Travlt år for 'licenspolitiet': Flere danske firmaer knaldet for piratsoftware

Flere danske virksomheder indgår forlig i sager om piratkopiering. Særligt et dansk firma gjorde sig i 2011 bemærket med et forlig til 1,1 millioner kroner.

50 procent flere danske virksomheder indgik i 2011 forlig med Business Software Alliance i sager om piratkopiering af software sammenlignet med 2010, fremgår det af en pressemeddelelse fra BSA.

BSA er de store it-firmaers brancheorganisation mod piratkopiering, og blandt dets medlemmer finder man giganter som Microsoft, Intel, McAfee, Apple og Adobe.

Ifølge BSA gjorde særligt ét unavngivent dansk firma sig bemærket sidste år ved at indgå et forlig på 1,1 million kroner efter at have benyttet software uden licens.

»Den seneste IDC Piracy-undersøgelse anslår, at 26 procent af al software installeret i Danmark i 2010 havde ingen lovlig licens, hvilket er et uacceptabelt højt tal. Derfor vil vi opfordre alle til at administrere deres software på nøjagtig samme måde, som de ville ethvert andet aktiv i virksomheden,« udtaler Julian Swan, direktør for Compliance Marketing, i BSA, i pressemeddelelsen.

Ulovligt software kostede danske virksomheder 135 procent mere sidste år i forhold til 2010

Antallet af danske virksomheder, som indgik forlig med Business Software Alliance for brug af software uden den rette licens, steg med 50 procent i 2011

København, 16. marts 2011 – Business Software Alliance kunne i dag afsløre, at omkostningerne forbundet med brug af uautoriseret software er steget med 50 procent over de sidste to år i Danmark, hvor særligt et firma har gjort sig bemærket og indgået et forlig på 1,1 millioner kroner. Erstatningsbeløbet blev betalt til medlemmer af BSA og dækkede både sagens omkostninger og indkøb af nye lovlige licenser som virksomheden valgte at købe. Skadeserstatninger er derfor ikke den eneste omkostning for virksomheder, der anvender ulovlig software. Firmaer er nemlig ansvarlige for de omkostninger, der er forbundet med at indgå forlig samt software licenser der er nødvendige ved fremtidigt lovligt brug af softwaren. Virksomheder, der er i strid med loven, skal samtidig bruge tid og ressourcer på et genoprette et plettet image.

De firmaer, der anvender software med ulovlig licens, løber ikke kun en finansiel risiko – de risikerer også at blive nægtet adgang til support, regelmæssige opdateringer og redskaber, der minimerer risikoen for virus, brud på sikkerheden og dårlig ydeevne.

”Den seneste IDC Piracy-undersøgelse anslår, at 26 procent af al software installeret i Danmark i 2010 havde ingen lovlig licens, hvilket er et uacceptabelt højt tal. Især, når man ved, at autoriseret software er den bedste løsning for både virksomheden og den ansatte, som har brug for support og opdateringer til produkter. Derudover er en retssag er en bekostelig affære – især i disse krisetider. Derfor vil vi opfordre alle til at administrere deres software på nøjagtig samme måde som de ville et hvert andet aktiv i virksomheden,” udtaler Julian Swan, direktør for Compliance Marketing, EMEA, BSA.

De sager, som BSA førte i 2011, var imod virksomheder, som krænkede software-leverandørernes ophavsrettigheder ved overtrædelse af vilkår i softwarelicensaftaler.

BSA opfordrer enhver med kendskab til ulovlig software-brug – hvad enten det er virksomheder, der bruger ulovlig software, eller individer eller organisationer, der sælger det – til at videregive deres oplysninger til BSA. Fortrolige rapporter kan indgives til www.bsa.org

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Martin Berg

Artiklen beskriver problemet med at benytte software uden at have en licens. Dette er ikke det samme som at et kunde har misforstået/misfortolket nogle komplicerede regler for licensering. Hvis artiklen havde handlet om dette sidste havde beløbet på 1.1 mill. været lattervækkende lavt i forhold til de licenskrav som allerede eksisterende kunder mødes med når de har haft besøg af en licensrevision.

Der er i min optik betydelig forskel på at have licenseret noget software, hvor man ikke har "købt nok" og så at man anvender software uden overhovedet at have forsøgt betale for det man bruger. Er det ikke dette sidste, som er BSA's opgave?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere