Tusinder af Samsung-tv'er dør efter opdatering

Ingen løsning på problemet indtil videre.

Tusindvis af ejere af dyre Samsung tv-apparater har fået sort skærm efter en nylig softwareopdatering.

Selskabet har meddelt de berørte kunder, at der arbejdes på en løsning på problemet, men indtil da virker tv-apparaterne ikke. Det skriver avisen The Guardian.

Problemet berører tilsyneladende kun de nyeste tv-modeller, da ejere af ældre apparater ikke ser ud til at klage over tilsvarende situationer.

Lohith Jajee, som er en af de berørte kunder, skriver på selskabets brugerforum:

»Vi brugte næsten 1.400 pund (omkring 11.300 kroner, red.) på dette tv for to uger siden. Det er feriesæson i Storbritannien, og vi troede, at ungerne kunne nyde at se fjernsyn på det nye tv. Til min gru stoppede tv'et med at virke på andendagen. Hvad der er endnu mere frustrerende, er kundeservicen: Alt, jeg får at vide, er, at 'vi er klar over problemet, og vi vender tilbage'. Det er nu seks dage siden.«

Samsung har ikke kommenteret sagen over for The Guardian.

Der har tidligere været problemer med Samsungs tv-apparater i Storbritannien. Sidste år skrev The Guardian om forbrugere, der var sure, efter at de nyligt indkøbte tv'er ikke kunne tilgå BBC's afspiller. Firmaet havde solgt tv-apparaterne uden at have den relevante licens.

Opdateret d. 28. august: Samsung oplyser, at softwareopdateringen er ikke blevet gennemført i Norden, og derfor er de danske fjernsynsejere ikke påvirket.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
Jonathan Hansen

Hvis nu bare Samsung, LG, Sony, osv. kunne koncentrere sig om det de er bedst til: at lave gode skærmpaneler, så er jeg fint tilfreds med at have en Chromecast, Apple TV eller Playstation til at levere den smarte funktionalitet.
Jeg så helst at selve TV'et ikke var internetopkoblet, men det er vel snart et krav at det er det, før at man kan tænde det?

Henning Wangerin

Jeg så helst at selve TV'et ikke var internetopkoblet, men det er vel snart et krav at det er det, før at man kan tænde det?

Jeg har helt bevist gået efter at købe en fornuftig "skærm". Og bagpå sidder der en RPi3 og laver alt det smarte som JEG vil har det til. Ikke alt det skrald der var i de "smarte" skærme sælgerne forsøgte at prakke mig på ;-)

Men producenterne skal da være velkomne til at kræve en internetforbindelse.
Så kommer skærmen direkte ret til sælger hurtigere end den kan blive stoppet retur i papkassen. Det må sælger sgu bøvle med hvis han mener at det er nødvendigt.

/Henning

Finn Christensen

TV'et ikke var internetopkoblet, men det er vel snart et krav at det er det, før at man kan tænde det?

Fik et nyt lidt tilbage, der også havde travlt med net-fjas.

Uden netforbindelse strøm på dyret, ind i opsætning og smækkede en bunke "Nej".. "Off".. "Nix" så den blev et ærligt usmart.

Alt snavs er lukket af og det er særdeles energibesparende, samt belaster ej heller netforbindelsen konstant med råberi frem og tilbage med moderskibet.

Næsten alle TV kan om nødvendigt opdateres via en USB-pin, så der er ikke den fjerneste grund til at koble til netværk.

Christian P. Broe Petersen

Underligt at den slags produkter ikke har en "reset to factory default" eller evt. bare til sidste opdatering, når det nu åbenbart er så grundlæggende ting de går ind og piller i. Alternativt burde den jo nok have en grundbios, som man ikke opdaterer, og kun noget software ovenpå, så man altid bare kunne rulle en gammel version på, hvis den nyeste fejlede. At man kan bricke sit TV via en online opdatering det er simpelthen for dumt.

Jakob Damkjær

De er ikke bare skærmpaneler. De skal som minimum kunne dekryptere en ret voldsom datastrøm med så meget overskud i kapacitet at uanset hvad skal den levere mindst 30-60 frames i sekundet hver eneste sekund hele tiden.

For at være konkurancedygtige idag skal de desuden ha en masse ekstra funktioner der kan korrigere for en række mangler i de data de modtager. DVS. billige satelitmodtagere billige streaming dimser, dårlige internet filer osv osv osv. Desuden har de realtime korrekttion af lysniveau i lokalet...

Så at sige at de bare skal vise indhold på skærmen er naivt.

For så ville de slet ikke kunne få de priser de kræver for deres produkter og den billede kvalitet ville heller ikke være nær så god som den er.

At det så er dårligt for de kunder der er påvirkede er hvad der sker og reflektere dårligt på den producent. Så dårligt for Samsung... men at sige at de bare skal lade være med at prøve at lave gode TV er ikke en løsning...

Men de skal nok lade være med at lave dumme fejl. som det eksempel med licens til BBC og de skal sørge for at de får opdateret de kryptgrafiske certifikater som de bruger til HCCP kopibeskyttelsen...

Sune Foldager

Jeg har helt bevist gået efter at købe en fornuftig "skærm". Og bagpå sidder der en RPi3 og laver alt det smarte som JEG vil har det til. Ikke alt det skrald der var i de "smarte" skærme sælgerne forsøgte at prakke mig på ;-)

Fint nok, men jeg tror de fleste mennesker nu er glade nok for at have direkte og nem adgang til youtube, Netflix og HBO Nordic, fx, som mit Samsung tv har (plus en masse andet som jeg så ikke bruger). At kalde det skrald er lidt underligt når man tænker på at det er verdens mest populære tjenester. Du er nok bare gammeldags.

BTW version2, jeres “svar” knap virker ikke på iPad; man får ikke indsat quote.

Finn Christensen

At kalde det skrald er lidt underligt når man tænker på at det er verdens mest populære tjenester. Du er nok bare gammeldags.

Nogen foretrækker at bruge tiden og hovedet.

Andre vil kun forbruge tiden, og disse menighederne betaler tilmed for at nogen[1] fjerner tiden for dem hver eneste dag, kun afbrudt af fremmøde ved hamsterhjulet, hvis man er arbejdsramt.

Dine nævnte "gammeldags" ved at det, som du dømmer "populære", og mener at hele verden skal have i dåbsgave, der er nutidens markedsgøgl, eller med andre ord begrebet "tomme kalorier". I folkemunde helt korrekt kaldt "skrald", som Henning skriver.

Hvis du tager en tur på genbrugsstationen, så møder du tilmed din smartskærm og utalligt lignende som storskald.

"Elektronik
Computere, mikrobølgeovne, mobiltelefoner og batteridrevet legetøj skal enten smides ud i en beholder til småt elektronik eller til storskrald, hvis det er større computere eller fjernsyn. "

[1] YouTube, Netflix og HBO Nordic, Fjæsbog og diverse lignende tidsfordriv.

Denny Christensen

... at jeg bruger mit tv som en skærm... ekstern højttaler for at få bare lidt lyd og så er der ellers koblet andet udstyr til som eks Chromecast for at få billeder på.

Så jeg har overhovedet ikke behov for at det er et smart tv men må alligevel opdatere jævnligt for at sikre mig mod sikkerhedshuller i sw.

Gruer for den dag jeg kun kan købe hammere der ikke vil slå søm i med mindre jeg opdaterer noget overflødigt sw...der ellers reklamerer med at være smart for mig. SmartHammer? I tager den bare...

Klavs Klavsen

de fleste mennesker nu er glade nok for at have direkte og nem adgang til youtube, Netflix og HBO Nordic, fx,


Men at have det låst sammen med tv'et er IMHO ikke det smarteste.. Vi foretrækker at bruge apps på mobilen til det - og så chromecast i tv'et.. På mobilen kan jeg så firewall mine apps og hvad jeg vil (LineageOS) - så jeg i det mindste har lidt bedre kontrol, og mulighed for at have bedre styr på backup.. end at låse alt til ét tv - og hvis de laver noget dumt.. så er jeg solgt til stanglakrids :(

Jan Heisterberg

Normalt læser jeg kontrakter og aftaler, men jeg er nok lidt for uopmærksom når min PC, min iPad eller iPhone opdateres.

Gad vist hvad der står i betingelserne - altså vedrørende en "invaliderende" opdatering ?
Eller hvad med det nævnte TV og den danske købelov ? Mon de 6 måneders returret gælder efter den nævnte opdatering ? Eller skal jeg for at opretholde 6 / 24 måneders rettighederne helt undlade opdateringer ?

Er der en jura-kyndig derude ?

Thomas Johansen

Det kedelige ved smart tv, er at de alle, bliver hurtigt forældet. Youtube, Netflix og HBO Nordic mv som man gerne vi have hurtig adgang til, forsvinder stille og roligt en efter en, jo ældre tv'et bliver.

Så en Chromecast, Appletv eller en Rpi Kodi boks og lign. er nok vejen frem i længden, de er billigere at opgradere / udskifte.

Og opdateringer fra tv producenten er ikke altid lige heldige, ihvertfald er mine erfaringer med philips, at de ikke helt forstår at lave stabilt tv software når det kommer til software og opdateringer. Prøv bare at læse deres support forummer.... hver gang de opdaterer firmwaren så er der basale funktioner der bliver ustabile, forsvinder er eller nulstilles.

Hans Jørgen Jørgensen

Har haft mange kedelige oplevelser med softwaren i mit Philips 'Smart-TV. Har flere gange oplevet at software trækkes tilbage få dage efter frigivelse. Og uden nogen mulighed for at 'rulle' tilbage til en tidligere udgave.

-Når kundeservice kontaktes får du ingen support før du har opdateret til nyeste firmware.
-På spørgsmålet om hvem der har ansvaret og dermed betaler gildet hvis noget går galt får man intet svar.

Generelt fraskriver sælgerne sig ansvaret for produkter når køber har ændret i softwaren.
Det ville være en fordel med en klar jura omkring dette.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017