Tvivl om inhabilitet: Datatilsynet udtaler skarp kritik af ... Datatilsynet

11. september 2020 kl. 16:004
Tvivl om inhabilitet: Datatilsynet udtaler skarp kritik af ... Datatilsynet
Illustration: anatolir | Bigstock.
Tilsynet har desuden overvejet, om Datatilsynet i virkeligheden har den fornødne habilitet til at behandle sagen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af, at tilsynet selv i en periode bortskaffede papir, der skulle have været makuleret, som almindelig papiraffald, og at persondata-bruddet blev anmeldt for sent. Det skriver tilsynet i en pressemeddelelse.

Bruddet bestod i, at papirmateriale, som indeholdt fortrolige og følsomme oplysninger, og som derfor skulle have været makuleret, ved en fejl blev bortskaffet som almindeligt papiraffald. Datatilsynet har formelt anmeldt bruddet til tilsynet, men det skete ikke inden for fristen på højst 72 timer, efter bruddet blev konstateret.

Datatilsynet udtaler – efter sagen har været behandlet på et møde i Datarådet - alvorlig kritik af bruddet og den manglende overholdelse af tidsfristen.

Normalt ikke grundlag for alvorlig kritik

Datatilsynet har tidligere i en række tilsvarende sager, hvor papirmateriale ikke er blevet bortskaffet korrekt, ikke fundet anledning til at udtale egentlig kritik, men blot konstateret, at bruddene har fundet sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når Datatilsynet i denne sag udtaler alvorlig kritik, har tilsynet lagt vægt på, at tilsynet har en særlig forpligtelse til at overholde de krav, der følger af myndighedens eget område.

Tvivl om inhabilitet

Det fremgår også af pressemeddelelsen, at tilsynet har overvejet, om Datatilsynet har den fornødne habilitet til at behandle sagen.

Efter Datatilsynets vurdering har tilsynet imidlertid ikke mulighed for at overlade behandlingen af sagen til en anden (uafhængig) myndighed med tilsvarende faglige kompetencer.

I den forbindelse også lagt vægt på, at det ved lov udtrykkeligt er bestemt, at tilsynet har kompetencen til at behandle sager om brud på persondatasikkerheden.

Tilsynet skriver dog, at givet de særlige omstændigheder har sagen været behandlet på et møde i Datarådet, ligesom Datatilsynet har 'prioriteret en høj grad af gennemsigtighed omkring bruddet og sagsbehandlingen.'

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
14. september 2020 kl. 16:23

At Datatilsynet, deres inhouse DPO og deres medarbejdere er 4 måneder om at opdage den graverende fejl, at følsomme data på papir blot lægges i en papirkurv som tømmes 2-3 gange om ugen, uden opsyn, uaflåst og umakuleret er et grumt tegn på at GDPR ikke er opfattet korrekt i Datatilsynet.

Fokuseringen og omtalen af de få døgns forsinkelse på anmeldelsen ligner i den forbindelse et forsøg på afledning af opmærksomheden fra det essentielle, at man i Datatilsynet IKKE har fulgt GDPR.

Det er pinligt og det undergraver befolkningens forståelse og accept af at skulle følge nogle ret rigide regler - når myndigheden ikke evner det!

3
13. september 2020 kl. 13:00

Jeg tror du simplificerer sagen...

Tja, men det er faktisk sagen sat på en spids. Det er vel også derfor, at Datatilsynet er gået til deres "bestyrelse", Datarådet, og samtidig gået ud med sagen som sådan, herunder præmisset for, at der ikke er andre, som er mere kvalificerede.

Skulle der være det, så må vi håbe, at de er vågne.

2
13. september 2020 kl. 12:27

Jeg tror du simplificerer sagen...

1
12. september 2020 kl. 22:22

Datatilsynet kritiserer Datatilsynet for Datatilsynets indberetning af Datatilsynet til Datatilsynet...