Tusinder af cpr-numre har ligget frit tilgængelige på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

Illustration: John Deere
Cpr-numrene på tusindevis af danskere er ved en fejl blevet offentliggjort på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Nu har styrelsen anmeldt sig selv til Datatilsynet.

Landbrugsstyrelsen har ved en fejl offentliggjort cpr-numrene på flere tusinde danske landmænd.

Det skriver styrelsen selv i en pressemeddelelse.

»En større gruppe landmænd modtager i disse dage et brev fra Landbrugsstyrelsen. Årsagen er, at cpr-numre på 3.390 landmænd har været tilgængelige under et kort på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Kortene er svært tilgængelige data. Det fremgik ikke af filen, at der var tale om cpr-numre, og de var ikke forbundet med navne. Cpr-numrene har været forbundet med data på marker, som de pågældende personer havde tilsagn til,« hedder det i meddelelsen.

Styrelsen har anmeldt fejlen til Datatilsynet, og ifølge it-chef Franci Johansen opfatter man det som en alvorlig sag.

»Selvom risikoen for, at cpr-numrene er blevet misbrugt, er lille, betragter vi det som en alvorlig sikkerhedsbrist fra vores side, og vi har straks rettet op på fejlen og meldt det til Datatilsynet. Det burde ikke have været muligt, og det beklager vi dybt over for de landmænd, som er blevet ramt af vores fejl. Vi er nu i gang med at gennemgå vores procedurer, så vi undgår lignende fejl.«

Landbrugsstyrelsen opdagede ifølge meddelelsen sikkerhedsbristen 12. december 2019. Alle berørte personer er ifølge styrelsen blevet underrettet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Knud Larsen

Afsløringen dækker over to problemer. 1. Det offentiges totale ligegyldighed vi er bare stemmekvæg. 2. Et landbrug er en viksomhed, så det burde rettelig være virksomhedsnummeret, der lå og flød. Forklaring: alle AS, Aps etc. har et virksomhedsnummer, men enkeltmandsforetagende diskrimineres stadig - her bruger det offentlig NEM ide dvs. det personlige nummer. Det er uhyrligt, at Skat kræver bogføring af hver debitor og kreditor i detaljer og skattebetalinger via virk nummer. Medens uforklarlige opkrævninger sker via brugerens NEM-ide og private konto. Det er direkte hårdt diskriminerende mod interessenter - her praktiserer man uden videre en for alle betaling og sender opkrævning til den første trods det at man har en virksomhedskont og er bekendt med den.

Men det svarer jo til, at Skat slet ikke har en retvisende konto per skatteborger . Skat arbejder i blinde og resultatet bliver derefter.

  • 7
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere