Afventende medarbejdere i ITST: 'Any good jobs out there?'

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Det er svagt med udmeldinger fra IT- og Telestyrelsen, men flere medarbejdere bekymrer sig om lukningen på Twitter.

Der er ikke meget at melde ud hos IT- og Telestyrelsen omkring den forestående lukning og flytningen og fordelingen af ressortområder til fire ministerier. Det erfarer Version2 efter en rundringning til flere medarbejdere hos IT- og Telestyrelsen.

I går var medarbejderne lidt over middag indkaldt til et informationsmøde, hvor de fik at vide, hvad der var at fortælle om situationen. Og der var ikke noget interessant, melder Version2's kilder. Medarbejderne må ikke udtale sig om lukningen, men flere fortæller uden for citat, at der ikke er noget at berette om. Flere melder om, at de ikke ved mere end det, der allerede er ude i medierne.

Læs også: It spredes på 4 ministerier – IT- og Telestyrelsen nedlægges

Flere kilder fortæller til Version2, at stemningen i IT- og Telestyrelsens lokaler på Østerbro er afventende. Noget tyder på, at den også bærer præg af, at der er meldt lukketid. For eksempel skriver Twitter-brugeren @MichelleBea81, der til daglig er fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen:

'@KimmoF ja lidt trist er det vel altid. Stemningen er trykket, men vi håber og satser på det bedste', tweetede hun mandag, hvor hun også skrev:

'Er spændt på hvem min nye minister bliver - og hvor vi ender? IT og tele bliver splittet'.

Sidste udmelding er @mkhansen, it-arkitekt hos ITST, enig i, hans tweets lyder nemlig: 'Så er ITST død og atomerne spredes over 4 ministerier. Det bliver spændende at se hvor #opensource og jeg skal bo fremover!' samt: 'Det bliver da spændende, mig i finansen... RT @Mleihardt Tele og IT fjernes fra Videnskabsministeriet'.

Og chefkonsulent @vindinge tweeter: 'Spændende hvad der nu skal ske - man er jo trods alt sin egen lykkesmed!', 'Any good jobs outthere? :-)' og stiller det måske meget relevante spørgsmål:

'Skal vi lave et raskt lille væddemål om IT, innovation og digitalisering kommer på tale i morgen ved Folketingets åbning?'

Og han er ikke den eneste, der sætter spørgsmålstegn ved it-politikken. Folketingsmedlem Stine Brix fra Enhedslisten (@smbrix) spørger således på Twitter:

'It og teleområdet spredt på fire ministerier og farvel til it- og Telestyrelsen. Har ny regering en samlet IT-politik?', skrev Stine Brix på Twitter mandag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maciej Szeliga

...har vi et "Ministerium for boremasikiner & andet håndværktøj" eller "ministerium for skrivemaskiner, bordregnere og lommeregnere" ?

Er IT ikke et værktøj som alt andet værktøj ?

IT burde bare være alle de steder hvor det er nødvendigt på samme måde som f.eks. entreprenørmaskiner er det på en byggeplads.

  • 3
  • 0
Julian Hollingbery

Mnjoh, men i det politiske system fungerer det jo sådan, at hvis der er et område som ledelsen vil have ekstra gang i, så opretter de en organisation til det. Dermed er logikken jo, at hvis man nedlægger ITST, så er det fordi man nedprioriterer IT og tele.
Det er klart, at den normale dag-til-dag-forvaltning ikke nødvendigvis behøver foregå i en samlet styrelse, men større politiske tiltag har bedre chancer, jo mere samlet afsenderen er. Så måske er signalet, at man ikke ønsker højt profilerede tiltag, men snarere en effektiv sagsbehandling af eksisterende IT- og tele-lovgivning?

  • 0
  • 0
Sune Marcher

IT burde bare være alle de steder hvor det er nødvendigt på samme måde som f.eks. entreprenørmaskiner er det på en byggeplads.

Både og - det er vigtigt at undgå for meget bureaukrati, og sørge for at der kan tages hurtige beslutninger der hvor det giver mening.

Men hvem skal have ansvaret for lidt større strategiske opgaver, som f.eks. at få opbygget en offentlig cloud?

  • 0
  • 0
Erik Jacobsen

Efter mange år med internet og mobilapparater er det godt at itst bliver stoppet. De har i en periode produceret et amputeret prissystem. Amputeret fordi itst ikke indarbejdede spørgsmålet om dækningsgrad på brugsstedet. Det var og er stadig katten i sækken man køber når man er i udkanten, et lille stykke op ad kystbanen langs Øresund.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Der er ikke meget at melde ud hos IT- og Telestyrelsen omkring den forestående lukning og flytningen og fordelingen af ressortområder til fire ministerier. Det erfarer Version2 efter en rundringning til flere medarbejdere hos IT- og Telestyrelsen. I går var medarbejderne lidt over middag indkaldt til
et informationsmøde, hvor de fik at vide, hvad der var at fortælle om situationen. Og der var ikke noget interessant, melder Version2's kilder. Medarbejderne må ikke udtale sig om lukningen, men flere fortæller uden for citat, at der ikke er noget at berette om. Flere melder om, at de ikke ved mere end det, der allerede er ude i medierne. Læs også: It spredes på 4 ministerier – IT- og Teles...