Patriot Act. Prism. Industrispionage. Der er god grund til at være skeptisk, hvis man er en europæisk virksomhed eller myndighed, som overvejer at lægge sin it-infrastruktur ud i skyen, for skyen er i høj grad kontrolleret af amerikanske firmaer, som i sidste ende ligger under for amerikansk lovgivning. Men burde den skepsis ikke være et oplagt forretningspotentiale for europæiske it-leverandører?
Det er en nærliggende tanke, men i praksis er det mere kompliceret end blot at etablere et europæisk modstykke til Amazons AWS eller Microsofts Azure.
»Den primære årsag er, at det amerikanske hjemmemarked er enormt. Leverandørerne kan vokse sig store i USA og derefter udvide til andre lande. Samtidig er det kun de succesrige leverandører fra USA, der kommer til Europa. Og det hjælper også, at sproget som udgangspunkt er engelsk,« siger analysechef for software og services David Bradshaw fra analysefirmaet IDC.
EU-markedet burde på papiret kunne måle sig med USA, men det er vanskeligere for en europæisk udbyder at etablere sig i hele Europa. Til trods for EU består markedet stadig af en masse lokale markeder, hvor der da også findes udbydere, som har etableret sig med en vis succes, men de har svært ved at udvide fra eksempelvis det tyske marked til det danske trods tætte kulturelle og økonomiske bånd.
»Hvis du starter med at etablere din tjeneste i Tyskland, vil du ofte til at begynde med lancere den på tysk, og så skal du tilpasse den til engelsk, når du vil udvide. I Europa er der stadig barrierer såsom forskellige sprog og valutaer,« siger David Bradshaw.
Samtidig har it-industrien i store træk altid haft de stærkeste rødder i USA, hvilket også har medført et miljø, hvor det er muligt at få den nødvendige kapital til at gå fra en opstartsvirksomhed med en ny teknologi til et verdensomspændende firma på få år.
Nervøse for kannibalisering
Verdens største cloud-udbyder er Amazon, hvilket på overfladen ser ud til at være et besynderligt forretningsområde for en virksomhed, der begyndte med at sælge bøger over internettet fra en garage i Seattle. Men det kan sammenlignes med, at en supermarkedkæde med tusindvis af varehuse etablerer en logistik- og shippingvirksomhed. Amazon havde erfaring med effektiv drift af en stor it-infrastruktur og ikke mindst med at sælge varer til bedste pris på en let måde. Varen er i dette tilfælde it-ydelser.
Det er også en væsentlig forskel i forhold til de cloud-udbydere, som findes på det europæiske marked, der har et andet udgangspunkt.
»Mange er traditionelle it-leverandører, som er nervøse for at kannibalisere deres eksisterende forretning. På længere sigt kan de konvertere kunderne til at abonnere på tjenester, men hvis skiftet sker for hurtigt, falder omsætningen midlertidigt,« siger David Bradshaw.
Cloud computing kan ses som en viderebygning på outsourcing af it-tjenester. På det marked har traditionelle leverandører som IBM og CSC lokal konkurrence fra hostingselskaber, som ofte drives af teleselskaber. Men skyen er mere end blot hardware i et datacenter ude i byen. Den er i lige så høj grad selvbetjening og standardløsninger, der kan være køreklare i løbet af minutter frem for uger eller måneder.
Det bedste kort, europæiske udbydere har på hånden, burde være muligheden for at sikre, at kundernes data ikke havner i hænderne på myndighederne i eksempelvis USA.
»Folk vil gerne vide, at deres data er sikre, men de amerikanske leverandører har også taget initiativ til at beholde data i Europa med flere datacentre,« siger David Bradshaw.
Imidlertid kan denne skepsis være svær at udnytte, uanset om man er europæisk udbyder, fordi den rammer hele cloud-branchen. En dansk cloud-udbyder skal således også overbevise kunderne om, at teknologien er lige så sikker som traditionel outsourcing. Når kunden først er tryg ved at tage springet, så skal den europæiske leverandør ikke kun konkurrere på troværdighed, men også på pris, og her har de store amerikanske leverandører et forspring i kraft af deres stordriftsfordele.
Svært at overføre dansk troværdighed til Italien
En dansk udbyder vil muligvis have en fordel på troværdighedssiden i forhold til en dansk kunde, men det er ikke sikkert, at den troværdighed kan overføres til eksempelvis at vinde kunder i andre EU-lande. En dansk udbyder vil have lige så svært ved at træde ind på det italienske marked som en amerikansk, og omvendt.
Da de amerikanske leverandører allerede er til stede på alle markeder i Europa, er europæiske udbydere nødt til at skille sig ud. Foreløbig er det ikke i sig selv nok blot at være lokal. Derfor vælger mange lokale udbydere også at gå efter bestemte markedssegmenter som eksempelvis den offentlige sektor eller finanssektoren.
»Hvis du kan finde en lokal niche, der er bæredygtig for din forretning, kan du derfra finde ud af, hvad du kan gøre bedre end konkurrenterne,« siger David Bradshaw.
Det er dog også et spørgsmål, hvem der skal melde sig på banen som det europæiske alternativ til de store amerikanske leverandører. De nuværende europæiske bud er hovedsageligt traditionelle service- og softwareleverandører samt teleselskaber. De har ressourcerne til at opbygge alternativerne, men sidder også i en rolle, hvor de gerne vil forsvare deres gamle forretning.
I princippet kunne enhver driftig europæisk iværksætter købe sig datacenterplads og åbne en sky, der konkurrerer med Amazon, Microsoft og Google. Men lokal troværdighed kan næppe stå alene. Pris og serviceniveau er nødvendige konkurrenceparametre, og det forudsætter en størrelse, som måske er svær at opnå i Europa.
Bekymringen for, hvad der kan ske med data i skyen hos globale, men i sidste ende amerikanske udbydere, er især relevant for to grupper, som også udgør en meget stor del af omsætningen på it-markedet i Europa: Finanssektoren og den offentlige sektor.
Begge uddelegerer i stort omfang it-driften til serviceudbyderne, og for begges vedkommende ligger it-omkostningerne i høj grad i systemer, som ikke er standardiserede. Derfor er Software-as-a-Service ikke så interessant for dem. Undtagelsen er de områder, hvor de i forvejen benytter standardsystemer som eksempelvis Microsoft Office.
For både finanssektoren og den offentlige sektor er det den private sky, der er dén cloud-model, som passer bedst. Det ses eksempelvis i Microsofts samarbejde med KMD om at tilbyde en version af Microsofts Azure, som er forbeholdt de danske kunder og netop skal tilfredsstille de offentlige kunders ønske.
Men går resten af erhvervslivet glip af nogle af de fordele, der kunne være ved en offentlig sky fra en europæisk udbyder, som tilbyder et produkt, der er direkte sammenligneligt med AWS?
EU-landes efterretningstjenester spionerer også
Et kig på Gartners 'magiske kvadrant' for Infrastructure-as-a-Service fra 2014 afslører, at bortset fra Fujitsu og Dimension Data er samtlige udbydere baseret i USA, og de to afvigere er henholdsvis fra Japan og Sydafrika.
Hvis vi kun taler om noget hardware, der skal køre nogle applikationer, er det ligegyldigt, om datacentret ejes af en global teknologigigant baseret i USA eller af Vestas, BASF eller Ansaldo. Problemet er data.
De data, der overlades i hænderne på en cloududbyder, er værdifulde og i mange tilfælde fortrolige. Enten rent juridisk, fordi de omfatter personoplysninger, eller strategisk, som eksempelvis forretningshemmeligheder.
I kølvandet på Edward Snowdens dokumentation af NSA's arbejde er det nærliggende at frygte, at amerikanske cloududbydere på den ene eller anden måde bliver udnyttet til at give konkurrenter adgang til forretningshemmelighederne. Men det er væsentligt at huske, at også den britiske efterretningstjeneste GCHQ er blevet udpeget i Edward Snowdens dokumenter.
Der er ingen tvivl om, at mange andre landes efterretningstjenester vil forsøge at udnytte lokale cloududbydere, hvis der i skyen ligger data, som kunne være værdifulde. Det gælder også EU-lande.
En europæisk cloududbyder kan altså ikke alene i kraft af ikke at være amerikansk ejet være garant for højere troværdighed, når det kommer til stykket. Det gør det vanskeligt at konkurrere på databeskyttelsen som den eneste parameter.
Privacy står svagt over for convenience
Amazons succes bygger på, at Amazon fra starten byggede en sky, som skulle give nem og effektiv infrastruktur til kunderne. De første af Amazons kunder var udviklere, og i starten blev Amazons sky set som et sted, hvor man let kunne prøve nogle ting af. Det var et alternativ til testserverne.
Men det udviklede sig hurtigt til, at Amazon var stedet, hvor man hurtigt kunne få en server i vilkårlig størrelse op at stå, og før de traditionelle serviceleverandører fik set sig om, var nye tjenester som Airbnb, Pinterest og en lille streamingtjeneste kaldet Netflix baseret på AWS.
AWS er i dag normen, hvis man starter en internetbaseret virksomhed, og det er den største udfordring for alle konkurrenter. Hvis du er en veletableret virksomhed, men ikke vælger Amazon, så er du sårbar over for en konkurrent, som kan skalere hurtigt og billigt i samarbejde med Amazon.
Europæiske cloududbydere risikerer at sidde med nichemarkederne, hvor de reelt blot overtager en driftsopgave fra IBM. HP eller CSC. Hvis de skal konkurrere med de store spillere, hvor Amazons AWS regnes for at være fem gange større end de 14 nærmeste konkurrenter tilsammen ifølge Gartner, skal de også være attraktive for ikke bare den veletablerede tyske forsikringskoncern, men også for den belgiske startup med globale ambitioner.
Det kommer næppe til at ske, medmindre en gruppe investorer insisterer på at etablere en europæisk baseret cloudgigant, eller flere af de eksisterende udbydere går sammen om at anvende de byggeklodser til skyen, der heldigvis findes på det åbne marked, til at skabe en sky, der rækker ud over nicherne.
For at konkurrere med Amazon er man nødt til at kunne slå Amazon på mindst én parameter. Lige nu er den europæiske chance, at tilliden til opbevaring af data kan være den parameter, for der er ikke udsigt til, at Amazon er særlig sårbar på pris eller skalérbarhed.
Hidtil har privacy imidlertid ikke været et tilstrækkeligt stærkt argument hverken politisk eller økonomisk til at fravælge de amerikanske udbydere, og det er tvivlsomt, om et krav om privacy nogensinde vil veje tungere end et krav om convenience, hvor amerikanerne står stærkt.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
