Trods kasseret forslag: Kommuner kan allerede overvåge fjernaflæste elmålere

Illustration: Radius
Selvom regeringen forleden droppede et kontroversielt forslag om overvågning af borgernes elforbrug, så kan landets 98 kommuner allerede i dag overvåge borgernes elforbrug, hvis de har mistanke om socialt bedrageri.

Efter en ophidset debat i medierne måtte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kassere et kontroversielt forslag om at tillade overvågning af borgeres elforbrug i kampen mod socialt bedrageri. Men i dag er det faktisk allerede muligt for kommunerne at kigge med i dit strømforbrug, hvis de har mistanke om, at du snyder med sociale ydelser. Det skriver Fagbladet 3F.

»Man kan allerede nu overvåge folks elforbrug uden deres samtykke gennem CPR-loven og Retssikkerhedsloven i Sociallovgivningen,« siger Nina Von Hielmcrone, lektor emerita i socialret på Aalborg Universitet, til Fagbladet 3F.

Læs også: Regeringen dropper masseovervågning af danskernes elforbrug

Alle omkring 3,3 millioner danske husstande skal have fjernaflæste elmålere inden udgangen af 2020, og udrulningen er allerede godt i gang,

Droppet forslag var mere vidtgående

Hun understreger dog, at der stor forskel fra praksis i dag til det forslag, som regeringen overvejede.

»I dag kan man ikke løbende sidde og kigge med på alle folks elforbrug, som forslaget gik på. Der skal være en begrundet mistanke, før man kan indhente oplysninger – og den periode, man indhenter oplysninger om, skal afgrænses,« siger Nina Von Hielmcrone til Fagbladet 3F.

I CPR-loven står der:

»§ 10 stk. 3: Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, private tele- og forsyningsselskaber, private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold.«

Læs også: Kamstrups el-målere har 20 nøgler til både kryptering og rollebaseret adgangsstyring

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert G. Larsen

Jeg har lige fået sådan en ny fjernaflæselig måler.
Samtidig har jeg lige fået rapporten fra CFCS som truslen mod energisektoren.

Hvordan kommer jeg som nysgerrig tekniker videre her fra?

Hvilke protokoller anvender de nye målere fra Kamstrup?

Kræver det særlig hardware at snakke med dem? Hvor finder jeg det henne?

Er der gode værktøjer tilgængelige?

Kan jeg aflæse, og skrive, til målere i området?

Kan jeg udvide det område hvis jeg bruger en kraftigere sender?

Claus Nørgaard Gravesen

Deres eneste formål er totalovervågning og påførelse af endnu mere sygdom på befolkningen, begge dele udelukkende for profit og kontrol.

https://ing.dk/artikel/hoering-mobilstraaling-lav-prestige-forskningsfel...

Ifølge GDPR er der tale om ulovlig overvågning, indsamling, opbevaring og brug/salg af persondata uden samtykke fra "kunden" - endda i eget hjem, hvilket er i direkte strid med Grundlovens § 72 'Boligen er ukrænkelig'.

En 'smart'-meter-producent, Kamstrup, informerer selv:
"According to the GDPR, you as a utility or property manager need to address how you collect, protect and handle consumption data. You need to be able to document the security in the metering solutions and how you and your suppliers work with data security."

Modsat misinformerer Lars Chr. Lilleholt direkte:
"Hvad angår persondataforordningen, medfører denne ikke ændringer i forhold til netselskabernes mulighed for at indhente forbrugsoplysninger såsom målerdata. Således ændrer forordningen ikke ved, at netselskaberne allerede i dag har hjemmel til at indhente disse typer oplysninger uden samtykke fra kunderne."

Claus Wøbbe

Enig. Jeg ville klart have foretrukket en løsning, hvor jeg kunne modtage en anmodning om en konkret fjernaflæsningshændelse, som jeg så kunne tillade eller lade være.
Samtidig burde det være mindst ligeså vigtig at man selv, som forbruger, kan fjernaflæse sin elmåler via en åben protokol.
Den nuværende løsning giver en lidt ubehagelig følelse af overvågning, der givet vis ikke har noget på sig, men som alligevel gør at man får lyst til at blokere for aflæsningen.

Ivan Skytte Jørgensen

Samtidig burde det være mindst ligeså vigtig at man selv, som forbruger, kan fjernaflæse sin elmåler via en åben protokol.


Det stiller loven krav om: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160434 "Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget" §7.

At elselskaberne så åbenbart er lidt bagefter på det punkt er en anden (og kritisabel) sag.

Bo S. Mortensen

Når Kamstrup-målerne er fjernaflæst, kan elnet-selskabet afbryde strømmen hos den enkelte forbruger uden fysisk adgang, ved at sende en kommando til måleren.. Det er beskrevet i den vejledning som forbrugeren får udleveret når montøren udskifter måleren.
Hvis nogen cracker det system som fjernstyrer disse målere, kan det blive rigtig sjovt (not) - og en travl dag i Kundeservice.

Kilde: https://radiuselnet.dk/Elkunder/Fjernaflaeste-maalere/Betjening
Klik på "Få overblik over, hvad elmåleren kan" midt på siden.

Christian Christiansen

Kamstrups nye Omnipower målere (Som er en nyere version af deres 382 måler) har 4 muligheder for aflæsning. 1) Trådløs over Mbus på 696Mhz, 2) Intern modulport med serielt interface, 3) Et eksternt Consumer Communication Channel modul interface med serielt interface og 3) Et optisk øje.

Det trådløse Mbus interface er en del af deres Ready infrastruktur og aflæses af Mbus-Masters rundt omkring i landet. Målerne sender hinandens information genem hinanden indtil nærmeste Master. Interfacet er proprietært men kommunikerer både over DLMS/COSEM og deres egen "Kamstrup" protocol.

Alle andre interfaces er krypterede og bruger DLMS/COSEM:

https://www.version2.dk/artikel/kamstrups-el-maalere-har-20-noegler-baad...

https://www.facebook.com/radiuselnet/posts/811762222346577?comment_id=81...

Jeg har selv bedt Radius om krypteringsnøglen til min egen måler og den har de udleveret, men udlæsningen gennem DLMS/COSEM er det ikke lykkedes mig at opnå endnu. Kamstrup er ikke meget for at udlevere dokumentation om deres implementering af protokollen og det ser ud til at de ikke følger standarden 100%:
https://www.gurux.fi/node/4216
https://www.gurux.fi/node/6338
https://www.gurux.fi/node/6308
https://www.gurux.fi/node/4558

Der findes allerede produkter til CCC porten f.eks:
https://www.develcoproducts.com/products/meter-interfaces/kamstrup-meter...
og
https://www.knxshop4u.ch/de/knx-sensoren/zaehler/strom/linggjanke-87795-...

Desværre findes der ingen officiel dokumentation for brugen af CCC porten og de ovennævnte produkter er ikke ligetil at købe.

Jan Heisterberg

Nu handler artiklen om dyneløfteri - ikke den aflæsning vi som forbrugere gerne vil gøre i real-tid.

Jeg har som flere andre uden held forsøgt at få en anvisning på hvordan man gør.

Hvis der blandt læsernes alvidende skare findes nogen som lykkes, så er der sikkert andre 999 læsere som gerne vil vide HVORDAN.

S.U.

Henrik Madsen

Jeg kan aflæse mine data via en app "minforsyning", men det kræver at din leverandør er tilsluttet denne ordning.

Dog skal det siges at der IKKE er tale om realtids aflæsning, men med en (eller flere) dages forsinkelse.

Jeg kan når data for igår bliver tilgængelig gå ind og se dagsforbrug, samt timeforbrug. Der er også mulighed for at se måned og årsforbrug.

Der er også en prognose som fortæller hvad de, lige nu forventer jeg skal have tilbage eller efterbetale i forhold til aconto.

Denne funktion er dog desværre ret tåbelig, da den kører efter formlen

(Forbrug til dato/Dagsnummer)*365

Denne beregning er direkte ligegyldig når det f.eks gælder varme, da man jo langt fra, bruger samme mængde varme hver måned i året. (En kold decemberdag vægter lige så højt som en varm sommerdag)

Jeg starter derfor ud med kæmpe minus de første 3-4 måneder som så retter sig til plus de næste 3-4 måneder og så ender jeg ca. i "0" når året er omme.

Log ind eller Opret konto for at kommentere