Trods analyse: Det Hvide Hus formår ikke at bevise russernes indblanding i valg

Illustration: Bigstock
Det Hvide Hus har bedt om en analyse, der skulle kortlægge den russiske indblanding i den amerikanske valgkamp, men konklusionerne er svage, og der byttes om på centrale sikkerheds-termer, lyder kritikken.

Nytår kan være en skuffelse for mange. Også for de amerikanske senatorer, der havde håbet, at det såkaldte JAR (Joint Analysis Report) ville indsamle beviser nok til endegyldigt at give russerne skylden for at bryde ind i Demokraternes mailbokse og dermed påvirke det amerikanske valg.

For selvom JAR-analysen forsøger at stemple bagmændene som russere, er de konkrete beviser få. Det skriver arstechnica.com.

»Analysen virker som en meget forhastet rapport sammensat af adskillige teams, der har arbejdet ud fra forskellige dataset og med vidt forskellige motivationer,« skriver Robert M. Lee, der har stiftet sikkerhedsfirmaet Dragos i en kritisk kommentar.

JAR-analysen blev lavet i et samarbejde mellem det amerikanske Department of Homeland Security og FBI, og skulle fungere som en form for anklageskrift, som skulle bekræfte flere amerikanske sikkerhedsvirksomheders påstande om, at russerne står bag angrebene.

Adskillige private it-sikkerhedsfolk mener på den anden side, at beviserne for, at der er tale om russiske hackere er tynde. Og at angrebet er så simpelt, at det ikke er givet, at de er professionelle folk, der står bag det.

Debatten fortsætter

Den tynde analyse gør det ikke nemmere at definere, hvem der har ret.

Analysen er også præget af sjusk, hvilket blandt andet kommer blandt til udtryk ved, at den ifølge Robert M. Lee bytter om på de russiske hackergruppers navne og de metoder, hackergrupperne ifølge analysen har brugt.

Sådanne fejl gør det ifølge Robert M. Lee svært at tro, at folkene bag analysen har deres faglighed i orden, og gør det nemt for den kommende præsident Trump at affeje analysen som usand - også selvom den muligvis har ret i nogle af sine konklusioner. Den sjuskede analyse kan altså ende med at hjælpe med at negligere en vigtig agenda.

Både tåbelig og grundløs

Analysen argumenterer blandt andet for en russisk indblanding ved at påpege, at der er blevet brugt en angrebskode kaldet X-agent, som russerne efter sigende skulle være nogle af de eneste, der ligger inde med.

Men den holder ifølge sikkerhedskonsulent Jeffrey Carr ikke.

»Det er både tåbeligt og grundløst at påstå, at russerne er de eneste, der har adgang til angrbeskoden,« siger Jeffrey Carr til arstechninca og påpeger, at et sikkerhedsfirma kaldet Eset allerede har trukket angrebskoden ud med et antivirusprogram.

»Hvis Eset kan, kan alle.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

Obama er ikke min kop te, men at nogen skulle forestille sig at beviser i den slags sager skulle lægges offentligt frem, skriger til himlen.

Men vi ved fra Snowdens afsløringer hvad NSA var i stand til i 2006. I 2006 blev en russisk journalist ved navn Anna Politkovskaya og med amerikansk statsborgerskab myrdet.

NSA udarbejdede en rapport https://prod01-cdn07.cdn.firstlook.org/wp-uploads/sites/1/2016/12/Polit1...

Og det man bør hæfte sig ved, er især beskrivelsen af angrebet på hendes mail hvor programmer som XKEYSCORE efterfølgende kan anvendes på de udlæste data for via XKEYSCORE at fremfinde kompromitterende materiale.

Men kort fortalt. Ja jeg tror på at de har beviser men også at man ikke vil fremlægge beviserne i offentligheden fordi det fremadrettet vil vanskeliggøre NSAs arbejde, når samtlige antivirus firmaer verden over analyser beviset med henblik på at forhindre NSA's arbejde.

Jeg tror ikke at NSA siden 2006 har "slækket på den". Det de kunne den gang, kan de også idag.

Den slags materiale bliver fremlagt i hemmelige komiter. Og den slags sker også i Danmark hvor politiet kan fremlægge hemmelige beviser som den anklagede ikke må kende til.

  • 1
  • 4
Christian Bruun

De skal ikke bevise om russerne har hacket serveren eller ej. (Det har de med stor sandsynlighed - det har ALLE efterretningstjenester der kendte til dens eksistens. Hun var Secretary of State (udenrigsminister) for USA).

De skal bevise at russerne har videregivet materialet til tredjepart, altså til Wikileaks. Og det bevis kommer nok ikke.

Så alt i alt handler det hele om hvad man tror eller føler.

  • 1
  • 1
Peter Jensen

Det mest problematiske i denne sag er at MSM / mainstream medierne 100% ukritisk viderebringer, og tærsker langhalm på, disse falske nyheder om at "russerne har hacket valget i USA" o.lign. Det kan næsten kun skyldes enten inkompentence, ubegavethed eller korruption når MSM agerer mikrofonholdere for politiske aktører.

Når journalister får at vide at de skal antage noget fra en politisk part som en 'universel sandhed', der er 100% komplet totalt udokumenteret, så skal de ikke bare klappe hælende sammen og råbe 'javel!' i kor, MEN DERIMOD VÆRE EKSTREMT KRITISKE.

  • 4
  • 5
Søren Larsen

De fleste vil vel trække på skuldrene når amerikanerne har "beviser" for noget. Eksempler er næppe nødvendige.

Demokraterne tabte selvfølgelig ikke valget fordi de havde svindlet Bernie Sanders, eller fordi de havde en kandidat de fleste amerikanere hader. Næh, så er det bedre at give Putin skylden. Måske havde han en finger med i spillet, hvem ved, men klare beviser er der ikke på det ihvertfald.

Iøvrigt, John Podesta havde ikke sat sin Gmail til at advare ved login fra andre computere, og så kan enhver amatørhacker nappe alle hans mails. Utroligt at folk som ham ikke har styr på de ting. Så beder de næsten selv om problemer.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere