Ny software på vej til rejsekortstandere og -automater: Selvbetjening nede fredag til lørdag

Rejsekortsystemet står over for en opdatering fredag, der giver kortvarige udfald på udstyret på stationerne.

En opdatering er på vej ud på rejsekort-læsere og -automater landet over. Opdateringen finder efter planen sted fra fredag 31. marts kl. 18.00 til lørdag 1. april kl. 11.00.

I tidsrummet skal ny software rulles ud på et sted mellem 14.000 og 15.000 kortlæsere i busser og på stationer og til knap 500 rejsekortautomater på stationer.

»Selvbetjeningen vil være nede fra fredag eftermiddag kl. 18.00 til lørdag formiddag kl. 11.00,« siger markedschef hos Rejsekort A/S Thomas Boe Bramsen, der forventer, at alt kører, som det skal igen lørdag formiddag.

Det vil i perioden i udgangspunktet stadig være muligt at checke ind og ud, ligesom det vil være muligt at tanke kort op via rejsekortautomater på stationerne, oplyser Thomas Boe Bramsen.

Rejsende vil dog i forbindelse med opdateringen kunne opleve, at kortlæsere kan være nede i en kortere periode, dog ikke samtidig.

»»Der kommer nyt software ud på kortlæserne og på rejsekortautomaterne. Det sker ikke på en gang. Man opdaterer ikke engang hele stationen på en gang. På en stor station som eksempelvis Hovedbanegården eller Nørreport er udstyret koblet op mod forskellige centrale computere. Så kun en lille del af stationens udstyr vil være nede ad gangen. Det tager et par minutter at opdatere,« siger han.

Thomas Boe Bramsen forklarer, at det vil sige, at hvis en kortlæser er nede, så vil man sandsynligvis kunne finde en anden kortlæser på stationen. Det samme med rejsekortautomater.

Ny funktionalitet

Med opdateringen bliver det muligt at købe enkelt-billetter via rejsekort-automater i Nordjylland og Midtjylland i de områder, som Nordjyllands Trafikselskab og Midttrafik dækker. Det kommer til at foregå ved, at den kvitteringsprinter, der allerede sidder i automaterne fremover også bruges til udskrivning af enkeltbillet, forklarer Thomas Boe Bramsen.

Han fortæller, at funktionen har været et ønske fra de pågældende selskaber.

Af en presemeddelelse på rejsekort.dk fremgår det desuden, at opdateringen betyder, at systemet 'bliver mere robust og driftssikkert'.

De nærmere omstændigheder i forhold til, hvordan opdateringensprocessen kommer til at påvirke passagerer kan læses her.

Det er tidligere gået galt i forhold til softwareopdatering og rejsekort. Blandt andet i forbindelse med en opdatering 3. juli sidste år. Opdateringen indeholdt en fejl, der i en periode på halvanden måneds tid gjorde det muligt for uvedkommende at tilgå rejsekortbrugeres fakturaer online.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kim Kaos

"..hvis en kortlæser er nede, så vil man sandsynligvis kunne finde en anden kortlæser på stationen."

Og selvfølgelig er man helt frisk på at rende rundt i mylretiden på Nørreport station (Ca. 250.000 personer passerer dagligt stationen ) og lede efter en ny automat alt imens man skal skifte mellem S-tog/bus/metro

  • 0
  • 2
#3 Christian Nobel

.. rejsekortet har kostet samfundet, ville så være helt urimeligt at sådan en opdatering blev foretaget natten mellem lørdag og søndag, ikke fra kl 18.00 fredag eftermiddag?

Af en presemeddelelse på rejsekort.dk fremgår det desuden, at opdateringen betyder, at systemet 'bliver mere robust og driftssikkert'.

Nåeh man opgraderer måske til et operativsystem fra denne side af årtusindeskiftet, som stadig er sikkerhedsmæssigt supporteret?

  • 1
  • 5
Log ind eller Opret konto for at kommentere