Trusler om nyt jule-DDoS mod XBOX Live og PlayStation Network

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Sidste jul sendte Lizard Squad de to store konsol-spils-netværk til tælling, nu truer ny hackergruppe med tilsvarende aktion.

DDoS-angreb mod konsolnetværk til spil kombineret med jul er dårligt nyt - ikke mindst for spilleglade mennesker og Sony og Microsofts. Sidste år havde hackergruppen Lizard Squad held med at nedlægge XBOX Live og Playstation Network med det resultat, at konsollerne under juletræet ikke kunne få adgang til online-herlighederne. Og nu truer en ny gruppe, Phantom Squad, med at lave en tilsvarend aktion.

Det fortæller Softpedia på baggrund af tweets fra Phantom Squad.

Gruppen hævder at have sendt Reddit til tælling 15. december, ifølge Softpedia, gik det ubemærket hen.

Et kig i twitter-historikken for reddit status viser dog, at databaserne bag sitet har været pressede netop 15. december. Og at sitet faktisk ende med at blive taget ned for at fikse databasen.

Phantom Squad hævder også at have gennemført DDoS-angreb mod Steam og servere til Star Wars: The Old Republic, Grand Theft Auto 5, Call of Duty: Black Ops 3 og Call of Duty: Black Ops 2.

Ifølge Phantom Squad selv, så består gruppen af fem medlemmer, hvoraf ingen skulle have haft tilknytning til Lizard Squad.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Hoder Jensen

Jeg vil opfordre Version2 til ikke at skrive sådan nyheder, fordi det eneste den typer mennesker ønsker, er netop opmærksomhed og jo mere de ignoreres, jo mindre sjovt bliver det for dem.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere