Hvis du har brevstemt, kan du få lov at stemme igen. Denne gang som et forsøg, der skal teste, hvordan det fungerer med en computer i stemmeboksen.
Sådan lyder tilbuddet til borgerne i Aarhus, København og Frederiksberg kommuner i forbindelse med folketingsvalget.
Det fem-årige forskningsprojekt DemTech på IT-Universitetet skal nemlig prøve at finde en digital afløser for papir og blyant, når danskerne skal stemme. Folketingsvalget bliver derfor brugt til en pilottest af den foreløbige løsning. Det oplyser Aarhus Kommune.
Forsøget sker i Aarhus den 9. og 10. september, hvor alle, der har brevstemt, kan afprøve de elektroniske stemmemaskiner også.
Som den eneste kommune i landet har Aarhus allerede gjort sig nogle erfaringer med digitale valg. Det skete til kommunalvalget i 2009, hvor unge under 18 år kunne prøve at stemme.
Version2 har tidligere skrevet om DemTech-projektet, hvilket førte til en heftig debat:
Læs også: Sådan foregår dansk forsøg med e-valg