Transport for London kortlæggger rejser med wifi- og teledata
Dette er en forkortet artikel fra vores PRO-medie, DataTech. I den fulde artikel på DataTech kan du læse meget mere om alt det, TfL har lært ved at analysere den store datamængde, og hvordan de bl.a. vil bruge wifi til at gøre skabe mulighed for en endnu mere detaljeret dataindsamling.*Et smugkig fra DataTech
Transport for London (TfL) er en organisation med et stort arbejdsområde. Ikke alene driver de Londons busser og undergrundsbane. De står også for millionbyens vejnet og lyskryds, udsteder taxa-licenser og har ansvaret for at både cyklister og fodgængere kan færdes i byen.
Til den opgave bruger de data. Rigtig meget data.
»Vi har et mantra, der hedder 'hver en rejse tæller',« fortæller Lauren Sager Weinstein, der er Chief Data Officer hos TfL, på Gartners Data & Analytics Summit, der fandt sted i London i sidste måned.
»Det elsker jeg, for det passer rigtig godt ind i datatankegangen. Vi vil gerne bruge data fra alle vores rejser, over alle vores tjenester, til at forbedre TfL.«
På en typisk dag kommer der 19 millioner events gennem Londons smartcard-system - hvilket vil sige rejsende, der tjekker ind og ud med enten Oyster-kort eller kontaktløst betalingskort.
Telemetri- og logdata fra busserne løber op i over 134 millioner events, 12 millioner datapunkter kommer fra automatisk nummerpladeaflæsere fra 1.600 kameraer, mens såkaldte SCOOT-detektorer måler trafikken ved tusindvis af vejkryds.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.