Trojaner installerer bagdør på Mac

Mac-brugerne skal passe på ny trojaner, som installerer fjernstyringsprogrammet VNC på offerets computer.

Hackere har udviklet og frigivet et værktøj, som gør det muligt at udnytte et kendt sikkerhedshul i Mac OS X. Det skriver Heise Online.

Værktøjet, som går under navnet Applescript Trojan horse template, udnytter et hul, der blev fundet i sidste uge, og som gør det muligt at få root-adgang til systemet som angribes.

Derudover giver værktøjet mulighed for at installere bagdøre og spyware på offerets Mac. Hackeren kan installere en keylogger på brugerens maskine, tage skærmdumps af skrivebordet og hente billeder fra computerens indbyggede kamera. Dertil installerer værktøjet VNC, som gør det muligt at fjernstyre Mac'ens skrivebord.

Hackerværktøjet benytter dynamisk DNS, som gør det muligt for hackerne at finde de inficerede computere, når de kobler sig på internettet.

Apple har endnu ikke lukket hullet, men indtil videre ser det ikke ud til, at den ondskabsfulde software er i omløb. En række antivirusproducenter til Mac har allerede taget hackerværktøjet med på deres lister.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere