Tredje læk af e-mails får Ashley Madison-direktør til at stoppe med øjeblikkelig virkning

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Utroskabsportalen Ashley Madisons administrerende direktør, Noel Biderman, trækker sig med øjeblikkelig virkning fra sin post efter endnu en omgang lækkede e-mails.

Det omfattende datalæk af brugeroplysninger fra den kontroversielle utroskabsportal Ashley Madison fortsætter ubønhørligt med at køre firmaet midt over, og senest har endnu et læk fået firmaets administrerende direktør til at trække sig fra posten med øjeblikkelig virkning.

Det skriver The Guardian.

Læs også: Stjålen database fra kontroversielt affære-site angiveligt lækket

Ukendte gerningsmænd har nemlig offentliggjort endnu en stribe e-mails, der denne gang tilhører firmaets nu tidligere direktør Noel Bidermans private Gmail-konto. Tilbagetrædelsen sker ifølge firmaet med gensidig enighed.

Læs også: Hjemmeside for utroskab afpresses af hackere

Det nye læk, der dermed er det tredje i sagen, er angiveligt et modtræk til direktørens tidligere benægtelse af at have været sin egen kone utro.

Ashley Madison-sitet er en portal, hvor gifte mænd og kvinder i fuld diskretion kan opsøge en potentiel affære. I juli truede hackere med at offentliggøre sitets brugerdatabase, hvis ikke firmaet bag indstillede sine uetiske aktiviteter inden for en måned. Det gjorde de som bekendt ikke.

Læs også: Kontroversielt dating-site sagsøges for milliarder oven på nyt datadump

Hacker-angrebet, der har fået massiv mediedækning de seneste uger, har udløst et milliardstort massesøgsmål mod firmaet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bent Jensen

Det var dog træls :-)

Igen, helt fint for mig at hacker lukker et svindelforetagende som myndighederne ikke vil tage sig af.

Synes ikke det er synd for nogen af kunderne, som har været meget dumme. Og måske skal lære at man ikke kun skal have en profil i denne verden.

Men det er da godt at der ikke skulle bruges E-Mail verificering, hvad det så er værd Så de personer som er ramt af lovgivningen forhåbentligt kan sige sig fri.

Hvad med når den 4 læk kommer :-) Fra en kilde, med en liste over alle dem jeg ikke kan lide. "Viste ikke at den Statsminister var Homo, og søgte SM bekendskaber"

  • 0
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere