Over tusind Google-ansatte protesterer mod kinesisk censur-søgemaskine

Illustration: volkovslava/Bigstock
»Vi har ikke de nødvendige oplysninger til at træffe etisk oplyste beslutninger om vores arbejde, vores projekter og vores ansættelse,« skriver medarbejdere i brev.

Flere end tusind Google-medarbejdere har underskrevet et brev, der kræver større gennemsigtighed i forhold til at forstå de etiske konsekvenser af at arbejde for tech-giganten.

I brevet, som avisen New York Times er i besiddelse af, skriver Googles medarbejdere, at det aktuelle arbejde på firmaets kinesiske søgemaskine, samt firmaets imødekommenhed overfor Kinas censurkrav »giver anledning til moralske og etiske problemer.«

Brevet fortsætter:

»For øjeblikket har vi ikke de nødvendige oplysninger til at træffe etisk oplyste beslutninger om vores arbejde, vores projekter og vores ansættelse.«

Brevet cirkulerer på Googles interne kommunikationssystemer og er underskrevet af omkring 1.400 medarbejdere, oplyser en række kilder overfor New York Times.

»Vi har brug for mere gennemsigtighed og for at sidde med ved bordet, samt en forpligtelse fra Googles side til at opklare og åbne processer. Googles medarbejdere har brug for at vide, hvad det er, vi bygger.«

Google vil ikke kommentere brevet overfor New York Times.

Læs også: Google arbejder på censureret søgemaskine til Kina

Google er på vej tilbage til det kinesiske marked efter en pause på otte år. Søgemaskinen vil tage kampen op mod sin kinesiske modpart, Baidu, med en stærkt censureret og statslig godkendt søgemaskine.

Sider som Wikipedia og BBC er blandt flere andre vestlige medier på censurlisten.

Det er ikke første gang, Google har udøvet censur for Kina. Mellem 2006 og 2010 var internetgiganten også til stede med en censureret udgave i landet, men firmaet slukkede projektet efter kritik fra bla. politikere i hjemlandet USA og har siden været blokeret for adgang fra kinesiske IP-adresser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
Kim Henriksen

Grundlæggende fordi jeg ikke længere stoler på dem, og de er bare ligesom alle de andre tech giganter...

Jeg er allerede skiftet væk fra Google Chrome og over på Firefox (jeg er Linux baseret desktop bruger).

Jeg bruger dog også Google for Business med min eget domæne, da Google tilbød det gratis i en periode, er der nogle der kan anbefale et alternativ, med mindst lige så god spam beskyttelse og ikke er en Microsoft tjeneste (jeg betaler gerne) ?

Så mangler jeg bare at vende mig af med at bruge Googles søgemaskine også det slut for mit vedkommende at være direkte bruger af Googles tjenester.

Michael Aggerholm

Eftersom Firefox er gratis og open source kan man jo ved selvsyn kontrollere hvad koden gør.

Risikoen ligger næppe i selve browseren hvad end det gælder Chrome, Chromium eller Firefox, men i de extensions man efterfølgende installerer.

Kim Henriksen

Stoler du på de andre ?

Det ved jeg ikke om jeg gør.

Jeg ved hvem der står bag Chrome
men har ingen ide om hvem der står bag Firefox

Hvad er det for noget gylle at skrive ?

Chrome bliver skabt ud fra open source projektet Chromium, så det er ikke sgu ikke skide meget anderledes end måden Firefox udvikles på.

I øvrigt, så det jo ikke sådan at alle contributions bare bliver merged, uden at der er nogle der kontrollere dem ...

Flemming Hansen

Det havde været klædeligt hvis...

...behandlingen af James Damore, havde givet samme "...anledning til moralske og etiske problemer" hos Google ansatte!

De kunne jo f.eks ha' skrevet et brev til ledelsen, men bedre sent end aldrig - I guess.


Google/Youtube har altid forbeholdt sig retten til at blokere for brugere/indhold, så der er ikke så meget nyt i det. Blokering i søgemaskinen har hidtil primært været når de er blevet pålagt det af domstole mv.

Men Google kan vel bare lave en helt separat søgemaskine til det kinesiske marked. På den måde skaber de et nyt produkt der fra starten følger særlige krav uden at deres nuværende produkter bliver påvirket, og Googles ansatte kan så bedre forholde sig til om de vil være en del af det projekt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017