Skal danske it-folk droppe hvide tennissokker og gøre mere ud af fremtoning og kommunikation? Eller bygger et gæsteblogindlæg fra Trine Bramsen på fordomme, der ikke har med virkeligheden at gøre?
Fredagens blogindlæg fra Socialdemokraternes it-ordfører gik ikke stille for sig, og debatten har raset hele weekenden oven på Trine Bramsens bredside mod ’nørder’, som ikke-it-folk ikke ønsker som bordherre, og som ikke ville imponere hendes single-veninder.
Gæsteblogindlægget spredte sig som en steppebrand på de sociale medier og er Version2's mest læste i 2013 - og også det mest debatterede.
Langt de fleste af de foreløbig 227 kommentarer er en kritik af it-ordførerens holdninger, der går på en skala fra forundring til rendyrket vrede.
Også Version2’s faste bloggere fór i blækhuset, så hele fire blogindlæg sidenhen tog udgangspunkt i Trine Bramsens indlæg.
Jesper Lund Stocholm pegede på, at man som ’klassisk nørd’, der helst bare ville sidde foran skærmen og ikke tale med kunder, er i farezonen, når opgaver skal outsources til fjerne lande.
Hos Poul-Henning Kamp var reaktionen en meget mere direkte kritik af Trine Bramsen for hendes meninger og en gennemgang af, hvilke partnere hans it-nørd-venner havde fundet.
Også Peter Makholm tog fat i emnet, med overvejelser om, hvorfor nogle it-ordførere ikke lytter ret meget til it-folk, mens den it-studerende Simon Shine ’dokumenterede’ virkeligheden med billeder af sine medstuderende - som i dagens anledning alle havde fundet hvide tennissokker og sandaler frem.
Debatten bevægede sig også ud til andre medier, hvor Trine Bramsen blandt andet forklarede, at indlægget var skrevet med et 'absolut stort glimt i øjet' og ikke skulle læses så bogstaveligt, for eksempel i denne video fra TV2 Fyn.. Indlægget rummede faktisk også en smiley, til allersidst, men den forsvandt ved publicering ved en beklagelig fejl.
Trine Bramsen har indtil videre ikke blandet sig i nogen af debatterne på Version2.dk.
På de øvrige sociale medier fik Trine Bramsens 'sokke-gate' også masser af liv. Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, skrev på Facebook, at indlægget blot pustede til fordommene om it-folk og dermed fik færre til at søge ind, mens Pernille Rosenkrantz-Theill fra Socialdemokraterne kontant kaldte indlægget for 'elitært crap' på Facebook.
Komikere som Lasse Rimmer og Simon Jul og tog også indlægget under behandling. Simon Jul undrede sig over, at hun skriver en kontaktannonce på den måde, mens Lasse Rimmer mener, at Trine Bramsen slap billigt for sine udtalelser. Hvis det havde været en mand, der skrev sådan om kvinder, havde det ført til et ramaskrig af en helt anden kaliber, vurderede han i et Facebook-indlæg.
Version2 følger op med Trine Bramsens reaktion på debatten, men hun ikke er vendt tilbage på Version2’s henvendelser mandag formiddag.
Opdateret 11.54: Trine Bramsen meddeler pr. mail, at hun i øjeblikket er travlt optaget, men har lovet at stille op til interview senere mandag.
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Dælme god humor af Trine - og helt igennem tragikomisk at så mange IT-profesionelle ser rødt... Hvordan så mange ellers intelligente mennesker kan misse hendes pointe fuldstændig - det er mig en gåde! Heldigvis for hende, fik hendes debatoplæg vind i sejlene, og det kan være det har fået en hel del frontløbere til at prioritere branchens image blandt de unge.
;-)
Michael
Nu handler politisk retorik jo ikke om at have ret, men derimod om at sige noget der giver opbakning. Trine har så ikke lykkedes med nogen af tingene.Hvordan så mange ellers intelligente mennesker kan misse hendes pointe fuldstændig - det er mig en gåde!
Men det er da bare fordi Socialdemokraterne er så fattige at de ikke ligesom Anders Fogh har råd til en ordentlig fokusgruppe.
Ansvar forpligter. Når man højt nok op i magtstruktur pyramiden vil man på et tidspunkt nå et punkt hvor ens inkompetence skinner igennem og man er kommet for højt. De forgående udtagelser fra hende er eksemplet på hun er nået for højt op. Det er der intet ond i at opdage eller skamme sig over. Ens resurser på det plan man betræder er bare ikke tilstrækkelig til videre overlevelse.
Hvis det bare var dette ene blog indlæg... med afsæt i fantastisk humor og gennemtrængende pointe uden fordomme var det et skuldertræk værdigt eller et smil på læben.
Personligt er jeg nok mest træt af denne lallende og komplet afslappet holdning til det job i DK som har mest indvirkning på min branches fremtidige arbejde.
Humor er et fantastik godt værktøj til at komme tørt i land når man ikke kan bunde. Dog kommer dette værktøj med et forbehold "må ikke bruges for ofte" og skal tilpasses til det domæne man betræder.
Jeg hader... ABSOLUT HADER at pointere det åbenlyse, men hvor mange lufthavne har du været i og for sjovt råbt bombe i sikkerhedskontrollen... kender kun 1 anden person som også brugte humor i et forkert forum.https://livsstil.dk.msn.com/mand/de-vildeste-berlusconi-citater-1#image=7
Det er ikke hvide tennissokker. Det er bare tæer der aldrig kommer ud i solen.... tsk tsk..... men det kan være svært for en der ikke kommer ud fra borgen at se forskel :D
Spøg til side: Jeg syntes nævnte gæsteblog er det mindste problem der er med forholdet IT-branchen og Trine imellem. Ville ønske at branchen ville holde sig til det.
Det hun har skrevet er da fint. Det er naturligvis en overdrivelse, som bekendt fremmer forståelsen. Men det er da ikke løgn og latin. Ja der bliver brugt lige rigeligt af posen med fordomme, men come on, er der virkelig så lidt selvindsigt og selvironi blandt os nørder her på V2? Er vi virkelig alle så selvhøjtidelige at vi ikke kan læse de ting ud af Trines indlæg som rammer nogle rigtige pointer.
Indlægget er da ganske uskadeligt.
Indlægget er da ganske uskadeligt.
Uskadeligt eller diskriminerende - vælg selv: https://modkraft.dk/comment/35863
Og hvori er skaden sket? Der er jo ikke sket nogen skade. Muligvis hendes eget image er en smule flosset nu. Men der er da ingen her på V2, eller hende den forsmåede i dit link, der har lidt nogen skade.Uskadeligt eller diskriminerende - vælg selv: <a href="https://modkraft.dk/comment/35863">https://modkraft.dk/comment/35863</a…;
Og hvori er skaden sket? Der er jo ikke sket nogen skade. Muligvis hendes eget image er en smule flosset nu. Men der er da ingen her på V2, eller hende den forsmåede i dit link, der har lidt nogen skade.
Nej, og der er heller ingen anden generation indvandrer som lider skade af at blive afvist ved døren til diskoteket pga. deres hudfarve og religion. Det tager de jo ingen skade af.
Og hørehæmmede tager jo heller ingen skade af at blive forment adgang til cirkusrevyen...
Og du mener det er en valid sammenligning med tennissokkerne? Jesus! Så fik vi da pointeret at Sophie i den grad havde ret med udtalelserne om pigefornærmethed.Nej, og der er heller ingen anden generation indvandrer som lider skade af at blive afvist ved døren til diskoteket pga. deres hudfarve og religion. Det tager de jo ingen skade af.</p>
<p>Og hørehæmmede tager jo heller ingen skade af at blive forment adgang til cirkusrevyen.
Og du mener det er en valid sammenligning med tennissokkerne? Jesus! Så fik vi da pointeret at Sophie i den grad havde ret med udtalelserne om pigefornærmethed.
Ja, sammenligningen er helt på sin plads, og det har skam ikke noget med pigefornærmedhed at gøre.
Når Trine Bramsen gør mænd til sexobjekter, så handler sagen pludselig om diskriminering, arrogrance og sexisme.
Man kan kort opsummere Trines indlæg til: "Mine veninder trænger til p*k, og det skal IT-folkene sørge for, at de får i rigelige mængder. Så sørg for at ændre jeres tøjstil og væremåde."
Nogle af mine ikke IT-kyndige venner trænger da også til noget k*sse, men det får da ikke mig til at skrive et debatindlæg om, at sygeplejestuderende bør klæde sig mere udfordrende og være lidt mere villige til at sprede benene lørdag aften.
Well. Hvis alle der blev ophidsede, havde googlet Tine Bramsen (billeder) ville I have sparet krudtet. Hun hænger selv slemt i bremsen ;-)
Eller - "lad være med at se rødt, se orange"
Det er forbløffende, hvor lidt det egentlig kræver at være folketingsmedlem og ordfører.
Det eneste det kræver at være ordfører i dag er vel at man kan gentage en hvilket som helst linje som gruppeledelsen stikker en i hånden, og samtidig er villig til at stille sig op på TV og forsvare den uanset hvor pinagtigt og tåkrummende det måtte se ud for alle andre. Og dér er Trine det ideelle match.
Skønt at læse alle de bitre kommentarer . Den blog væltede colaen hva?
Skønt at læse alle de bitre kommentarer . Den blog væltede colaen hva?
Jeg tror snarere det er hendes ubrudte stime af uheldige udtalelser (bl.a. ACTA og e-valg), der nu kulminerer i det mest uvidende og unuancerede indlæg vi hidtil har set fra hende til dato. Og så one-up'er hun det med at håne dem, hun har gjort vrede.
Virkelig flot. Hun fortjener en pris for enestående og konsekvent fremmedgørelse af vælgere, plus en bonuspris for det dårligst matchede ordførerskab.
Jeg synes det ville være relevant at spørge Trine Bramsen om, hvordan hun mener at det er med til at nedbryde en stereotype/fordom, at skrive et indlæg der i den grad bygger på fordommen/stereotypen.
Og, gerne holde lidt fast, så hun ikke slipper afsted med et svar ala "Jeg har villet skabe en debat". Debatten handler lige nu kun om hendes person og virker ikke fremmende i forhold til det påståede mål om at få flere ind på uddannelserne.
Mvh
Mads Bondo Dydensborg
Du har en seriøs forventning om at... Version2... holder hende fast, og forlanger svar?
Nu er mandagen snart gået. Skal vi gætte på, at Trine stadig står med hovedet i busken og håber på vi glemmer det hele, så hun ikke behøver at udtale sig mere?
Det eller også at nogen i partitoppen endelig har taget fat i nakken på hende for, at sikre sig hun ikke kvajer sig mere.
Nej, jeg har ikke lige været på besøg i en folkeskoleklasse, men har været vidne til hvilke it-færdigheder de unge har med sig videre til gymnasiet. Langt hen af vejen har det været begrænset til tekstbehandling og Facebook.
De tekniske uddannelser på håndværksskolerne skal jeg ikke kunne udtale mig om, men hvis de er gode så gør det mig glad.
@Bente: dette er altså ikke Nationen du skriver på.
Mht folkeskolen har jeg en dreng der lige er færdig med 9ende. Det hat meget småt med IT og datalære. Google datalære, IT, folkeskole og der er en hel del der siger der skal ske noget.
Mht Trine Bramsen er tvindslaget fra Fyn ikke opmuntrende som hun "skolet" forsøger at væve ting sammen uden egentlig substans...
Tror hun skal stoppe med at danne sine udtalelser ud fra hvad hun ser paa Amerikansk TV ala Big Bang Theory.
Kvindemennesket har jo tydeligvis aldrig moedt en saakaldt "Computermand" foer, hvilket maa siges at vaere godt klaret, hendes stilling taget i betragtning.
Hvor er det dog elendigt,at der skal så lidt til, før højt uddannede personer havner helt i overdrevet. Endnu engang er jeg blevet bekræftet i, at de tekniske uddannede er uden bare et minimum af humaniora.Vi mangler virkeligt meget, før fremtidens ledere er klædt ordentligt på.
Jeg har gået og småskumlet over Trine Bramsens udmelding det meste af weekenden. Jeg kan ikke sige mig fri af at have grint i skægget, når nogen har givet hende en sviner, men jeg synes der har været langt mellem de konstruktive indlæg. Derfor har jeg forsøgt mig med at være bare lidt konstruktiv i dette indlæg, som også er postet på min facebook.
Hvis Trine Bramsens klumme i fredags var et forsøg på at skabe debat og opmærksomhed om IT-uddanelserne, med det formål at få flere (specielt kvinder) til at søge ind, så mener jeg hun har fejlet. Det billede hun tegner af IT-folk fremstår som hendes ærlige mening, og ikke sagt med et glimt i øjet, og det er netop karikaturer som denne, der risikerer at påvirke flere års positiv udvikling i negativ retning.
Ja, der er sikkert IT-uddannelser med ledige pladser, men som dette notat fra årets optag på videregående uddannelser viser, så er udviklingen positiv https://fivu.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/optag-2013-notat-4-om-it-uddannelser.pdf
Hvis der fra politiske side er et ønske om at styrke Danmark på IT-fronten, så ville det måske være mere konstruktivt, at arbejde for at ungdommen får en bredere tilgang til IT allerede fra folkeskoletiden, så de kan lidt mere end tekstbehandling, spil og facebook når de forlader 9. klasse.
Hvis det betegnes som positivt at få flere folk ind på IT uddannelser generelt, så er jeg ikke nødvendigvis enig. Der er ikke bare brug for "flere", der er brug for folk der brænder for IT og viser interesse. Jeg ville da aldrig ansætte en IT-tekniker der ikke havde det som sin hoved interesse, og brændte for det, ligesom jeg heller ikke ville ansætte en IT-supporter der ikke var service minded :P De rette folk skal til på uddannelserne, og IT nørderne, de skal nok finde ind på uddannelsen hvis de vil. Hvis de skal guides og holdes i hånden for at finde ud af hvad de vil, så bliver de aldrig gode til faget.
Ja, it-nørderne skal nok finde ind på uddannelserne, men hvis vi som nation virkelig vil styrke væksten inden for et fagområde, så skal vi gøre det attraktivt for andre end dem der i forvejen har en interesse.
Min pointe er, at vi med de rette it-tiltag i folkeskolen kan skabe en dybere interesse hos flere. Hvis it virkelig er så vigtigt for Danmarks fremtid, så kan det undre mig at der ikke er gjort mere ud af det som disciplin i skolerne.
Hun vil jo ikke erkende hvor dumt det lyder - men det er jo ikke noget nyt for politikere af hendes støbning.
Så skal vi ikke bare lade hendes kommentarer stå uden yderligere kommentarer, og i stedet professionelt arbejde for, at hun bliver udskiftet som IT-ordfører hurtigst muligt.
/C
Jeg kunne da ikke være mere enig med Trine - sådan er det bare:)
Jeg kunne da ikke være mere enig med Trine - sådan er det bare:)
Marianne, hvis du nu klæder dig pænere, og taler så man kan forstå dig, så kunne du måske også have en chance hos mig og mine mange single-venner :-) (sagt med glimt i øjet).
{frit efter Lasse Rimmer}
Sjovt som det er blevet trendy at udstille sin egen dumhed på nettet, Trine Bramsen gør da hvad hun kan for at passe ind ;-)
Bemærk hendes mimik. Bemærk svaret på spørgsmålet om jødeprøven. Bemærk hvordan hun næsten ikke kan holde latteren over sin egen morsomhed tilbage. Bemærk hvilken stereotype hun vælger at svare på, da intervieweren spørger ind til om hun selv nogensinde har været udsat for at blive sat i bås.
Bemærk dernæst at hun er IT- og teleordfører for det største parti i regeringen. Medlem af folketinget, med ret til at tale i samme, og stemme om landets love.
Konkluder selv.
Mvh
Mads Bondo Dydensborg
Hej alle
Der er på https://www.facebook.com/imodtrinebramsen oprettet en side, med følgende beskrivelse:
--Om
Denne side er oprettet for at IT professionelle og andre kan give udtryk for deres utilfredshed med Trine Bramsen som IT ordfører for Socialdemokratiet.
Beskrivelse
Trine Bramsen er IT ordfører for socialdemokratiet. Denne gruppe er oprettet for at IT professionelle og andre der arbejder med og respekterer IT kan give deres mening til kende.
Trine Bramsen har ikke den fornødne indsigt til at besidde denne post, og formålet med gruppen er at få hende erstattet med en der besidder den kompetence der skal til for at professionen igen kan føle at dens interesser bliver varetaget på fornuftig vis.
Bemærk at personlige angreb og lignende ikke vil blive tolereret. Professionelle og velargumenterede angreb er velkomne.--
Siden har fået +1400 likes på lidt over to døgn - men kan nok godt bruge endnu flere likes.
Mvh
Mads Bondo Dydensborg
Jeg er en af de mange der blev indigneret over Trine Bramsens indlæg. Jeg er også af den mening at når der er noget man er utilfreds med kan man gøre to ting: holde sin kæft eller gøre noget ved det. Alt andet er bare ukonstruktivt brok.
Jeg oprettede derfor facebook side "IT-professionelle imod Trine Bramsen". Sidens formål er at få erstattet hende som IT-ordfører for Socialdemokraterne, da hun efter min mening ikke besidder hverken holdningen eller kompetencen til at varetage posten. Siden har på kun to dage fået 1400 likes, hvilket er uforholdsmæssigt mange for en så lille sag på så kort tid. Du kan finde gruppen her: https://www.facebook.com/imodtrinebramsen
Over det næste stykke tid vil vi prøvet at arbejde politisk konstruktivt ved at koordinwre og skrive indlæg i medier, breve til politikere, etc. for at opnå vores mål. Kig forbi siden hvis du synes det lyder interessant, og du er enig i målet.
Det er vigtigt at understrege at det ikke er en hadeside, men en side med det politiske formål at få fjernet Trine Bramsen og erstattet hende med en der er mere kompetent. Jeg (og siden generelt) har intet imod personen, men meget mod politikeren, og fjerner dermed også personlige, nedgørende og irrelevante indlæg.
Lasse Rimmers Facebook indlæg rammer så meget plet, at det næsten gør ondt.
Trine Bramsens udtaler sig respektløst om en hel (måske flere) faggruppe(r), og hun udtaler på bedste sexistiske måde, at denne faggruppe ikke får noget på den dumme, fordi de gør med tennissokker og taler deres fagsprog i offentlig foraer.
Specielt sjovt bliver det, når Trine Bramsens formår at modsige sig selv - først dømmer hun ikke folk på deres påklædning og dernæst dømmer hun en hel faggruppe:"Jeg kunne aldrig drømme om at dømme folk på deres påklædning. For min skyld må man se ud, som man vil, og leve som man ønsker. Men som kvinde må jeg alligevel undres. Her sidder Danmarks fremtid bag skærmen iført tennissokker og gør dermed alt, hvad der overhovedet kan gøres, for at undgå kvindekontakt. Det undrer mig hvorfor. Er det mon med vilje, at computermænd ofte gør alt hvad de kan for at være så lidt attraktive som overhovedet muligt? Er det noget man lærer på uddannelsen?"
Og lidt længere ned i teksten skriver hun:"Men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor ærgerligt det er, at så mange singlekvinder – herunder flere af mine veninder - leder efter en potentiel og engageret partner. Dette når han måske sidder derhjemme iført tennissokker og en t-shirt med en sjov joke om Microsoft eller teksten ”I know HTML”"
Kort sagt så er alle nørder uattrative for Trin Bramsens storbys single veninder, og disse nørder skal nok ikke gøre sig forhåbninger om at avle noget yngel pga. deres påklædning og væremåde.
Kære Trine. Der findes også andre faggrupper, som sidder i "sjov" påklædning derhjemme. Landbrugsmedhjælperen, der lugter af kostald, og som læser Landbrugsavisen. Tømreren, der sidder i Harbøre habit og ser fobold på Canal 8 og endelig maleren, der efter otte timers arbejdsdag ude i den danske sommervarme, er svendig og fyldt med malerpletter overalt.
Alle disse faggrupper er såkaldte arbejdere. Altså medlem af de klasser som Social Demokratiet engang repræsenterede, før det blev federe at repræsentere eliten af akademiske snakkere fra RUC.
Disse hårdtarbejdende faggrupper skal nok heller ikke gøre sig store forventninger om at komme i kanen hos din akademiske Østerbro veninder. Nej, så hellere en professionel fodboldspiller, musiker, pilot eller advokat - de er sgu værd at satse på. De er værd at k***** døgnet rundt - for vi skal jo leve af fodbold, musik, charterejser og sagsanlæg i fremtiden, når nu alle IT-folk, landmænd, tømrere og fabriksarbejdere endelig er blevet biologisk udryddet fra Danmark.
Det har aldrig været i orden, at svine nogen til, og så forvente, at det hele bare er i orden fordi man afslutter det med en smiley.
Trine Bramsen siger, at hendes veninder er bedre end os - men bare rolig, hvis vi gør os lidt umage vil de måske alligevel gerne have os, for inderst inde er vi jo gode mennesker. Hendes veninder, vel at mærke, værende tilfældige kvindfolk ude i verden. Ikke kun sætter hun hele IT-branchens befolkning et godt stykke under sig selv i værd, hun definerer den også som værende beboet udelukkende af mænd der passer på de værste fordomme nogen kunne have om nørder.
Men det er hvad det er. Et fejltrin kan ske for os alle - især Trine. Men at hun derefter, ikke kun totalt ignorerer den læserstorm hun har skabt, men oven i købet joker videre om den med sine overfladiske lattedrikkende singleveninder, og i øvrigt stort set beder den samlede IT-branche tage en tudekiks hvis de ikke brød sig om hvad hun sagde er totalt uacceptabelt.
Én brugbar ting er der dog kommet ud af hele denne misere: Vi har fundet ud af, at man kan være præcis lige så nedladende sexistisk som man har lyst til - så længe man er kvinde, og ens offer er mænd. Ingen konsekvenser; ikke engang hvis man er medlem af de grupper der skal sørge for at mænd og kvinder får lige behandling.
Må have været inspiration til dagens nyhed i Rokoko-posten: https://rokokoposten.dk/2013/08/05/facebook-bruger-afslutter-racistisk-og-homofobisk-voldstrussel-med-smiley/
Det er typisk at en politiker kommer med en kontroversiel udmelding og afventer reaktionen og laver en opfølgning. I dette tilfælde var Trine nødt til at komme med en "tihi, det var bare for sjov" opfølgning.
Jaja, politik er skam seriøst!
/it-nørd og datalog der går i skjorte, rene bukser og nypudsede sko.
Jeg er også ret sikker på at hun og alle hendes single veninder alle som en ville elske og giftes med den hvid-sokkede, cola drikkende, pizza spisende, bebrillede, håruglede, sort T-shirt bekladte IT-Nørd, hvis hans pengetank var som Bill Gates pengetank.
Her er så ikke tale om en fordom men fakta ;-)
For mit vedkommende er det respektløst for en politiker at udtale sig på et medie med en klumme e.l. og så derefter ikke svare på debatten der kommer ud af samme.
Hendes måde at skrive på et medie "med et glimt i øjet", og derefter trække sig tilbage til "sikker grund" på facebook virker på mig mere som et overklasseløg der lige vil prikke til proletarerne og grine med resten af de elitære venner.
Jeg kan dog ikke huske at jeg nogensinde har oplevet at blogindlæg/klummer fra politikere på noget tidspunkt har givet svar i kommentarerne fra dem. Det har altid været rent hit-n-run profilering.
Hver gang jeg har skrevet mails som privat til ordførere, MF'ere e.l., er de eneste svar jeg har fået retur: "stil det på facebook"
Rettelse: Simon Shine er datalogistuderende.