Tuningsfest: Hotmail fejrer 15 år og 20-dobler hastigheden

Microsofts Hotmail-udviklere har lagt sig i selen for at optimere hastigheden i Hotmail betydeligt.

Microsofts webmail-klient Hotmail har fået en ordentlig tur i tuningscentret. Inden for det seneste halve år er hastigheden i åbning af en meddelelse, sletning af meddelelse og oprettelse af en ny meddelelse steget med i gennemsnit en faktor 20.

Udviklerne målte performance i Hotmail og sammenlignede resultaterne med nogle af konkurrenterne og blev hurtig klar over, at noget måtte gøres.

En af metoderne er at bringe så meget af indholdet op til brugeren i browseren uden brugeren opdager det.

Udviklerne forbedrede blandt andet caching og hvad de kalder preloading af indhold.

I den hidtidige udgave af Hotmail blev indhold og data hentet fra de bagvedliggende servere ved hver brugerinteraktion. Eksempelvis ville Hotmail ved åbning bestille den sidste oversigt fra serveren og hvis brugeren havde åbnet et element og lukket det igen, ville Hotmail bestille en ny oversigt fra serveren. Det samme ville også ske, hvis man bad om at åbne den samme meddelelse igen.

Med den nye udgave af Hotmail anvendes browserens såkaldte DOM til at cache indhold, så det ikke skal bestilles igen fra serveren. Problemet med caching er så bare ifølge udviklerne fra Hotmail at være opmærksomme på, hvornår indhold ændres, og der vil den nye Hotmail straks notere ændringer i indholdet og sende besked til browseren, der så vil sørge for at hente det nye indhold op, så brugerens indbakke altid er opdateret.

Udviklerne undersøgte også den mest almindelige brugeradfærd og fandt ud af, at når brugeren første gang åbner sin Hotmail-konto, vil de første sekunder gå med at skanne de indkomne meddelelser for at vurdere, hvilken der skal åbnes først og frem for at vente på den overraskende kommando - at brugeren bestiller visning af en nyankommet mail, vil browseren benytte de samme første sekunder til til at cache de første meddelelser. Tilsvarende cacher Hotmail også den efterfølgende meddelelse, når en given meddelelse åbnes.

Men det er ikke kun meddelelser, som udviklerne sørger for er parate. Også kode og data sendes til browserens cache, så aktiviteterne hurtigere kan blive afviklet. Så når man læser en mail, vil der også blive hentet Javascript, HTML-kode og adressebog, så browseren hurtigere er klar til eksempelvis afsendelse af en mail.

Hotmail december 2010Hotmail juni 2011
Åbn meddelelse3,3 sekunder0,18 sekunder
Slet meddelelse3,1 sekunder0,14 sekunder
Skriv ny meddelelse4,3 sekunder0,20 sekunder
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svend Eriksen

Jeg er rigtig glad for Gmail, men jeg må sige, at Hotmail efterhånden på nogle punkter har overhalet Gmail. Især brugerinterface er Hotmail foran Gmail, der mest af alt ligner noget der er lavet på en eftermiddag og uden videre omtanke. Gmail har stadig en masse filtre, som i mine øjne fungerer helt vildt godt. Der har Hotmail, så vidt jeg ved, ikke noget der ligner. Men udover det, så kunne jeg godt have valgt Hotmail i dag, hvis jeg stod og skulle have ny mailadresse.

  • 6
  • 2
Anders Johansen

Der var noget med at man kunne ryge på en "to-be deleted/closed" liste efter 4 måneder, men der vil yderligere gå x mængde tid før der rent faktisk kom nogen effekt.

Det gør de skam ikke... Jeg brugte ikke min hotmail adresse i en længere årrække, og da fik behov for den igen lå den der skam stadig inklusive alt indhold...

  • 1
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

De har (for lang tid siden) fjernet alt hvad jeg havde, jeg kan stadigvæk logge ind med mit ID, men gamle mails er væk. Jeg skiftede til Gmail da det var ret besværligt at administrere en indbakke på 2 MB.

Hvad Bo Grünberger har imod Gmails design forstår jeg i øvrigt ikke, det er i modsætning til resten af internettet ikke fyldt med visuelt skrammel.

  • 2
  • 1
Martin Olesen

"Microsofts Hotmail-udviklere har lagt sig i selen for at nedsætte brugervenligheden for Chrome betydeligt".

Hotmail er stort set det eneste netsted, som ikke fungerer ordentligt i Chrome for mig. Er der andre, som oplever det samme?

  • 3
  • 1
Thomas Christensen

Nu bruger jeg ikke Chrome, men jeg oplever at Gmail bliver langsommere og langsommere, mens de få gange jeg har brug Gmail hos en bekendt med Chrome har det kørt fint. Det har stået på et stykke tid, og for hver opdatering tager længere tid at udføre en handling.

  • 1
  • 0
Henrik Christiansen

Har selv en Hotmail fra "Way Back". Jeg benytter den primært fordi man er tvunget til at have en "Windows Live Account" på visse MS-tjenester. Det fungerer, men hastigheden er ikke på højde med GMail, uanset om der bruges IE eller Chrome. Ang. interface syntes jeg GMail, med den seneste opdatering, er kommet på højde med Hotmail.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere