Tristan Harris, forhenværende 'produktfilosof' ved Google og nu 'det tætteste, Silicon Valley kommer på en samvittighed' har noget at sige om vores besættelse af de sociale medier - af likes, af interaktion, af simpelthen at tjekke medierne konstant for at se, om der er sket noget nyt.
Mange af os har en idé om, at vi bør begrænse brugen af de sociale medier, at vi ikke bør tjekke mails hele tiden, at vi bør være i stand til at lade telefonen ligge for at dyrke nærvær med andre mennesker i vores fysiske nærhed.
Men ifølge Tristan Harris har vi ikke en chance. For medierne, mailprogrammerne og alt det andet er simpelthen designet til at få din opmærksomhed, få dig til at klikke og interagere.
»Man kan sige, at det er mit eget ansvar at udvise selvkontrol, når det gælder min brug af digitale medier, men så tager du ikke i betragtning, at der er tusind mennesker på den anden side af skærmen, hvis job det er at nedbryde den ansvarlighed, jeg nu kan opbyde,« siger han i en artikel i det anerkendte kulturblad, The Atlantic, som har til huse i Washington D.C.
Vi har kort sagt mistet kontrollen med vores forhold til teknologien, fordi teknologien er blevet bedre til at kontrollere os.
For de digitale medier er det 'et ræs til bunden af hjernestammen'.
I øjeblikket er tendensen, at manipulationen kun bliver større og antager stadigt mere sofistikerede former.
Men måske vil du en dag kunne tage kontrollen over din brug af digitale medier tilbage. For Harris står i spidsen for en bevægelse, der ønsker at ændre den måde, software bliver designet på i dag.
»Der skal indføres nye kriterier, nye designstandarder og nye certifikationsstandarder,« siger han:
»Det kan godt lade sig gøre at designe uden at basere det på afhængighed.«
Du bliver hooked
Josh Elman er gammel i gårde i Silicon Valley med sit firma Greylock Partners, og han har stor respekt for, at Harris er den første, der påpeger problematikken, viser, hvad den gør ved os, OG har ideer til, hvad vi skal gøre ved den.
Han sammenligner tech-industrien med tobaksindustrien, før sammenhængen mellem cigaretter og kræft blev fastslået: helt vild efter at give kunderne det, de vil have, men på samme tid med en enormt ødelæggende virkning på deres liv.
Ifølge ham giver Harris Silicon Valley en chance for at stoppe op og re-evaluere, før stadigt mere opslugende teknologi, som virtual reality, skubber os til et 'point of no return'.
Men vores digitale 'pushere' opfører sig ikke anderledes end fastfood, der gør dig hooked med fedt, salt og sukker, som kroppen godt kan lide.
Facebook, Instagram, and Twitter gør os afhængige ved at give os, hvad psykologer kalder 'variable belønninger'. Det er bevist, at belønninger, der gives tilfældigt, hurtigt og effektivt, vil forstærke en handlemåde.
Beskeder, fotos og likes dukker op uden nogen gennemskuelig tidsplan, så vi tjekker tvangsmæssigt, om der er noget nyt - aldrig sikre på, hvornår vi vil modtage den dopaminaktiverende belønning.
At tjekke den der venneanmodning på Facebook vil kun tage et par sekunder, ræsonnerer vi, selvom forskning viser, at det tager gennemsnitligt 25 minutter, fra vi bliver forstyrret, til vi vender tilbage til det, vi lavede.
Og det tager netop ikke kun et par sekunder. For at besvare venneanmodningen skal vi nemlig forbi nyhedsstrømmen, hvor billeder og videoer, der automatisk går i gang, forfører os til at scrolle gennem en uendelig mængde posts - det, Harris kalder 'den bundløse skål'.
Det refererer til et studie, der viste, at forsøgspersoner spiste 73 procent mere suppe ud af skåle, der fyldte sig selv op, end ud af almindelige skåle - uden at det gik op for dem, at de havde spist mere end normalt.
Andre tricks er brugen af signalfarven rød og brugen af vores navn, som tapper ned i en dyb menneskelig bevidsthed om, at vi bør interagere socialt.
Og så kan firmaerne ellers ifølge Harris 'læne sig tilbage og se på, mens én milliard mennesker løber rundt som hovedløse høns, der svarer hinanden og føler, de skylder de andre noget'.
Et nyt etos
Harris har allerede præsenteret prototyper på produkter med andre principper for etisk design.
Hans argument er, at teknologi bør hjælpe os med at sætte grænser. For eksempel kan e-mail-indbakken spørge os, hvor meget tid vi ønsker at bruge på vores e-mails, og så venligt gøre os opmærksomme på det, når vi har overskredet vores tidsbegrænsning.
Teknologi bør gøre os i stand til at se, hvad vi bruger vores tid på, så vi kan foretage informerede beslutninger - som for eksempel hvis din telefon gør dig opmærksom på, at det er 14. gang på en time, at du låser den op.
Og så bør teknologi hjælpe os med at nå vores mål, give os kontrol over vores forhold til andre mennesker og hjælpe os med at stemple ud uden at føle os kaldet til at tjekke ind konstant.
En af Harris' ideer er et hypotetisk 'fokus-mode' til Gmail, der holder indkommende mails tilbage, til man er færdig med at koncentrere sig om en opgave - dog med undtagelser for nødsituationer.
Som middel mod apps, der gør os afhængige, ønsker Harris en 'tidsetisk certificering' af apps, der tænker dette etos ind i designet, og han har flere eksempler på nogle, der allerede har implementeret et sådant 'tidsetos'.
Pocket, Calendly og f.lux lader henholdsvis brugeren gemme artikler til læsning senere, finde huller i en andens kalender for at strømline mødebookningsprocessen og forsøger at øge søvnkvalitet ved at give et lyserødt skær til det klassiske blå lys i skærme.
Som første skridt mod at identificere andre services, der kunne kvalificere sig til at leve op til denne certificering, har Harris eksperimenteret med at skabe software, der vil registrere, hvor mange timer en person bruger ugentligt på hver app på sin telefon, for derefter at spørge, hvilke der var tiden værd.
Dataene herfra ville blive brugt til at skabe en 'skammens liste' over apps, der gør en afhængig, men ikke tilfredsstiller en.
»Vi bliver nødt til at ændre, hvad det betyder at vinde,« siger Harris.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
