Movia og Nordjyllands Trafikselskab (NT) ved godt, når rute-systemerne i trafikselskabernes busser har været sat forkert op med det resultat, at passagerer med rejsekort risikerer at have betalt for meget for den pågældende rejse.
Men selvom det er teknisk muligt at rette henvendelse via eksempelvis mail til passagerer med et personligt rejsekort, der har kørt med en fejlopsat bus, har ingen af selskaberne tænkt sig at informere om problemerne på den måde.
»Vi ved godt, hvem der har kørt med rejsekort på ruten, men vi ved ikke, hvem der er ramt. Og det er langt størstedelen af kunderne, der ikke er ramt. Så det er for ikke at råbe 'ulven kommer' til en hel masse passagerer, hvor det er unødvendigt,« siger Søren Englund, centerchef hos Movia.
Fejlopsætningen af busserne har været omtalt tidligere på året i Søndagsavisen. Den består kort fortalt i, at buschaufføren ikke får tastet den rigtige rute ind i bussens system, altså en menneskelig fejl. Og den forkerte opsætning kan bevirke, at rejsekort-systemet tror, en passager befinder sig et helt andet geografisk sted, end det faktisk er tilfældet.
Resultatet kan i sidste ende blive, at passageren bliver takseret for en længere tur, end hun eller han faktisk har taget. Situationen kan også bevirke, at en passager betaler mindre for rejsen, end den faktisk koster.
Ligesom Movia har NT heller ingen planer om eksempelvis at sende en mail ud passagererne på en fejl-opsat bus. Pressekontakt hos NT Sanne Nørgaard begrunder den beslutning med, at selskabet ikke kan afgrænse sådan en mail til relevante kunder.
»Vi ved ikke, hvem der har betalt for lidt eller for meget, fordi vi ikke kan se, hvor de i virkeligheden er stået af,« siger hun.
Kun ved omstigning
Sanne Nørgaard påpeger, at kunderne typisk betaler den rigtige pris alligevel, selvom bussen er sat forkert op.
»I langt de fleste tilfælde vil kunden blive takseret korrekt. Om man kører 2 zoner i den ene eller den anden retning, det er underordnet. Det er kun ved omstigning, at fejltaksering kan opstå,« siger Sanne Nørgaard.
Når en passager stiger om og anvender rejsekortet ved et nyt transportmiddel, der har en korrekt indtastet rute, kan det i systemet ende med at se ud, som om passageren pludselig har rejst længere eller kortere rent geografisk, end det faktisk er tilfældet, og så kan rejsen ende med at blive dyrere eller billigere, end den burde være, forklarer Sanne Nørgaard.
Hun opfordrer kunderne til at se, om der står det, der plejer at stå på displayet ved check ud i forhold til at undgå at betale for meget. Det forudsætter naturligvis, at passageren ved, hvad rejsen skal koste.
»Men selvfølgelig: Hvis ikke man rejser tit, så kan det ske, at man bliver takseret forkert. Men det kan lige så nemt være, man kommer til at betale for lidt. Og i langt de fleste tilfælde vil der ikke være et problem. Og selvom der skulle være en fejl, så vil takseringen i de fleste tilfælde også være rigtig,« siger Sanne Nørgaard.
Hvis beløbet ikke er rigtigt, så opfordrer selskaberne kunderne til at rette henvendelse til kundeservice. Når man ikke at fange beløbet på check ud-standeren i bussen, så er en anden mulighed at gennemgå sin rejsekorthistorik for fejl på rejsekort.dk
Mørketal
Movia og NT er begyndt at indberette tilfælde af forkert opsatte ruter i busserne. Oplysningerne kan ses under driftsinformation på rejsekort.dk Tanken er, at folk kan tjekke, om de har kørt med en fejlramt bus. Af de nuværende data fremgår det, at Movia i gennemsnit kører med forkerte rute-indstillinger på en daglig basis.
»Det kommer til at se voldsomt ud, det kan jeg godt se. Men på en dag, hvor der er én forkert pålogget tur, der har vi gennemført 15.000 ture. Når der er mennesker indover, så sker der sådan nogle beklagelige fejl. Det er vores opgave at minimere dem,« siger Søren Englund.
Der er formentlig et mørketal, der ikke optræder af oversigten på rejsekort.dk. Både NT og Movia bliver nemlig først opmærksom på fejlopsatte busser, når en kunde - der eksempelvis har undret sig over sin rejsekorthistorik - gør selskaberne opmærksomme på, at noget er galt.
Og derfor kan det reelle antal busser, der dagligt kører med forkerte lokationsdata reelt også være højere end det, der fremgår af listen på rejsekort.dk medgiver Søren Englund.
På spørgsmålet om, hvorvidt Movia ikke selv kunne tjekke op på, om busserne nu også har haft den rigtige rute indkodet, svarer Søren Englund:
»Det overvejer vi. Vi har bare ikke den rigtige løsning til at gøre det på nuværende tidspunkt. Jeg lover dig, vi overvejer alt, med streg under alt, for at minimere dette problem - både på den korte og den lange bane.«
Begge busselskaber fortæller, at de har fokus på, at chauffører bliver informeret om problemstillingen, så de husker at indtaste den rigtige rute. Sanne Nørgaard fortæller, at NT laver opfølgende en-til-en-vejledning, når NTs personale (kontrollører og IT-driftsfolk) jævnligt er på rundtur i busser og på garageanlæg.
GPS-mulighed
Både Søren Englund og Sanne Nørgaard meddeler, at der bliver arbejdet på at finde en teknisk løsning, så antallet af fejlopsatte busser kan bringes ned.
En mulighed kunne ifølge Søren Englund være at kombinere bussens billetsystem med bussens GPS. Så den rigtige rute altså bliver fastlagt mere eller mindre automatisk.
Når bussens rute-system ikke er koblet til GPS'en fra starten af, så hænger det sammen med, at der har været et ønske om fleksibilitet.
»Da vi kravspecificerede systemet i gamle dage, så kunne vi være gået efter et system, der overhovedet ikke er fleksibelt. Vi gik i den anden grøft, da vi vidste, at der er vejarbejder, cykelløb, demonstrationer og så videre,« siger Søren Englund.
Han fortæller, at den bedste løsning nok havde været midt imellem det meget fleksible system, som i dag er implementeret, og så et system, hvor ruterne automatisk bliver fastlagt.
Indtil en løsning er på plads, må passagerer med rejsekort altså være ekstra vågne i forhold til, om de betaler den rigtige pris for busrejsen. Om den situation siger Søren Englund:
»Det er ikke rimeligt. Og derfor gør vi alt for at løse det, både på kort og lidt længere sigt.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
