Trine Bramsen færdig som it-ordfører - her er hendes afløser

Socialdemokraternes Trine Bramsen bliver retsordfører i stedet for it-ordfører. Afløseren bliver folkeskolelærer Karin Gaardsted.

Bølgerne gik højt om Socialdemokraternes it-ordfører, Trine Bramsen, efter hun i et gæsteblogindlæg på Version2 den 2. august var efter danske it-folk for at klæde sig dårligt og være kedelige at høre på.

Læs også: Opråb til it-nørderne: Smid tennissokkerne - og tal, så vi kan forstå det!

Nu ser Trine Bramsens dage som it-ordfører ud til at være talte.

I stedet for at være it-ordfører skal Trine Bramsen nu være retsordfører, skriver flere medier om den interne rokade, socialdemokraterne er i fuld gang med efter den seneste regeringsrokade.

Posten som it-ordfører går til Karin Gaardsted, som officielt vil blive udnævnt på et gruppemøde hos Socialdemokraterne klokken 11 tirsdag formiddag. Det erfarer Version2, ligesom rygterne om udnævnelsen løber hurtigt på Twitter.

Den 58-årige Karin Gaardsted er uddannet folkeskolelærer, men har i mange år været ude af folkeskolen, senest som udviklingschef i Kommunernes Skolebiblioteksforening mellem 2002 og 2009, og viceborgmester i Viborg mellem 2006 og 2011.

Hun kom i folketinget ved valget i 2011 og har indtil nu ikke haft ordførerposter for det store, regeringsbærende parti.

Trine Bramsen kom i alvorlig modvind blandt it-folk efter sit indlæg om hvide tennissokker - humoristisk døbt ’sokkegate’ - og en Facebook-side blev i den anledning oprettet med det ene formål at få Trine Bramsen stoppet som Socialdemokraternes it-ordfører. Siden har nu over 2.500 støtter.

Om balladen i anledning af Trine Bramsens blogindlæg på Version2 har haft betydning for rokaden er dog umuligt at vurdere.

Opdateret 11.32: Socialdemokraterne har nu udsendt en pressemeddelelse, hvor ovenstående bekræftes.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
Max Tobiasen

Tak til de mange som støttede os på facebook siden "IT-professionelle imod Trine Bramsen". Jeg har bag linierne snakket med forskellige politiske insidere, og der er ingen tvivl om at det hjalp med at få hende ud. 2500 likes på en uge, og et reach på 36.000 mennesker er en del.

De næste par dage vil vi vi vurdere hvad facebook siden skal bruges til, nu da den heldigvis har tjent sit formål. Måske skal den bare lukkes, måske skal den eksistere som "død" side, måske skal den omdøbes til "IT-professionelle for mere kompetente IT-ordførere"

Vi tager snakken på facebook gruppen, og alle er selvfølgelig velkomne med meninger, indlæg, etc.

Som Helle Thorning sagde efter valget - "Vi gjorde det".

Tak til alle dem som hjalp, likede, kommenterede og støttede os.

Mikkel Jensen

Jeg tror nu ikke det har haft så stor betydning for rokaden. Trine bramsen er jo trods alt blevet forfremmet væk fra den lidet populære ordfører post til en større post. Derimod er en rookie blevet forfremmet til IT-ordfører. Det ligner en rimelig normal procession for interne forfremmelser, så tror ikke facebook gruppen skal klappe sig selv for meget på ryggen. (Selvom jeg da sympatiserer med dem)

Claus Jacobsen

Tvivler på at facebook gruppen har gjort noget som helst ved situationen. Men hun kommer da hen hvor hun ikke ser hvide strømper i det mindste (kun når de er hjemme - eller skal ned på tanken i deres lloyd sko :D)
MEN jeg tror til gengæld at Karins erfaring som skolelærer og generelt har haft meget med udvikling at gøre vil kunne gavne IT-branchen. Det var jo sjovt nok det Trine forsøgte at råbe op om - nu kommer der så en med faktisk erfaring omkring den del. - så må vi tage selve IT-delen som det kommer. Som Mor og lærer er jeg sikker på hun har lært at lytte lidt mere til andre mennesker end kun sig selv, så mon ikke det går hvis vi giver hende et venligt skub i den rigtige retning eller i det mindste hjælper med at vise vejen?

Max Tobiasen

Jeg tror nu ikke det har haft så stor betydning for rokaden. Trine bramsen er jo trods alt blevet forfremmet væk fra den lidet populære ordfører post til en større post. Derimod er en rookie blevet forfremmet til IT-ordfører. Det ligner en rimelig normal procession for interne forfremmelser, så tror ikke facebook gruppen skal klappe sig selv for meget på ryggen. (Selvom jeg da sympatiserer med dem)

Jeg er grundlæggende ikke uenig. Det var også derfor jeg skrev: Som Helle Thorning sagde efter valget - "Vi gjorde det".

Det var måske en lidt for godt skjult politisk henvisning, så her er forklaringen. S gik tilbage ved valget og støttepartierne gik frem. Ved hendes sejrstale i Vega var hendes første ord "Vi gjorde det", med henvisning til at det var Socialdemokraterne der havde sørget for at de fik statsministerposten. Men reelt set havde Socialdemokraterne gjort det dårligt, og den eneste grund til at de løb af med sejren var at deres støttepartier havde gjort det godt. Det var et forsøg på at være ydmyg, men det var måske lidt for godt skjult :-)

Det er meget muligt at situationen her er den samme, men det er svært at sige. Jeg ved at den socialdemokratiske ledelse er opmærksomme på facebook gruppen, den er endda nævnt i en artikel om Trine Bramsen på Socialdemokraternes uofficielle nyhedsside piopio (http://piopio.dk/s-aeder-sine-egne/) Jeg tro at det har gjort indtryk at der på en uge var SÅ mange der støttede op om siden.

Det er selvfølgelig naivt at tro at det facebookgruppen der har gjort udfaldet, men som altid i politik handler det om "mange bække små".

Jesper Sørensen

Jeg tænker lidt det samme som Jørgen Elgaard, det er en klar forfremmelse hun har fået Trine Bramsen, så kan man jo altid spekulere over hvorfor de interne i S vælger at forfremme hende...

De tænker nok lidt i stil med "yngre, blond og kvinde... og med et fint citat fra Trine Bramsen selv "Det skal vi død og pine prøve...."

Peter Mogensen

...den er endda nævnt i en artikel om Trine Bramsen på Socialdemokraternes uofficielle nyhedsside piopio (http://piopio.dk/s-aeder-sine-egne/) Jeg tro at det har gjort indtryk at der på en uge var SÅ mange der støttede op om siden.

Tror du?
Har du læst de afsluttende 2 "lektier" de mener at drage af det?
Ingen af dem handler om at få mere forbindelse med den virkelige verden, men udelukkende om hvordan S bedre håndtere deres interne kiv, så de kan slå de borgerlige.

Michael Nielsen

Det har nu været lidt sjovt at sidde på side linien og set alle de mange indlæg der er skrevet i anledning af Trine Bramsens 'hvide sokker', og jeg kan ikke lade være med at blive lidt paf over mængden, det har været det mest kommenterede på bl.a. Version 2. Ikke NemID, USAs overvågning eller andre spændende emner - nææ Sokke Gate har alle haft en mening om og i mit stille sind kan jeg da mistænke mængden af indlæg skyldes at Trine Bramsen måske ramte mere rigtigt end de fleste bryder sig om.

Nå nu har hun så fået en afløser og her er der flere der håber at hun vil lytte til eksperterne, men hvem er det lige ? Når man læser indlæg her på Version 2 er det ikke lige frem enighed der præger debatten og der er en mangfoldighed af meninger, løsninger og holdninger hvilket er fint og godt, men hvem er det så lige en ny IT ordføre skal lytte til? Er det den selvbestaltede tele analytiker, er det den halv studerede røver eller er det den højt uddannede professor der aldrig har været involveret i 'det virkelige liv'?

Jeg har ikke løsningen jeg er bare en stakkels forvirret læser af Version 2

Claus Nedergaard Jacobsen

Jeg deler din forvirring, Michael, og glæder mig over, at du har mod til at udtrykke den. Min forvirring bliver ikke mindre af, at Trine Bramsen fortæller, at hun skrev indlægget på opfordring fra Version2. Hvorefter man ser redaktøren harcellere mod TB i sin leder. Hvad er det lige, der foregår? (Parallellen til Muhammedkrisen og chancen for at bringe alternative dagsordener på banen har allerede været nævnt. For slet ikke at tale om "Den 13. Muhammedtegning").

Morten K. Thomsen

Min forvirring bliver ikke mindre af, at Trine Bramsen fortæller, at hun skrev indlægget på opfordring fra Version2.

Ideen om et blogindlæg kom på banen under et møde mellem Trine Bramsen og undertegnede. Som jeg husker mødet, var blogindlægget Trines egen ide, som jeg straks sagde top til. Der har på intet tidspunkt fra min side været et specifikt opdrag a la "skriv et humoristisk sommerblogindlæg" - det var i bedste fald mere en gensidig forståelse af et muligt emnefelt.

Og bare lige for god ordens skyld: Den omtalte leder er ikke skrevet af undertegnede, men af Mediehuset Ingeniørens chefredaktør Arne R. Steinmark.

Mvh Morten K. Thomsen
Redaktør, Version2.

Benjamin Bach

Jeg vil gerne foreslå, at vi byder den nye ordfører hjerteligt velkommen og hvisker tavlen ren.

Karin Gaardsted, der er sikkert mange ting, du ikke ved om din splinter-nye post: Men vi er her for dig, villige til at forklare alt! Du har nok den fagpolitiske post med allerflest entusiastiske, velvillige, idealistiske mennesker, man kunne forestille sig. Det er ikke, fordi vi nemt bliver pisset af, din forgænger gjorde sig bare virkelig umage -- så frygt ej, vi ser frem til nye tider!

Skriv en hilsen til: karin.gaardsted@ft.dk

Peter Hansen

Det skal nok blive interessant når hun "laver sjov" med at advokater er for konservativt klædte og kedelige at høre på. Eller måske Karnovs lovsamling skal sex'es lidt op?

Hun bli'r da kørt fuldstændigt over når hun mødes med nogle der faktisk lever af at have sproget i deres magt...

John Strand
Gert Madsen

Ikke NemID, USAs overvågning eller andre spændende emner - nææ Sokke Gate har alle haft en mening om og i mit stille sind kan jeg da mistænke mængden af indlæg skyldes at Trine Bramsen måske ramte mere rigtigt end de fleste bryder sig om.

TB afklæder sig som levebrødspolitiker, der er helt blank på det område hun skal repræsentere. Og så er hun så selvfed at hun ikke gider at skjule at hun er ligeglad. Det ser man trods alt ikke hver dag.

Det er netop den type politikere, som er årsag til de katastrofer du nævner ovenfor.
Det er slet ikke farven på sokkerne det handler om.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder