Tradeshift åbner for elektroniske fakturaer i Danmark

Danske Tradeshift har nu åbnet butikken for e-fakturering mellem virksomheder i Danmark via en ny webplatform.

Danske virksomheder skal ikke længere sende fakturaer på papir til hinanden. Det er målsætningen for den danske it-virksomhed Tradeshift, som har udviklet en platform for elektronisk fakturering mellem virksomheder.

Virksomheden er netop gået i luften med dets platform i Danmark, og i næste uge åbner den britiske og irske version, mens Tyskland går i luften den 1. juni. Det skriver Tradeshift på selskabets blog.

Tradeshift har udviklet en webbaseret platform, som firmaer kan bruge til at foretage transaktioner og handler og på den måde både slippe for papirfakturering og gå uden om, at alle transaktioner skal foregå gennem banken.

Platformen er understøttet af en cloud computing-infrastruktur, som ifølge Tradeshift der har udviklet infrastrukturen, vil gøre det muligt at skalere Tradeshifts platform op til flere millioner brugere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
John Vedsegaard

Når jeg sender en faktura er det i mindst 90% af alle tilfælde en PDF. Det er meget nemmere, hurtigere og endda billigere.
Den fremgangsmåde har jeg nu anvendt i 4-5 år.

For modtagerne er det også nemmere, da de automatisk har en digital version som jo er meget nemmere at gemme også i årevis.

  • 0
  • 0
Julie Bagger

Hej John,

Med Tradeshift er dine leverandører og kunder samlet ét sted. Du sende og modtage fakturaer gratis og invitere dine forretningskontakter til dit netværk. Hvis du fakturerer en virksomhed udenfor Tradeshift modtager de fakturaen via e-mail som PDF-vedhæftning.

Yderligere sørger Tradeshift automatisk for at sende dine fakturaer som XML eller EDI til de af dine kunder, som understøtter dette. Fordelen er, at de kan læse den hurtigere ind og i sidste ende betale den hurtigere.

Tradeshift lagrer også alle fakturaer så længe du ønsker og du kan tilgå dem ligemeget hvor du er.

  • 0
  • 0
Henrik Petersen

Tager man ikke en forholdsvis simpel ting, og gør den avanceret?

Vi bruger til dagligt regnskabssystemet e-conomic, som automatisk kan elektronisk faktura til det offentlige, og naturligvis faktura pr PDF direkte til vores kunder.

Jeg kan ikke se det smarte i at samle sine kunder og leverandører i et lukket netværk - faktisk lyder det lidt for Social-lets-be-friends-and-connect agtigt til størstedelen af vores kunder.

Hvis Tradeshift gjorde det muligt med elektronisk godkendelse af tilbud, mv - ville det faktisk byde på noget som ikke er lavet før.

Vh
HEnrik

  • 0
  • 0
Julie Bagger

Hej Henrik,

Vi har tværtimod taget en avanceret og tidskrævende proces og gjort den såre enkel. Husk også på at rigtig mange små virksomheder stadig bruger papir.

I forhold til netværksdelen, så er det ikke i en social kontekst, men en kommunikation tilknyttet transaktioner. Eksempelvis kan man kommentere på en faktura, både som afsender og modtager. Derved centreres kommunikationen om fakturaen, fremforat gå gennem kommunikationskanaler som er adskilt fra den egentlige forretning, såsom e-mail og telefonopkald.

Du spørger efter elektronisk godkendelse af tilbud? Det er på vej! :)

Og hvis du vil opleve Tradeshift, skal du blot tilmelde dig her: http://tradeshift.com/da

  • 0
  • 0
John Vedsegaard

At bruge Tradeshift er vel bare en ekstra udgift, når jeg (sjældent) arbejder for det offentlige, kræver de en elektronisk faktura (XML), det gider jeg ikke lave selv og bruger derfor et af de firmaer der gør det. Modtageren betaler jo alligevel og jeg fakturere ekstra for at sende fakturaer på den måde da det tager længere tid.
Noget andet er at diverse firmaer under ingen omstændigheder skal have adgang til alle mine fakturaer/tilbud, da jeg ikke stoler et hak på nogen som opbevarer mine private regnskabs ting.

Mine kunder og leverandører er i forvejen samlet et sted, nemlig hos mig + selvfølgelig i min backup, som heller ikke er/kommer online.

I øvrigt får de fleste af mine kunder i forvejen fakturaer, vedhæftet som PDF. At sende det til jer først vil være at gå over åen efter vand. Jeg kan ikke få øje på en eneste fordel kun en ekstra udgift, forsinkelse og øget arbejdsmængde. Så selv hvis det var gratis, ville jeg ikke anvende det.

  • 0
  • 0
Julie Bagger

Hej igen John,

Ift sikkerhed er der intet at bekymre sig om: dine data bliver opbevaret så længe du ønsker det, som sagt og ingen anden end du har adgang til dem (selv ikke Tradeshift). Og der er ingen udgifter. Med Tradeshift kan du fakturere elektronisk til alle i dit netværk - også dem som (endnu) ikke er på Tradeshift. Dermed rækker dette ud over det offentlige.

Desuden opretter du fakturaen i Tradeshift med et enkelt UI og du kan også oprette kredit notaer sågar! Hvis din modtager er på Tradeshift bliver PDF'er overflødige og der behøves ikke længere et seperat arkiv til dine fakturaer.

Kvit og frit og helt utroligt enkelt! :)

  • 0
  • 0
Henrik Høyer

Hej Julie

Jeg har håber at det var en skrivefejl når du skrev "et enkelt UI", og at der skulle have stået "et enkelt API"? Ellers kan jeg absolut ikke se idéen....

Du skriver at ingen andre end jeg har adgang til mine data, det giver ingen mening - mine kunder skal jo have adgang til de data der er relevante for dem.

Da I ligeledes genererer PDF'er udfra mine data, må I jo af gode grunde også have adgang til dem.

  • 0
  • 0
Julie Bagger

Jo Henrik, men vi kan ikke tilgå dem! Men naturligvis kan andre se din profil, men ikke dine forretningsdata :) Med UI mener jeg at brugergrænsefladen er enkel og dermed let at bruge.

  • 0
  • 0
Jeppe Cramon

Hej Henrik

Vores UI grænseflade henvender sig i første release til de mindste, der typisk ikke har noget økonomi/ERP system i dag.

Vi tilbyder også et API til virksomheder der har behov for integration med deres eksisterende økonomi systemer. API'et er pt. i lukket beta.

/Jeppe

  • 0
  • 0
Gustav Brock

Det mærkelige er, at alle disse kommentarer er helt forudsigelige og forventlige og relevante. Alligevel virker det som om, de kommer som en overraskelse for Tradeshift.

Desuden er det noget uklart, hvordan og hvorfor virksomheder med op til 250 ansatte skulle kunne håndtere en manuel genindtastning af sine fakturaer i en browser.

  • 0
  • 0
Christian Lanng

Hej Gustav,

Først og fremmest tak for dit feedback, det er noteret!

Lad mig rette en misforståelse der ser ud til at være forskellige steder. Hvis du er en større virksomhed der allerede har et økonomisystem, er det meningen at du integrerer det direkte til Tradeshift, her tester vi allerede med en række kunder på en stribe af systemer, lige fra SAP til Microsoft C5 og alt imellem, så det klare og korte svar er: Det er ikke meningen du skal genindtaste dine faktura. Jeg håber derfor du kan leve med begrænsningen kortvarigt indtil vi frigiver de første connectors.

Det er dog vigtigt at huske, 30% af alle danske virksomheder har IKKE et økonomisystem, og går du ud globalt er det under 50% af alle virksomheder der har et eksisterende økonomissystem, for disse virksomheder tilbyder Tradeshift et godt alternativ til at lave fakturaen i Word (eller hånden).

Håber det hjalp :)

Vh

Christian

  • 0
  • 0
Gustav Brock

Jo tak Christian, det hjalp, og det er vel også sådan, de fleste forestiller sig, det skal foregå. Problemet er bare, at det ikke er det, der står på hjemmesiden.

Det er rigtigt, at en masse småfirmaer skriver fakturaer i hånden (Excel el.lg.) og har en ekstern bogholder tilknyttet, men alt hvad jeg kender til af firmaer med eget økonomisystem kunne ikke drømme om at begynde at genindtaste udgående fakturaer. Dermed skydes jeres løsning ned, straks den når bogholderen, der ikke har tid til at fordybe sig i luftige projekter, kun konkrete og praktiske tiltag til kendte omkostninger.

Så jeg ville ændre målgruppen for basisløsningen fra at være virksomheder med 1-250 medarbejdere til virksomheder med 1-2 medarbejdere.

  • 0
  • 0
John Vedsegaard

Lol, jeg fakturere i forvejen elektronisk.

Hvor kommer fordelen ind, JEG kan ikke få øje på det, jeg kommer bare til at bruge mere tid og giver jer mulighed for at snage i mine dokumenter.
At du så påstår i ikke engang selv kan læse dem, har jeg kun dit ord for, hvorfor skulle jeg tro på dig Julie? Det virker underligt i ikke kan tilgå mine data. Selvfølgelig kan i indsætte en form for kryptering, men det er jo jer der har nøglen hvis der overhovedet er nogen...

  • 0
  • 0
John Vedsegaard

De printer den da sandsynligvis ud, men beløb, faktura nummer og ordrenummer står også i mailen, så det er hurtigt overset med copy and paste.
I øvrigt er flertallet af mine kunder private, der slet ikke har brug for at sætte data ind i noget program.

  • 0
  • 0
Anders Jeppesen

John,

Du er lidt af en ordkløver. Når Julie fra Tradeshift svarer er det da bare god service. At sidde herinde og fyre staniol-hat kommentarer af er da spild af tid. Alle databaser kan tilgås af ejeren, det ved du jo godt.
Har du heller ikke en bank-konto af frygt for at banken opbevarer dine transaktions data? Hva med SKAT? Må de heller ikke vide noget om dig? Tag nu hatten af og giv Tradeshift en chance.

Prøv det og kom så med feedback til dem. Mads Bendixen kommer endda med et validt argument for at prøve Tradeshift.

Det med det sociale netværk betyder alt i forretnings verdenen. Har du ikke opdaget det endnu? Relationen med både kunder og leverandører kan føre til bedre/flere ordre samt bedre priser.

Nogen skulle sige det til dig.

  • 0
  • 0
Henrik Høyer

Hej Anders

Hvorfor du pludselig vil kommentere på en 6 måneder gammel tråd undrer mig...

At du angriber John for at have "staniol hatten på" forstår jeg heller ikke. John har da vel lov til at være almindelig skeptisk over for private uregulerede virksomheder som skal have adgang til fortrolige informationer.

Hvis du nu bruger 10 minutter af din tid på at laves Tradeshift's TOC (http://46.51.137.8/?page_id=243), så vil du opdage at er der stor forskel på hvordan SKAT og Banker skal behandle kunders informationer, og hvordan en privat virksomhed gør det.

Alt held og lykke til Tradeshift. Det er endnu et bevis på at de rigtige mennesker gør hele forskellen. Samtidigt håber jeg at de kan tiltrække de rigtige personer til at udvikle løsningen så den rent faktisk kommer til at fungere, som deres pressemateriale beskriver den.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere