføje en knap som lukker banneret på den aktuelle side. Der vil så være adgang til originaludgaven ligesom søgemaskiner gør det og ved sider som ikke fungerer ordentligt med banneret (absolutte positioner) kan brugeren med et enkelt klik få til at virke igen.

Torben Seebach

@Camilla

Vi modificerer ikke hjemmesiderne - vi lægger vores topbar ind oven over. Det er klart at hvis vi opdager en hjemmeside, hvor vores topbar på nogen måde ændrer/modificerer siden - ud over at skubbe den ned, vil fjerne topbaren fra denne side.

Det er godt nok ambitiøst, så i tjekker alle hjemmesider for hvordan det ser ud, på alle typer enheder???

Til info så vises næsten hver hjemmeside og kombination af browser, OS, skærm hjemmesiden unikt. Det er flere kombinationer end der er arbejdstimer til rådighed i hele Danmark om året.

Jeg ved ikke om du så mit billede til Google, men det mener du er i orden?

Torben Seebach

Jeg har primært brugt GD net før det blev for alvor reklame inficiret. Det er en pest eller kolera situation, langsomt 3G eller hurtigt reklame befængt wifi.

Efter jeg er skiftet til Opera Mini på iPhone er hastigheden blevet bedre, og så vælger jeg klart GD løsningen fra. Både reklamerne og indlogningen gør den for træls at bruge. Samt det email spam man skal stå model for.

At jeg så mener reklame løsningen er brud på god skik om net neutralitet og i destruktivt for indhold udbydernes reklamer og arbejde for god GUI. Og at GD er på højde den Kinesiske regerings måde at gøre forretning på, er så tilside sat lidt endnu

Torben Seebach

@Jesper Lund

Mit største problem med den adfærd er ikke så meget ophavsretsloven, men at jeg finder det totalt uacceptabelt hvis ISP'er modificerer indeholdet af trafikken. Det er en glidebane på vej mod systemer som Phorm (som vi gerne skulle undgå i Danmark)

Enig, dette er det første eksempel på dette herhjemme og det er ret essentielt at der bliver sat en stopper for det. Med en blåstempling vil andre ISP'er gøre det samme. Jeg ved fra interne kilder at de danske ISP'er er meget opmærksomme på Phorm og at det faktisk har været testet i Danmark.

Andre udbydere har 2x komprimeret billeder for at spare båndbredde, noget der kan forsvares, men til tider ødelægger brugeroplevelser.

Niels Dybdahl

Deres forrentningsmodel bygger på at lave en indtjening på indhold som er produceret af andre. Set fra et ophavsrettighedssynspunkt er der ingen forskel imellem aidonline og GD. Begge snylter på andres indhold frem for selv at producere det.

Vil du så også kalde TDC, Google søgning og Youtube for snyltere? De lever alle af at videredistribuere andres værker i mere eller mindre modificeret udgave? Sjovt nok er der nogen ISPere som omvendt kalder youtube (og egentlig dem som lægger indhold på youtube) for snyltere fordi de ikke betaler en tilstrækkelig stor del af annoncekronerne til internetudbyderne.

I virkeligheden er der jo tale om symbiose mellem dem som laver indholdet, dem som hoster indholdet og dem som distribuerer det. Alle er nødt til at have indtægter for at overleve. Pt lever indholdsproducenterne og hosterne af reklameindtægterne, mens distributørerne (ISPerne) lever af penge direkte fra slutbrugerne. Men det kunne i princippet ligeså godt være omvendt.

Peter Brodersen

Hej,

Efter at være stået alt for tidligt op i går for at drage til digITAlisér 2010-konferencen i Århus, er jeg nu hjemvendt og har fået tjekket alle kommentarerne igennem. Jeg er ked af, at jeg ikke har haft mulighed for at svare i tråden før nu, idet det kan afklare en del svar.

Først og fremmest vil jeg henvise til mine kommentarer i den oprindelige artikel om at der er kommet gratis internet-adgang i s-togene, tilbage fra november 2009:
http://www.version2.dk/artikel/12692-nu-er-der-gratis-internet-i-s-toget...

I tråden skriver jeg lidt om mine oplevelser med Gratis Danmarks internet-adgang i s-togene (hvor min vist har været mere positiv end mange andres før reklamerne) og min opfattelse af lovgivningen og AidOnline-sagen.

Mine kommentarer til hhv. HTML-redigeringen, lovgivningen og så de mere generelle artikel-kommentarer følger herunder.

Peter Brodersen

For det første: Jo, HTML'en bliver rettet. Det er ikke korrekt, når Camilla Banja siger, at de ikke modificerer hjemmesiderne. Det dokumenterede jeg i min kommentar sidste år fra den 23. december 2009, hvor jeg også angiver den præcise HTML-kode, de har injectet. Her til aften i s-toget det sidste stykke hjem fra Hovedbanegården loggede jeg på GratisDanmark og hentede fire sider (httpd.apache.org, www.findvej.dk, www.gnu.org, www.debian.org) med curl. Samtlige sider havde følgende indsat umiddelbart før head-afslutningen:

[code=html4strict]
<script src="ht tp://10.111.62.1:81/proxy.js" type="text/javascript" charset="utf-8"> </script>
[/code]

(jeg har skudt et mellemrum ind i URL'en for at undgå kommentarsoftwarens auto-link-funktionen)

Bortset fra IP-adressen (10.111.62.1 i stedet for 10.111.76.1; begge RFC1918-adresser tilknyttet den tekniske implementering) er det altså samme kode, som føjes til den oprindelige HTML-side, som i december sidste år. Jeg har ikke brugt så meget tid på at undersøge indholdet af proxy.js, men det er nok underordnet i denne sag.

Der skal således ikke herske tvivl om at hjemmesiden bliver modificeret. Det skete for 3½ måned siden, og der sker i dag.

Peter Brodersen

Dernæst: Jeg håber, vi kan blive enige om, at lovgivningen bør overholdes, og er man uenig i loven, bør man arbejde for at ændre den. Det betyder også, at man ikke bare kan indføre en går-den-så-går-den-politik og "Hvis du er utilfreds, så kan du bare opt-out'e". Det er naturligvis også op til enhver virksomhedsejer at tjekke legaliteten i sin forretningsplan, før den iværksættes. At en service risikerer at være urentabel, hvis lovgivningen skal overholdes, berettiger ikke til overtrædelse af lovgivningen.

Der er flere parter, Gratis Danmark skal tilgodese, primært hjemmeside-ejerne og Gratis Danmarks brugere. Det siger sig selv, at lovgivningen op imod disse parter skal overholdes. Hvad Gratis Danmark måtte aftale med brugerne, har intet med indholdsleverandøren at gøre.

Derudover tjekkede jeg Gratis Danmarks brugerbetingelser tilbage i december, hvor jeg ikke fandt nogen informationer om, at de forbeholdte sig retten til at indsætte reklamer. Så mange af Gratis Danmarks brugere har, så vidt jeg kan se, ikke engang accepteret at Gratis Danmark indsætter reklamer (og igen, deres brugeres accept har intet at gøre med hjemmeside-ejernes rettigheder).

Jeg er ikke advokat eller dommer, men jeg synes, at AidOnline-dommen er meget klar på dette område og giver os en konkret afgørelse, vi kan vurdere Gratis Danmarks aktiviteter op imod. Uanset hvad vores holdninger måtte være til ophavsretsloven (jeg har selv mange forslag til liberalisering af den, primært at få udvidet citatretten samt at få indført en fair use-ret), så er afgørelsen i den konkrete fogedsag stadigvæk svær at komme uden om, uagtet af vores mavefornemmelser om det "burde" være i orden. Alt andet lige tillader jeg mig at tillægge fogedafgørelsen en god del autoritet på området :)

I forbindelse med overtrædelse af Markedsføringslovens § 1:

Fogedretten finder herefter, at AidOnlines virksomhed med salg af bannerannoncer til andre parter må anses for at være i konkurrence med mandaternes virksomhed med salg af bannerannoncer.

I forbindelse med ophavsretsloven:

Mandaternes websites er herefter beskyttede imod eksemplarfremstilling, som foretages i strid med ophavsretslovens § 2, herunder ved, at visningen af mandaternes websites i en internetbrowser er ændret i forhold til det eksemplar, som mandaterne fremstiller og gør tilgængeligt for almenheden.

Der var flere overtrædelser af andre paragraffer i AidOnline-sagen, som dog ikke er relevant her.

Om hjemmeside-ejerens mulighed for at foretage tiltag for at undgå banneret, samt brugernes mulighed for at greasemonkey'e reklamerne væk:

Fogedretten finder, at det er uden betydning for krænkelsen, at rekvirenterne har mulighed for at installere et script, som blokerer for programmet AidOnline, idet rekvirenterne ikke kan anses for at have pligt til at foretage ændringer af deres websites for at undgå krænkelser. Fogedretten finder ligeledes, at det er uden betydning for krænkelsen, at personer, som downloader og installerer programmet AidOnline har mulighed for at slå programmets funktioner fra.

Alt dette er fra Københavns Byrets fogedafgørelse i AidOnline-sagen, den 18. september 2009. Det kan man ikke undlade at forholde sig til.

Peter Brodersen

Lidt hulter-til-bulter-svar på folks kommentarer i de to tråde:

AidOnline-sagen blåstemplede brugen af adblockers. Jeg er derudover i den anden artikel ("Udvikler: Gratis Danmark skal ikke pille ved mine websider") citeret rimeligt eksplicit for, at jeg ikke har noget imod adblockers. Det burde vist afklare den del :)

De tekniske forslag på at omgå reklamerne (SSL, scripts, etc.) vil være en teknisk løsning i min ende på lovovertrædelser i Gratis Danmarks ende. Som Fogedretten nævner, som bør det ikke være nødvendigt for mig at foretage den form for tiltag.

Jeg driver ikke find.dk - det er nogle andre. Jeg kender dem ikke, ud over et telefonopkald fra dem, dagen da findvej.dk blev nævnt i medierne, hvor de mente, at jeg med adressesøgninger måske krænkede deres funktionalitet med adressesøgninger :)

Reklamefinansieret film på TV3 følger landets lovgivning. Sagen er ikke helt sammenlignelig, men er man interesseret i at gå ud ad den tangent, så kan sagen mellem Danmarks Radio og Sydney Pollack fra 1991 (da Danmarks Radio viste "Tre døgn for Condor" i en beskåret pan-and-scan-udgave) anbefales. Men det er lidt et sidespor :)

Gratis Danmarks løsning fører derudover til resultater, hvor banneret går ud over siders udseende. Det er fx tilfældet på Findvej.dk, hvor øverste højre boks er sat med en absolut positionering. Nogle finder måske denne CSS-beslutning uhensigtsmæssig, men igen mener jeg ikke, at jeg og andre med hjemmesider bør gøre vores hjemmesider lækre over for Gratis Danmarks reklame-system.

Vijay Prasad

For det første: Jo, HTML'en bliver rettet. Det er ikke korrekt, når Camilla Banja siger, at de ikke modificerer hjemmesiderne. Det dokumenterede jeg i min kommentar sidste år fra den 23. december 2009, hvor jeg også angiver den præcise HTML-kode, de har injectet. Her til aften i s-toget det sidste stykke hjem fra Hovedbanegården loggede jeg på GratisDanmark og hentede fire sider (httpd.apache.org, www.findvej.dk, www.gnu.org, www.debian.org) med curl. Samtlige sider havde følgende indsat umiddelbart før head-afslutningen:

Tak for afklaringen!

(Det var mit umiddeltbare gæt på deres tekniske løsning, rart at få det bekræftet)

Mvh,

Log ind eller Opret konto for at kommentere