Stilstand er en interaktiv tegneserie af tegneserieskaber Ida Hartmann og spilstudiet Niila Games. Stilstand har vundet SPILPRISEN 2021 for “Best Emergent Experience” og A.MAZE 2021 for “Most Amazing Game”. Derudover er spillet blevet nomineret til PLAY20, Hamburg Game Conference og Nordic Game Awards, samt modtaget fire honorable mentions til Indie Game Festival (ved GDC).Om Stilstand
Figment 2: Creed Valley er et action-adventure spil, der foregår inde i det menneskelige sind. Figment 2: Creed Valley står til udgivelse i 2022. Udover at blive udstillet både i ind- og udland har spillet vundet priser for dets lyd- og billedside - heriblandt "Best Art" ved Game Connection og "Best Audio" ved Taipei Game Show.Om Figment 2: Creed Valley
Når den internationale festival for uafhængige computerspil, IndieCade, bliver afholdt i slutningen af oktober, bliver det med hele tre danske spiltitler i blandt de nominerede.
'Figment 2: Creed Valley' fra aalborgensiske 'Bedtime Digital Games', 'Stilstand' fra københavnske 'Niila Games' og 'Cai Cai Balão', et spil udviklet af studerende fra Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning (DADIU).
De konkurrerer med knap 50 andre spil fra hele verden.
Et dansk spil har før vundet en pris ved IndieCade, der også bliver kaldt spilbranchens svar på Sundance. Det var i 2019, hvor 'Tick Tock: A Tale for Two' fra 'Other Tales Interactive' løb med prisen "Cooperative Design Award".
Godt for den danske spilbranche
Nomineringerne vækker selvfølgelig glæde hos de danske indie-selskaber.
»Det betyder rigtig meget for os, at vores indsats får den slags opmærksomhed og bliver anerkendt af IndieCade. Det er et kæmpe skulderklap til vores lille hold og samtidig en motivation til at give den sidste indsats for at få spillet helt i mål og ud til resten af verden,« siger Niels Højgaard Sørensen, Instruktør & Lyddesigner hos Bedtime Digital Games.
Nomineringen kan også være med til at give noget vigtig omtale til mindre indiespil, mener Ida Hartmann der er instruktør hos Niila Games.
»Som et lille håndtegnet følelses-indiespil kan man hurtigt drukne i et stort spilhav, men nomineringer som disse gør, at man synliggøres og når bredere ud. Det er en helt fantastisk mulighed,« siger Ida Hartmann.
Hos erhvervsklyngen Vision Denmark er man også rigtig glad for de danske nomineringer.
»Tidligere har branchen herhjemme været mere båret frem af enkelte fyrtårne som IO Interactive eller Playdead, men det vi ser nu er, at feltet af danske spiludviklere, som formår at markere sig internationalt, både på kommercielle og kunstneriske vilkår, bliver bredere og bredere,« siger Jesper Krogh Kristiansen, spilkonsulent fra erhvervsklyngen Vision Denmark,.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.