Trustpilot modtager kapitalindsprøjtning på en halv milliard

Et stor britisk kapitalfond har meldt sig blandt den eksisterende kreds af investorer, som tilsammen nu skyder 504 millioner kroner i den danske startup Trustpilot.

I én af de største kapitalindsprøjtninger i en dansk startup er firmaet Trustpilot blevet 504 millioner kroner rigere. Det skriver Business.dk

Kæmpebeløbet er resultatet af en ny investeringsrunde, hvor den eksisterende ejerkreds fik selskab af den britiske kapitalfond Vitruvian Partners og tilsammen viste, at tiltroen til Trustpilots potentiale på det globale plan ikke fejler det mindste.

Læs også: Fup-webbutikker har gode anmeldelser på Trustpilot

Den relativt lille danske virksomhed er nemlig ved at skabe sig et navn i udlandet og særligt USA, hvor konkurrencen ellers er benhård, erobrer danskerne i disse år andele.

»Der er et kæmpe globalt potentiale for online brugeranmeldelser. Trustpilot er frontløber på teknologien og en pionér på området. Det betyder, at Trustpilot har gode forudsætninger for at nå ud til forbrugere på nye markeder og fortsætte med at give flere brands mulighed for at bruge online anmeldelser aktivt,« siger Ben Johnson, der erpartner i den nye investor Vitruvian Partners til Business.dk.

Læs også: Rekord-sammenkomst af tech-iværksættere og top-investorer i Operaen

Og når den enorme pengetilførsel er blevet fejret på behørig vis, er det da også USA-markedet der vil være fokus på den korte bane, fortæller stifter Peter Holten Mühlmann til Business.dk.

»Det, der ligger først for, er, at vi bliver ved med at køre derudad i USA. Men det giver os også en mulighed for at investere i produktet, så vi kan forbedre det og cementere vores styrke. Der er jo mange, der laver noget lignende. Konkurrencen er hård, men vores navn er altså ved at blive kendt derude.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Hvis der er nogen der er interesseret i at investere så mange penge i Trustpilot, så er det fordi Trustpilot favoriserer deres kunder, som vel at mærke ikke er forbrugerne.

Trustpilot er intet værd set med forbruger øjne.

Jeg oplevede selv en konkret sag med en forhandler af autodele (Skruvat - hvad end man gør her i livet, så hop ikke på dem), hvor det tog dem halvanden måned at levere nogle helt banale dele, pengene blev trukket før levering, kommunikationen var helt til grin, og jævnligt direkte selvmodsigende osv., osv.

Jeg lavede så en detaljeret kritisk anmeldelse på Trustpilot, og hvad sker der - jo der kommer lynhurtigt et antal lakoniske superpositive anmeldelser, så de kritiske anmeldelser blev skubbet ned.

Prøvede så at gå tilbage gennem tiden, og så at mønsteret var præcis det samme, hver gang andre havde oplevet et forløb som mit, kom der umiddelbart en række skamrosninger.

Dvs. Trustpilot tillader at falske anmeldelser oversvømmer de reelle anmeldelser (var det ikke det samme Dell gjorde for et par år siden, og som reddede dem en tur i DR's Kontanten?), så folk ikke får det rigtige billede.

Og hvad værre er, kunderne kan indlejre Trustpilot på deres side, men vel at mærke kun de anmeldelser de selv synes om - så hvor meget er det værd?

  • 23
  • 1
Niklas Pedersen

Trustpilot er ikke 5 øre værd. Enhverv online forretningsdrivende ved at man kan betale for at få slettet dårlige anmeldelser, det har været TrustPilots forretnings model siden de startede. Det er bare et spørgsmål om tid før den almene forbruger bliver klar over det og så er deres side død. Stakkels investorer tænker jeg.

Bare tag et nyt eksempel, så er det blevet forbudt at linke til dokumentation der støtter ens sag/anmeldelse. Jeg har fået fjernet en 1½ år gammel anmeldelse (uden at blive informeret om det eller givet mulighed for at ændre min anmeldelse), fordi den indeholdet et link til et jpeg billede, som beviste at det firmaet påstod, var en lodret løgn.

  • 18
  • 1
Bent Jensen

Er også i gang med en sag, hvor de ikke vil lægge en vurdering af et køb op, fordi det selskab også betaler beskyttelse penge. Værdien af denne tjeneste for forbrugeren er ikke nul, men negativ da forbrugerne bliver vildledt.

Så løsningen er nok at Anmelde den til forbrugerombudsmanden for ulovlig og vildledende markedsføring. Inorere den. Skamp.. denne tjeneste, ødelægge dens ry. Advarer alle andre af ens omgangskreds med den, og få den skudt i sænk. Lave en lignende tjeneste selv, hvor det er forbrugerne der er i centrum, og hvor der ikke kan betales løsepenge.

Det første er nemt, det gør jeg lige så snart jeg kommer hjem, vil bede alle andre om det samme. Der sker normalt ikke ret meget i forbrugernævnet, før bunken bliver stor nok, eller der kommer TV på.

Det sidste er jeg ikke dig dygdig nok til, men vil gerne hjælpe til med start. op,.

Off, Torp. Er der nogen som kender et god add on, med en fornuftig stavekontrol, den jeg har er ikke god nok. Selv om den spørger google om hjælp,. for google kan godt finde det rigtige ord, når jeg laver søgning i feldt.

  • 13
  • 0
Simon Mikkelsen

Trustpilot lever af penge fra virksomhederne.

Bl.a. kan man købe en pakke, så det kun er folk der har handlet i virksomheden der kan anmelde den. Dermed har Trustpilot økonomisk gavn af falske anmeldelser.

Deres betalingspakker gør det også lettere at invitere sine kunder til at anmelde på Trustpilot. Der er nemt en karakter eller mere i forskel på butikker der inviterer og dem der ikke gør. Hvis man ikke inviterer får man oftest anmeldelser fra sure kunder, mens de dårlige anmeldelser drukner lidt hvis man inviterer alle kunder til at bedømme.

Disse forskellige betalingspakker gør det umuligt for forbrugerene at sammenligne to butikker. Man kan læse enkelte anmeldelser og forholde sig til dem, men man det er svært at bruge Trustpilot og deres trustscore er helt værdiløs!

Hvis man som butik føler at Trustpilot udnytter deres position til pengeafpresning, kan jeg godt forstå det.

  • 15
  • 0
Kenny Bærentsen

Jeg kan også tilføje: I et tidligere firma, hvor jeg var ansat, fik vi "lov" af Trustpilot, at sende en masse links ud til vores kunder, uden om købs rutinen. Det skulle gøre at der kom mere aktivitet på vores Trustpilot side. Vi skulle bare levere en stak email adresser, og så sørgede de for at sende mails ud. Firmaets service ansvarlig, valgte (selvfølgelig) en masse kunder, som han regnede med var godt tilfreds og så fik de en mail. (omkring 100-150 kunder) Det resulterede i at Trustpilot siden pludselig så rigtig flot ud i forhold til før, hvor der var nogle enkelte gode, og lidt sure.

Så længe det ikke er sværere, at få en god Trustpilot side, så giver jeg intet for forskellige firmaes ellers så pæne anmeldelser.

  • 18
  • 0
Thomas Christensen
  • 12
  • 0
Kenn Nielsen

Trustpilot lever af penge fra virksomhederne.

Bl.a. kan man købe en pakke, så det kun er folk der har handlet i virksomheden der kan anmelde den. Dermed har Trustpilot økonomisk gavn af falske anmeldelser.

Ja, og det fantastiske ved denne er at "pakken" kan aktiveres bagud.

Jeg har oplevet at få en "servicemeddelelse" fra FuskPilot over eet år efter min negative anmeldelse:

Jeg skriver til dig vedrørende din anmeldelse af ******* på Trustpilot og vil høre, om du vil hjælpe os med at dokumentere din købsoplevelse....Når vi har modtaget din dokumentation, lægger vi din anmeldelse tilbage på Trustpilot igen.

Vær opmærksom på, at vi automatisk arkiverer anmeldelsen uden yderligere varsel, hvis ikke vi har modtaget et svar fra dig inden for 7 dage.

Det var helt tydeligt at FuskPiloterne havde modtaget et incitament til at fjerne alle negative anmeldelser.

Nu kunne jeg stadigt nemt dokumentere min påstand, indenfor kortere tid end 7 dage...

Men hvormange gider det efter mere end eet år ?

K

  • 10
  • 0
Christian Nobel

.. på CW har de et par interessante artikeler om firmaet, der siden 2007 har formået at pumpe investorer for 806 millioner kroner, og som kun har kørt med dundrende underskud:

http://www.computerworld.dk/art/234020/guldregn-over-trustpilot-faar-en-... http://www.computerworld.dk/art/234031/derfor-bliver-investorerne-ved-me...

Firmaet er en ren boble, med tvivlsomme forretningsmetoder, hvor nogen investorer åbenbart tror de kan spinde guld på et stort antal profiler.

Det burde eksistere en side hvor man kunne anmelde den slags foretagender, man kunne måske kalde den noget med tillid - hmmm.

  • 9
  • 0
Bent Jensen

Både til myndigheder, og til venner og familie. Skriv på jeres facebook profil, køb eller brug aldrig Truspilot, de er ikke til at stole på. Husk det er nemmere at ødelægge et godt navn end at bygge det op. Så bliver værdien af deres side og tjenester til sidst null, også kan vi hjælpe firmaerne med at spare penge og tid der skal bruges på dem.

  • 6
  • 0
Jens Rahbek

Jamen det er da en naturlig sag at kunne udnytte de liberale værdier. Du kan da selv bedømme firmaet og bære de økonomiske konsekvenser af dit engagement. Regulering af markedet bør ikke finde sted. Det giver blot overflødig administration.

Ironi kan forekomme. Men spørg LA.

  • 0
  • 6
Henrik Madsen

Har selv oplevet hvordan de driver firma.

En krejler havde en hjemmeside hvor han solgte nogle produkter. Hver gang der kom en negativ anmeldelse så blev den slettet fordi han var kunde hos TP.

SÅ i løbet af ganske kort tid fik han pludseligt en masse positive anmeldelser og jeg fandt så ud af at han var medlem af et ikke-relateret forum hvor han havde bedt folk i sådan et generelt subforum, om ikke de ville gå ind og anmelde hans firma positivt.

Sjovt nok så var mange af de navne der havde anmeldt på trustpilot identiske med brugernavnene på forummet så det var nemt at se at det var fusk.

Sendte link til forum til trustpilot.

De skrev tilbage at de ville kigge på det ..

De slettede aldrig de falske positive..

Et af de mest grelle eksempler på, hvad jeg vurderer er falske anmeldelser er :

https://dk.trustpilot.com/review/www.mysecuritycenter.com

Kassevis af udenlandske anmeldelser på en dansk side virker ikke seriøst.

Man skal ikke ret langt ned før man ser positive anmeldelser som denne :

"me:good morning?friend:morning.me:where are you going?frirnd:to the hospital"

Deres rating er helt vildt god på trods af at de havde kassevis af negative pga. aggressiv markedsføring, automatiske fornyelser af abonnement og meget snævre rammer for hvornår man kunne melde sig fra det.

Dertil kom at programmet blev solgt som "anti-virus" men der blev installeret så meget crap på din computer at selv Norton ville sige "Slap nu lige af".

Hjalp 3 personer med at afinstallere programmet da det gjorde computeren totalt sløv og det endte med at 2 af de 3 opgav at melde sig fra og måtte bede banken om et nyt visakort og få det gamle spærret fordi de var umulige at slippe af med.

De betalte også hos Trustpilot og fik slettet nærmest ALT.

Det smarte her er at kunden skal kunne bevise at han ER kunde hos firmaet og Trustpilot lader så firmaet selv fortælle trustpilot om kunden nu også er i kundedatabasen.

Når man selv bestemmer om en kunde er en kunde, så er det jo nemt at få slettet de negative.

Læg for resten mærke til at de fleste nævner navnet på den flinke mand hos firmaet som hjalp dem. Det ser man ikke ret mange andre steder og det tyder på at man har sendt en liste med navne til nogle folk og bedt dem om at skrive en anmeldelse og huske at nævne deres flinke medarbejdere

  • 3
  • 0
Bent Jensen

Men kan der klages, gad vide hvor mange bøder der kan betales for 504 millioner.

Her er de nye regler og retningslinjer, bare klag, klag, klag

RETNINGSLINJER FRA FORBRUGEROMBUDSMANDEN SLÅR BLANDT ANDET FAST: -at onlinetjenesten ikke bare er forpligtet til at fjerne ulovlige eller falske anmeldelser hurtigst muligt. Den skal også tage særlige skridt i gentagelsestilfælde for at sikre sig mod lignende krænkelser

-at erhvervsdrivende gerne må opfordre forbrugere til at indgive en anmeldelse. Men det skal tydeligt fremgå af den offentliggjorte anmeldelse, hvis forbrugeren har fået penge eller en anden belønning for det

-at onlinetjenesterne skal offentliggøre alle modtagne anmeldelser om en erhvervsdrivende, uanset om de er positive eller negative

-at anmeldelserne skal offentliggøres hurtigst muligt og inden for den samme frist

-at onlinetjenesterne ikke må forskelsbehandle anmeldelser ud fra, om de har en samarbejdsaftale med den pågældende erhvervsdrivende eller ikke

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/02/02/02101102.htm

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere