Tre udskydelser og en tavs regering: Her er tele-logningssagen fra A til Z

Får du også penge for dit lobby arbejde for tele industrien når du kommenterer herinde?

Naturligvis kræver dommene ny lovgivning. Og det kan man jo godt forsøge at forsvare "ulovlig logning" med.

Men det er temmelig ensporet og misvisende at foregive, at al telelogning kun kan forbydes med EU-dommene.

Som jeg allerede har forsøgt at forklare dig er logningsdata bredere end de trafikdata, der som udgangspunkt kræves slettet efter art. 6.1. Og disse data er derfor ikke omfattet af dommene. Det gælder f. eks. logning af IP-identiteter

Det mener jeg og ihvertfald den svenske regering, mens du henholder dig til din egen snævre fortolkning af elementer i dommene uden forståelse for helheder.

Der findes faktisk også andre data i mobilnet, f.eks ved skift af trafikområder eller statusforespørgsel til mobiltelefon, som ikke er trafikdata. Men de kræves ikke logget i dag i Danmark.

Men I har ret i, at Justitsministeriet burde have spillet ud og kridtet banen op for længst, så vi kunne have undgået al det vrøvl.

Og det generer dig slet ikke, at den nye dom faktisk undsiger din meget unuancerede fortolkning af Tele2-dommen, idet den faktisk tiilader begrænset telelogning midlertidigt - hvad det så end er.</p>
<p>Men det har Du sikkert også en unuanceret fortolkning af.

Jeg har naturligvis læst hele dommen, inklusive de nye aspekter om national sikkerhed, som ganske rigtigt ikke berøres i Tele2-dommen (der er ikke tale om at den nye dom "undsiger" tidligere fortolkninger af Tele2-dommen, idet udgangspunktet for Tele2-dommen er logning med et formål om kriminalitetsbekæmpelse; national sikkerhed er noget andet).

Jeg kommenterede skam også disse aspekter i den første tråd, se slutningen af af dette indæghttps://www.version2.dk/artikel/politiet-bruger-ulovligt-indsamlede-teledata-mere-end-20-gange-dagen-1091475#comment-418600

For nemheds skyld er teksten gengivet nedenfor som citat:

For fuldstændighedens skyld er det korrekt, at de nye domme har en lille åbning for generel og udifferentieret logning, hvis dette sker i en midlertidig periode (ikke permanent) til forebyggelse af en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, hvor denne konkrete alvorlige trussel er aktuel eller forudsigelig. EU-Domstolen opstiller et krav om, at en uafhængig dommer i hvert enkelt tilfælde med midlertidig generel og udifferentieret logning verificerer, at betingelserne (altså en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed som er aktuel eller forudsigelig) er til stede.</p>
<p>Derudover, og hvad der nok vil være en showstopper for dem som tror at dette er en "bagdør" til at opretholde den nuværende logningsbekendtgørelse hvis man bare lige retter ordene "strafbare forhold" til "trusler mod den nationale sikkerhed" i retsplejelovens § 786, stk. 4, så kan adgangen til disse loggede oplysninger kun ske i sager om forebyggelse af trusler mod den nationale sikkerhed (det kunne være terrorismesager). Ikke under nogen omstændigheder til kriminalitetsbekæmpelse, hverken grov eller almindelig kriminalitet.</p>
<p>Det vil også kræve en meget anden lovgivning end den nuværende logningsbekendtgørelse (og RPL § 786, stk. 4), bl.a. for at sikre domstolskontrollen inden den generelle og udifferentierede logning (alle abonnenter og alle metadata) igangsættes for en midlertidig periode.</p>
<p>TL;DR It's complicated, og der er mange detaljer i de nye domme som skal studeres, herunder at der fremover skal skelnes mellem tre formål: national sikkerhed, grov kriminalitet og almindelig kriminalitet.</p>
<p>Men én ting ligger fast: der er ikke rokket ved Tele2-dommen som udelukker generel og udifferentieret logning af alle metadata til brug for bekæmpelse af alvorlig kriminalitet. Eller sagt lidt mere jordnært: logningsbekendtgørelsen er i strid med EU-retten.

Så, nej, jeg mener ikke at den nye svenske logningslov er forenelig med EU-retten.</p>
<p>1 0

Men det har Du sikkert også en unuanceret fortolkning af.

Ok. Så vi er enige om, at versions beskrivelse i artiklen er forkert.

Vi er enige om at sammenkædningen med sessionslogningen (upæcist kaldet "logning af internettrafik") er en fejlslutning i artiklen. I forhold til artiklens hovedpointe om at Justitsministeriet systematisk ignorerer EU-Domstolen synes jeg nu, at dette punkt er mindre væsentligt.

Jeg fik ikke rigtigt svar på, om Du med sikkerhed fastslår, at den nye svenske telelogning indført 2019 er ulovlig.

Jeg vil henvise til vores 2019 høringssvar til Justitsministeriet, hvor Justitsministeriet ville udskyde den danske logningsrevision for at afvente det svenske lovforslag. Vi kommenterer den på daværende tidspunkt foreslåede svenske lov.

Supplerende kommentar: den svenske ekspertrapport mener uden nogen nærmere begrundelse, at præmis 110 i Tele2-dommen (som siger at alene en målrettet logningsordning, der ”faktisk kan afgrænse omfanget af foranstaltningen og følgelig den berørte personkreds” er forenelig med EU-retten) blot var et eksempel fra EU-Domstolens side.

På den baggrund mener den svenske ekspertrapport at der ikke er noget problem med en generel og udifferentieret logningspligt for alle mobilabonnenter, fordi man har udeladt fastnetabonnenter, selv om der ikke sker nogen reel afgræsning af den berørte personkreds (i forhold til præmis 110 i Tele2-dommen).

Så, nej, jeg mener ikke at den nye svenske logningslov er forenelig med EU-retten.

I forhold til sessionslogning er vi enige om, at dette spørgsmål ikke er direkte berørt af 2014-dommen. Dommen omhandler generel og udifferentieret logning af trafikdata, med udgangspunkt i de specifikke trafikdata som logningsdirektivet omfatter.

Jeg fik ikke rigtigt svar på, om Du med sikkerhed fastslår, at den nye svenske telelogning indført 2019 er ulovlig.

Vi kender forarbejderne i form af en SOU forestået af en dommer som utredare. Det er den, som du tidligere kaldte en tilfældig svensk rapport.

Jeg kender ikke overvejelserne i det svenske lovråd, som juridisk skal vurdere alle svenske lovforslag.

Men jeg er sikker på, at overvejelserne er mere generelle og sammenhængende - opg ikke kun bogstavfortolkning.

Når man prøver at vurdere alting med bogstavfortolkninger ender det oftest i modstrid.

Til syvende og sidst skal der tages tværgående stilling i en syntese, hvis det ikke skal ende i Dantes inferno.

Hvis den nye svenske telelogning ikke med sikkerhed er i strid med retsgrundlaget i lyset af Tele2-dommen, kan man vel heller ikke sige, at al telelogning i Danmark er ulovligt, selv om reglerne selvfølgelig burde tilpasses det nye grundlag.

Jeg kan ikke se, hvorfor dommen skulle være årsag til at ophæve netop sessionslogningen, hvilket da også blev benægtet af justitsministeriet.

Det er nok kernen i min kommentar til din konklussion.

Jeg mener at Justitsministeriet, i denne sammenhæng er part i sagen, og kan ikke som sådan tages som sandhedsvidne.

Eller sagt på en anden måde: Justitsministeriet har det lige så svært, som andre myndigheder, med at indrømme, når de har taget fejl.

Og det debatterede emne var, om sessionslogning blev ophævet på grund af den oprindelige dom.</p>
<p>Skal dit indlæg læses således, at du mener, at det var tilfældet uagtet justitsministeriets forklaring om, at det ikke var tilfældet.

I forhold til sessionslogning er vi enige om, at dette spørgsmål ikke er direkte berørt af 2014-dommen. Dommen omhandler generel og udifferentieret logning af trafikdata, med udgangspunkt i de specifikke trafikdata som logningsdirektivet omfatter.

Hvorfor Justitsministeren valgte at ophæve sessionslogningen i juni 2014 er egentligt ikke specielt klart, efter min opfattelse. Jeg kan selvfølgelig læse den officielle begrundelse ligesom alle andre (at det har været totalt uanvendeligt for politiet), men helt frem til ophævelsen, så sent som april 2014, arbejdede Rigspolitiet ret ihærdigt på at "forbedre" sessionslogningen (kilde: dokumenter fra diverse aktindsigter), og allerede i januar 2015 var genindførelse af sessionslogningen på tale (rygtebasis), og dette forslag blev meget konkret i foråret 2016.

Tilbage til EU-retten..

Tele2-dommen kommer heller ikke direkte ind på sessionslogning. Det gør den nye dom C-511/18 derimod indirekte, idet den franske real-time trafikanalyse (som sidestilles med lagring af EU-Domstolen) omfatter besøgte hjemmesider. Fra præmis 175 i C-511/18

Moreover, the interference resulting from the automated analysis of traffic and location data, such as that at issue in the main proceedings, is particularly serious since it covers, generally and indiscriminately, the data of persons using electronic communication systems. That finding is <strong>all the more justified</strong> given that, as is clear from the national legislation at issue in the main proceedings, the data that is <strong>the subject of the automated analysis is likely to reveal the nature of the information consulted online</strong>.

(Præmis 175 er i den del af 2020-dommen, som omhandler national sikkerhed, hvor det er mere mudret hvad EU-retten er til hinder for; det er en diskussion til en anden dag).

Den fremhævede tekst i præmis 175 er efter min fortolkning udtryk for, at EU-Domstolen anser sessionslogning for at være et endnu mere alvorlig indgreb end den øvrige logning (som i sig selv er et alvorligt indgreb), fordi den indebærer en registrering af hvad borgerne læser online.

Den samme opfattelse af sessionslogning (vs øvrig logning) havde IT-Politisk Forening, da vi i august 2016 sendte disse bemærkninger til Justitsministeriet i en høring om evaluering af de gældende logningsregler:

For det andet er de oplysninger, som registreres med sessionslogning, meget omfattende og dermed særligt problematiske i forhold til pointen i punkt 259 i generaladvokatens forslag til afgørelse i Tele2-Watson sagen. Sessionslogning er en fuldstændig kortlægning af borgerens internettrafik på website-niveau, og de risici for katalogisering af befolkningen i sin helhed, som altid er forbundet med en generel lagring af metadata, er langt mere alvorlige for sessionslogning end andre typer logning. I dag, hvor et meget stort antal af borgernes daglige aktiviteter involverer internettet og mange borgere konstant har en smartphone i hånden, kunne man med absolut rimelighed argumentere for, at sessionslogning er en decideret kortlægning af borgernes tanker.

Bemærk at dette høringssvar er skrevet før Tele2-dommen, og på et tidspunkt hvor der alene forelå et forslag til afgørelse i Tele2-sagen fra generaladvokaten, som mente at generel og udifferentieret logning under visse betingelser kunne være lovligt. Dommen i Tele2-sagen sagde noget andet, altså at generel og udiferentieret logning til et formål om bekæmpelse af grov kriminalitet ikke under nogen omstændigheder kunne være foreneligt med EU-retten.

Høringssvarene fra august 2016 høringen (som er den eneste høring som har fokuseret på evaluering, og ikke blot udskydelse af evaluering og revision) er i øvrigt hemmelige (bortset fra enkelte høringssvar som høringsparterne selv har offentliggjort, eksempelvis vores), fordi Justitsministeriet afviser aktindsigt og sågar også nægter at oversende høringssvarene til Folketinget.

EU-Domstolen siger meget klart med Tele2-dommen, at EU-retten er til hinder for en generel og udifferentieret logningspligt (i sig selv; uden at inddrage betingelserne for adgang til de lagrede data). Derudover har EU-retten selvstændinge krav for politiets adgang til de lagrede data.

Hvordan kan Du så skråsikkert forkaste deres egen vurdering af dommen?

For dommen var jo rettet mod Sverige

Og det debatterede emne var, om sessionslogning blev ophævet på grund af den oprindelige dom.

Skal dit indlæg læses således, at du mener, at det var tilfældet uagtet justitsministeriets forklaring om, at det ikke var tilfældet.

Men dommen i 2014 bortdømte logningsdirektivet. Rationalet var, at der ikke var grundlag for fælles minimumsregler om telelogning. Dommen sagde derimod ikke, at landene ikke måtte have telelogning.

Dommen i 2014 sagde at EU-retten, specifikt e-databeskyttelsesdirektivet 2002/58 fortolket i lyset af Charter om Grundlæggende Rettigheder, er til hinder for en generel og udifferentieret logning.

Det ramte i første omgang logningsdirektivet. Men det rammer også nationale love i det omfang de anvender EU-retten. Hvis du læser bemærkningerne til RPL § 786, stk. 4 fremgår det klart, at EU-retten finder anvendelse:

Direktivet [97/66/EF] begrænser imidlertid ikke mulighederne for at behandle trafikdata i forhold til efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Det fremgår således af artikel 14, stk. 1, at medlemsstaterne kan vedtage lovbestemmelser med henblik på at indskrænke rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der nævnes i artikel 6, hvis en sådan indskrænkning er nødvendig af hensyn til statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed, forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller uautoriseret brug af telekommunikationssystemet.</p>
<p>Denne bestemmelse tillader således, at der i national lovgivning kan fastsættes regler, der fraviger kravet om sletning af trafikdata. Betingelsen er imidlertid, at det sker for at varetage et eller flere af de hensyn, der er nævnt i artikel 14, stk. 1.

Efterfølgende er direktivet 97/66 blevet erstattet af 2002/58, og artikel 14, stk.1 er blevet artikel artikel 15, stk. 1.

Men pointen er klar: allerede ved fremsættelse af lovforslaget om logning i 2001 var Justitsministeriet klar over et EU-retten finder anvendelse. I mellemtiden har vi så fået Lissabon-traktaten, som gjorde Charter om Grundlæggende Rettigheder til en del af EU-retten, hvilket har stor betydning i forhold til logning.

I notatet af 2. juni 2014 om logningsdirektivet (afsnit 4) bekræfter Justitsministeriet at EU-retten finder anvendelse på de danske logningsregler, selv uden et logningsdirektiv:

På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at de danske logningsregler – selv om Danmark, nu hvor logningsdirektivet er erklæret ugyldigt, strengt taget ikke gennemfører dette – som følge af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15 falder inden for EU-rettens anvendelsesområde, jf. Charterets artikel 51, stk. 1, således som denne bestemmelse er fortolket i EU-Domstolens dom i sag C-617/10, Hans Åkerberg Fransson.

Efterfølgende hævder Justitsministeriet så i samme notat, at logningsbekendtgørelsen ikke er i strid med EU-retten, hvilket tydeligvis er en forkert fortolkning af 2014-dommen, som blev klart i december 2016 med Tele2-dommen. I 2014 mente Justitsministeriet at der var tvivl om fortolkning af 2014-dommen, og denne tvivl skulle komme masseovervågningen til gode, som vi skrev i en pressemeddelelse den 3. juni 2014.

Her er en ultra-kort (lettere forenklet) fremstilling af denne "tvivl". EU-dommen fra april 2014 ophæver logningsdirektivet med præmisserne

1. Der er tale om en generel og udifferentieret lagringspligt (masseovervågning)
2. Direktivet fastsætter ikke materielle og processuelle betingelser for adgangen til de lagrede data, som bl.a. begrænser adgangen til sager om grov kriminalitet og stiller krav om forudgående domstolsgodkendelse.

Justitsministeriet mente at disse to præmisser skulle læses med OG, altså at begge skal være opfyldt for at en logningsordning er i strid med EU-retten. Det redder logningsbekendtgørelsen, mente Justitsministeriet i 2014, fordi dansk ret har visse regler i retsplejelovens kapital 71 og 74 for adgang til lagrede oplysninger hos teleselskaber. I fodnote 3 gør Justitsministeriets embedsmænd dog meget diskret opmærksom på, at retsplejeloven ikke er i overensstemmelse kravene for adgang til lagrede oplysninger i 2014-dommen.

Med Tele2-dommen i december 2016 blev det klart, at Justitsministeriet havde læst 2014-dommen forkert da man lod en ikke-eksisterende "tvivl" komme masseovervågningen til gode.

EU-Domstolen siger meget klart med Tele2-dommen, at EU-retten er til hinder for en generel og udifferentieret logningspligt (i sig selv; uden at inddrage betingelserne for adgang til de lagrede data). Derudover har EU-retten selvstændinge krav for politiets adgang til de lagrede data.

Jesper Lund

IT-Politisk Forening

Alligevel er kun dette ene overvågningstiltag fjernet igen. Så man skal vist være ret stærk i troen, for fæste lid til en påstand om at det er manglen på nytte, som har fået fjernet den overvågning.

Efterfølgende indså Karen Hækkerup, at der med rapporten ikke var saglige argumenter for at opretholde sessionslogningen, da der var så få eksempler på nytten. Af Rigspolitiets 3 eksempler var de 2 slet ikke brug af sessionslogning og det tredie vedrørte indbrud i netbank, som vel ikke var en alvorlkig forbrydelse i sig selv.

Det kunne ikke understøtte fortsat sessionslogning, der efterhånden var over 98% af alle loggede poster.

Jeg kan ikke se, hvorfor dommen skulle være årsag til at ophæve netop sessionslogningen, hvilket da også blev benægtet af justitsministeriet.

Men Du og Version2 er selvfølgelig meget klogere.

Efter min mening skal man have orden i grundlaget, når man beskylder Folketing og Regering for ulovlige overgveb mod borgerne.

Og det har I ikke.

Chancen for at den ulovlige overvågning endelig stoppes er formodentlig størst hvis Biden ikke bliver præsident.

Her tror jeg lige jeg skal have en Explain It Like I'm Five - hvorfor er der større sandsynlighed for at telelogningen stoppes herhjemme, hvis de vælger den orange kandidat?

formodentlig størst hvis Biden ikke bliver præsident

Joe Biden introduced an unsuccessful 1995 law to expand government surveillance powers, much of which was incorporated into the 2001 Patriot Act, which he supported. He was a critic of other federal surveillance measures of U.S. citizens though.

En domstol derovre har just dømt en del af utøjet forfatningsstridigt, men mon ikke den nys udvidede Højesteret kan få det omgjort. Uanset evenuelle præsidentskifter er NSA ligeså meget en stat i staten, som vores hjemlige FE er...

Den blev ophævet, fordi den var nytteløs, og der gennem mange år havde været et politisk pres for at få det ophævet - bl. a. opmuntret af undertegnede.

Der er ikke mange af de seneste 20 års overvågningstiltag, som reelt har nogen nytte. I hvert fald hvis man ser nytten ud fra de begrundelser (terror, børneporno etc.), der blev fremført for at indføre overvågningen.

Alligevel er kun dette ene overvågningstiltag fjernet igen. Så man skal vist være ret stærk i troen, for fæste lid til en påstand om at det er manglen på nytte, som har fået fjernet den overvågning.

Igen er Version2 på gale veje ligesom mange af dem, der er så kritiske til telelogning uden at sætte sig ind i tingene og videregive helt uprofessionelle synspunkter.

Fair nok at have et synspunkt.

Men bevar en vis kvalitet i dækningen, og undlad bare at løbe efter en pøbel ledet af folk med tydelige personlighedsafvigelser.

I skriver f.eks;

"Det var nemlig allerede tilbage i 2014, EU-domstolen første gang underkendte masselogning af et lands indbyggeres teledata. Dengang var det Irland, der spillede hovedrollen i søgsmålet.

Som en direkte følge af afgørelsen i EU, måtte Danmark stoppe logningen af internet-trafik, skrev Version2 dengang."

Men dommen i 2014 bortdømte logningsdirektivet. Rationalet var, at der ikke var grundlag for fælles minimumsregler om telelogning. Dommen sagde derimod ikke, at landene ikke måtte have telelogning.

Eftersom materien for dommen var logningsdirektivet vedrørte den overhovedet ikke den danske sessionslogning, der netop ikke var krævet efter direktivet.

Så det er hul i hovedet at påstå, at sessionslogning blev ophævet på grund af dommen.

Den blev ophævet, fordi den var nytteløs, og der gennem mange år havde været et politisk pres for at få det ophævet - bl. a. opmuntret af undertegnede.

Og så gad jeg ikke læse mere af denne artikel.

er at politikerne ikke har interesse i [...]

Lige nu sidder Slotsholmen ligesom resten af verden og venter på at se om USA bliver en facistisk bananstat om en uge, eller om de vælger en præsident der nemmere at tale fornuft med end Chr. VII var.

Chancen for at den ulovlige overvågning endelig stoppes er formodentlig størst hvis Biden ikke bliver præsident.

er at politikerne ikke har interesse i at gøre Rigspolitiets, PET's, FE's og alle de andres arbejde sværere, hvis de kan undgå det - og så længe det er et fåtal af landets borgere der rent faktisk har et problem med det, har de naturligvis ikke synderligt travlt. Det på trods af at det er kendt ulovligt.

For mig at se er respekten for loven og mennesket dalet siden Twin Towers, hvor regeringer og magtholdere med vold, magt og snilde tiltusker sig mere og mere social kontrol af deres borgere.

Nutidens heavy-magt-biome er fuld af griske, inkompetente og ligeglade mennesker der lever efter mantraet "går den, så går den". Desværre og samtidig heldigvis er mediebilledet idag præget af "dagshistorier" og øjebliksbilleder og beklageligvis knee-jerk-reaktioner fra lovbestemmerne. Det er en elendig måde at forvalte et samfund på, for fornuften får for det meste ikke lov/tid til at være med.

Jeg skriver heldigvis fordi det også åbner muligheden for at man som minoritetsgruppe (modstandere mod overvågning) har en særlig chance for at præge samfundssindet og politikerne, hvis man ellers råber højt nok.

Det gælder om at vi råber højt nok, beklageligvis.

Denne artikel får mig til at tænke om borgerne med tiden, vil få en ligeså nonchalant holdning til lovgivningen som regeringer og Ordensmagten har demonstreret?

Kun tiden vil vise?