Tre partier med 44 mandater er nu imod e-valg - Venstre tøver

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Konservative vil stemme imod loven om e-valg. Venstre - der kan sikre flertal imod loven - er kritisk, men har ikke besluttet sig.

I dag, torsdag, vil lovforslaget om at bruge e-valg i seks kommuner ramme folketingssalen for første gang. Lovforslaget skal igennem en debat og en førstebehandling - og regeringen kan forvente en stribe kritiske spørgsmål fra begge sider af salen.

Siden lovforslaget var i høring, og debatten om e-valg begyndte på Version2, har Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti nemlig valgt at stemme nej. Det bekræfter partierne over for Version2.

De tre partier har til sammen 44 mandater, mens de tre regeringspartier med 77 mandater i sagens natur vil stemme for deres eget lovforslag. Dermed er det op til Venstre, om danske borgere i juni 2014 vil kunne stemme via en computer i stemmeboksen til europaparlamentsvalget.

»Vi siger ikke ja eller nej endnu,« lyder svaret fra Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen, til Version2.

Til gengæld vil partiet gå kritisk til værks, når debatten går i gang i folketingssalen.

»Vi har en lang række kritiske spørgsmål og bekymringer. Det handler om økonomien i e-valg og om det er sikkert nok,« forklarer han.

Læs også: Vestager: Vi skal prøve e-valg af, før vi beslutter os

Læs også: Socialdemokraterne står fast: E-valg er bedre og sikrere end papirvalg

Hvornår Venstre forventer at have afklaret holdningen til e-valgs-forsøgene, kan han ikke sige endnu. Men deadline for beslutningen er den afstemning, som vil finde sted i kommunaludvalget inden andenbehandlingen af lovforslaget.

Datoen for afstemningen og andenbehandlingen er ikke fastsat, men Michael Aastrup forventer, at det vil falde efter den offentlige høring, som blev besluttet efter kritikken af e-valg blussede op i december.

Høringen er planlagt til 13. marts, klokken 9-11.30 på Christiansborg. Programmet for høringen er endnu ikke på plads.

Læs også: Vrede it-folk tvinger politikere til ekspertmøde om e-valg

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Peter Johan Bruun

mens de tre regeringspartier med 77 mandater i sagens natur vil stemme for deres eget lovforslag

Er det mon fordi høvdingene kan se hvad 74 af deres partifæller stemmer ? Utroligt at der ikke er en eneste blandt de 74 der er i stand til at se problemerne ved eValg.... :D

»Vi siger ikke ja eller nej endnu,« lyder svaret fra Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen, til Version2.

Der er live transmission fra Folketinget kl. 10:00 i dag: http://www.ft.dk/webtv/video/20121/salen/57.aspx

Lovforslag L132 er på som punkt nr. 9.

  • 6
  • 0
#3 David Rechnagel Udsen

Er det mon fordi høvdingene kan se hvad 74 af deres partifæller stemmer ? Utroligt at der ikke er en eneste blandt de 74 der er i stand til at se problemerne ved eValg.... :D

Det er chefpiskeren der beslutter hvordan partiet stemmer. Få gange giver chefpiskeren lov til at medlemmer kan stemme som de vil. I skal ikke regne med at det sker denne gang dog. Så det er ligegyldigt hvis medlemmerne har indvendinger.

  • 6
  • 0
#4 Tom Paamand

Folketingets medlemmer er selv for længst vænnet fra tanken om "hemmelige valg", da deres egne stemmer er fuldt offentlige. Folketinget har udviklet sig til en række sekter, hvor medlemmerne ubetinget deponerer deres holdninger hos gruppen, da dette sparer dem fra det daglige besvær med at tænke selv. Dele af dem pendler med tiden frit fra fx et EU-kritisk til et EU-begejstret parti, og trykker fortsat villigt på den aktuelt dikterede stemmeknap.

Selve stemmetallet i salen er ligegyldigt, da det afgøres af partiernes interne clearingaftaler, som sikrer at afstanden mellem de sædvanlige blokke altid er den samme, selv om kun det absolut nødvendige antal medlemmer er til stede. De fraværende medlemmer "stemmer" alligevel, da gruppepresset sikrer at samtlige omhyggeligt er talt med og derfor indgår i afstemningen.

Kun ved såkaldt etiske spørgsmål meldes det af og til ud, at medlemmerne af visse partier er stillet "frit". Det betyder at standard-clearingen er aflyst - men at der så bliver clearet alligevel rundt om de få modige afvigere. Der sker intet som helst uventet i salen, undtagen på de muntre dage, hvor "førerkoen" trykker forkert og hele deres gruppe derfor også gør det - men så går afstemningen blot om.

  • 8
  • 0
#5 Peter Ahlgren

Det er tankevækkende at der kan ende med at være et så reaktionært flertal i vores folketing. Jeg har svært ved at forstå princippet i at vores demokrati skal stå i stampe og vedblive i en form der svarer til mulighederne for et samfund som de så ud for 100 år siden.

Flere læsere af denne tråd vil måske finde det nystartede parti, www.folkestyre.org, interessant. Ved hjælp af mere nutidig teknologi er det partiets mål at bringe medlemmerne tættere på den demokratiske process. En del af projektet er at afprøve de tekniske muligheder for hvorledes internetafstemninger kan føres ud i livet.

Og lad os så håbe på at lovforslaget overlever dagens debat.

  • 1
  • 21
#7 David Rechnagel Udsen

Det er tankevækkende at der kan ende med at være et så reaktionært flertal i vores folketing. Jeg har svært ved at forstå princippet i at vores demokrati skal stå i stampe og vedblive i en form der svarer til mulighederne for et samfund som de så ud for 100 år siden.

Ja, jeg fatter heller ikke at vi stadig bruger toiletpapir, det er vel nærmest 500 år gammelt (hvis ikke mere!). Hvornår bliver dét digitaliseret? Bare fordi noget er gammelt, betyder det ikke at det er dårligt. Og de er ikke reaktionære; de er konservative. Lær dine politiske begreber.

Flere læsere af denne tråd vil måske finde det nystartede parti, www.folkestyre.org, interessant. Ved hjælp af mere nutidig teknologi er det partiets mål at bringe medlemmerne tættere på den demokratiske process.

Woo, 100kr. om året for stemmeret! Det er lige hvad demokratiet har brug for; penge for at stemme. Du taler om halv-direkte demokrati som i Schweiz, men selv i Schweiz har man ingen interesse for at lave digitale valg.

En del af projektet er at afprøve de tekniske muligheder for hvorledes internetafstemninger kan føres ud i livet.

Ja, jeg ser at folkestyre kræver at jeg logger ind med NemID; så mine stemmer kan tilknyttes mig. Tak, men nej tak. Hvis folk skal vide hvad jeg mener og vil stemme, så skal jeg nok selv annoncere det; det behøves vores system ikke gøre for os.

Og lad os så håbe på at lovforslaget overlever dagens debat.

Det gør det nok. Men Venstre virker ikke særlig overbevist.

  • 15
  • 2
#12 Jette Hartmann

Nyt forslag til Demokratiet: Det skal være muligt for et parti at tage en ekspert med i Folketingssalen til spørgerunder. For de er jo helt blanke! Stine Brix fra EL er faktisk den mest fornuftige spørger.

Nej tak. Der bliver i forvejen promoveret alt for mange selvbestaltede "eksperter" i snart sagt alt. Og ville du selv stole på en "ekspert" (ud)valgt af et parti, som du ikke selv sympatiserer med?

  • 2
  • 0
#16 Peter Ahlgren

At gemme oplysninger om hvad man har stemt i forbindelse med NemID ville være et brud på Persondataloven. folkestyre.org gemmer derfor kun information om at et medlem har stemt, således at vedkommende ikke kan stemme flere gange. Der finder dog ingen sammenkædning sted mellem stemmeresultat og person.

Selvom man kan stille spørgsmålstegn ved modenheden af den teknologi der i dag står til rådighed til afholdes af e-valg, vil jeg mene man er lidt mere foran på dette punkt end hvad angår digitaliseringen af toiletpapir (især hvad angår ideer om dets anvendelse) ;).

Teknologisk modenhed eller ej: En diskussion af hvorvidt man som vælger ønsker et mere "demokratisk" demokrati er dog stadig et validt grundlag for projekter der undersøger/udforsker mulighederne herfor. Det behøver så ikke stemme overens med siddende politikeres interesse; måske det er det der genspejles i dagens debat i Folketinget?

  • 0
  • 8
#18 Kenneth Lylloff

At gemme oplysninger om hvad man har stemt i forbindelse med NemID ville være et brud på Persondataloven. folkestyre.org gemmer derfor kun information om at et medlem har stemt, således at vedkommende ikke kan stemme flere gange. Der finder dog ingen sammenkædning sted mellem stemmeresultat og person

Og det har jeg så arkitektens og programmørens ord for. Men kan jeg efterprøve det? Kan jeg gennemskue det? Kan jeg være sikker på at der en præcis 1-1 mellem stemmer og resultat? Og hvordan? Kan 'I' ændre på det uden at jeg kan se det? Samme problemstillinger som ved e-valg.

At I forsøger at ændre vores demokrati skal I have lov til. Og I kan måske endda være medvirkende til en større folkelig bevidsthed omkring demokratiet og dets historie - tak for det. Jeg er dog ikke enig i, at mere direkte demokrati er godt - endsige 'bare mere' demokrati. Men den diskussion skal vi ikke tage i denne tråd.

  • 8
  • 0
#19 Peter Johan Bruun

Jeg må indrømme at jeg så nogle dygtige retorikere der fremførte deres argumenter med stor overbevisning - pånær stakkels Jeppe Mikkelsen fra de radikale, der blev en smule samspilsramt :)

Som arg modstander af elektroniske valghandlinger omfattende hele befolkningen, vil jeg til enhver tid argumentere for at nej siden vandt første runde, ikke på stemmer men på vægten af argumenterne.

Der blev rejst berettiget tvivl om hvorvidt valghandlingen kan gennemføres sikkert og hemmeligt, det medgav selv ministeren i sine svar. For ministeren, Fru Margrethe Vesterager, er det tydeligvist afgørende at anonymiteten kan bevares i en fremtidig valghandling, sikkerhed var ifølge ministeren nærmest en selvfølge. Her er det min pointe at det ikke er bevist endnu at det vil kunne sikres ved elektronisk baserede valghandlinger. Det er også min overbevisning at det teknisk aldrig kan lade sig gøre....det må eftertiden så prøve at tilbagevise.

Skal modstandere af elektroniske valghandlinger for hele befolkningen komme igennem med kritikken, blive hørt og forstået, er det med stor sandsynlighed på dette område at flest tvivlere kan overbevises. Så alle I der læser med: hvis I heller ikke ved bedre, så brug kræfterne på netop dette emne frem til høringen d. 13. marts. Det burde være tid nok til at finde den perfekte illustration af netop dette specielle paradoks.

I en anden sammenhæng er det bekymrende at Liberal Alliance ikke brugte meget tid på at drøfte deres syn på den tekniske side af sagen, men blot lod det hele stå og falde på om det var et forsøg. Det må tilskrives mangel på tid. Men det er ærgerligt når netop deres kerneværdier om frie og hemmelige valg er på spil, at de så begynder at lave fedtspilleri..... I den boldgade gjorde Michael Aastrup Jensen, Dennis Flydtkjær, Stine Brix og Hans Kristian Skibby - alle uden undtagelse - en laaangt bedre figur !

Nå....nu må jeg vist hellere få tjent lidt penge ind til min egen lille "biks". Det er et faktum at der skal brød på bordet og at det ikke kan komme ved at drøfte demokratiets forfald....desværre. Jeg håber de fleste af os ses til høringen d. 13. marts - lovforslaget bliver nok ikke taget af bordet inden den tid ;)

Mvh. Peter J. Bruun

  • 5
  • 0
#20 Martin Kofoed

Margrethe Vestager har simpelthen ikke forstået problemstillingen! Eller også taler hun bare udenom fordi hun har besluttet sig for hvor skabet skal stå.

Det er hverken første eller sidste gang, det er tilfældet for Margrethe Vestager. Efter min mening én af folketingets mest overvurderede politikere. Personligt tror jeg, årsagen er snigende magtfuldkommenhed -- noget man ser hos politikere fra alle ideologier, når man vil magten for magtens skyld.

Man græmmes virkelig over det såkaldte "folkestyre", når man ser eksempler på debatter som dette:

http://www.youtube.com/watch?v=C5Eq8PK_hQc

  • 2
  • 0
#21 Jakob Ottesen

For ministeren, Fru Margrethe Vesterager, er det tydeligvist afgørende at anonymiteten kan bevares i en fremtidig valghandling, sikkerhed var ifølge ministeren nærmest en selvfølge.

Ja det virker som om at tilhængerne virkelig tror at Sikkert(tm) bare er noget de kan bestille ligesom de kan bestille at baggrundsfarven på GUI'en skal være blå. Fail. Det var opmuntrende at se Stine Brix og Dennis Flydtkjær være så godt inde i stoffet og især skuffende at se Leif Mikkelsen og LA springe med på "digitalisering er per definition et fremskridt og er iøvrigt en udvikling vi ikke har nogen indflydelse på"-vognen. Men det var fint at han tog det problem op at der ikke i lovforslaget er nogen udløbsdato selvom det sælges som et forsøg.

Jeg kan endnu engang konstatere at Margrethe Vestager er på niveau med selv Anders Fogh når det kommer til at glide af på kritik og fremstå saglig og fornuftig uden egentligt at levere andet end tomme floskler.

  • 5
  • 0
#22 Peter Johan Bruun

At gemme oplysninger om hvad man har stemt i forbindelse med NemID ville være et brud på Persondataloven.

Så forstår jeg heller ikke at Folkestyre.org har valgt en sikkerhedsløsning der er udviklet til at sikre autencitet - at man kan være sikker på hvem der har logget på.

Folkestyre.org er et fint system til at afgive offentlige meninger på, men med Nem-Id som indgangsport, vil Folkestyre.org til alle tider være bedst anvendt til offentlige meningstilkendegivelser - under alle omstændigheder vil folk med hang til Paranoia og Konspirationsteorier ikke være at finde blandt brugerskaren.

  • 1
  • 0
#23 Pelle Söderling

folkestyre.org gemmer derfor kun information om at et medlem har stemt, således at vedkommende ikke kan stemme flere gange. Der finder dog ingen sammenkædning sted mellem stemmeresultat og person.

Og hvordan præsterer I det rent teknisk? Mit bedste bud på hvordan I opnår dette er en form for hashing, men at påstå at det ikke er en sammenkædning holder ikke.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere