Trump-administrationen fjerner Kaspersky fra alle agenturer
Trump-administrationen har beordret USA's adskillige agenturer om at fjerne Kaspersky Lab-produkter fra deres netværker. Det sker angiveligt, fordi adminstrationen frygter, at sikkerhedsfirmaet var underlagt 'Kreml-indflydelse'.
Det skriver Nyhedsbureauet Reuters.
Frygten gik på, at brugen af Kaspersky Labs anitvirusprodukter kunne kompromittere national sikkerhed.
Naturligvis falder den udmeldig ikke i god jord ved Kaspersky, som pure afviste anklagerne:
»Ingen ordentlige beviser er blevet fremlagt offentligt af hverken personer eller organisationer, da beskyldningerne er baserede på falske påstande og ukorrekte antagelser,« udtalte det russiske sikkerhedsfirma.
The Department of Homeland Secuairty (DHS) fremlagde et direktiv, som beordrede de føderale agenturer til - i løbet af 30 dage - at identificere de Kaspersky-produkter, de måtte ligge inde med, og dernæst 90 dage, før de skal til at erstatte dem.
Opdateret kl. 11:20. Eugene Kaspersky har skrevet en kronik i Forbes, hvori han kritiserer beslutningen.
