Trådløse net driller politiet

Face it... Der findes ingen sikre wifi i den normale handel i dag... Alt kan knækkes og som en kvik person pointerede herinde, så kan folk jo kun knaldes på mac-adressen, hvis man altså kan fange folk før den ændres...

Der var også en som pointerede at windows er usikkert. Det er jo rigtigt, så har du alm. wifi udstyr sammen med windows i dit hjem, kan det knækkes... Med andre ord. Du er ikke sikret en skid.

Mønttelefoner tilkendegiver overfor den kaldte part at det er en "usikker" forbindelse, ved at overlejre signalet med, så vidt jeg husker, 3 korte beep.

Der er ikke mange butikker der accepterer nogen form for transaktion, hvis de hører disse beep.

Poul-Henning

Politiets argumentation ser på overfladen fin nok ud, men vi har jo i årevis stillet kommunikationsnetværk til rådighed for alle og enhver (inklusiv forbrydere), hvor brugen har været langt sværere at spore.

Mønttelefonen f.eks.

Når politiet har fået en dommerkendelse til en adresse, hvor de har sporet en IP-adresse til, så burde det vel ikke være vanskeligt at få rystet MAC-adresserne ud af den trådløse router. Sker besøget uanmeldt er det næppe sandsynligt, at den kriminelle skifter MAC-adressen på sit netværkskort, og så burde bevisførelsen vel være i hus.

For problemet er vel størst, hvis en kriminel kan slippe for straf, fordi hans netværk stod åbent, så politiet ikke kan bevise, at netop han stod bag kriminaliteten og ikke en nabo.

En kriminel, der låner en nabos netværk, slipper måske i første omgang, men som Jørgen påpeger, så er IP-adresser jo ingen erstatning for godt gammeldags politiarbejde. Der er vel intet, der forbyder politiet at banke på dørene i opgangen og pænt spørge, om de må komme indenfor og stille et par spørgsmål.

Og hvis kriminaliteten var tilstrækkelig samfundstruende kunne man vel få dommerkendelser til at beslaglægge samtlige pc'er med trådløse netværkskort inden for rækkevidde af routeren.

Det stopper selvfølgelig ikke den tilfældige forbipasserende kriminelle, men der bør nogle konkrete sager på bordet, før det giver mening at bruge kriminalitet som argument for sikring af trådløse netværk.

Enhver, der har prøvet, ved, at det ikke er så nemt, som vejledningerne giver udtryk for, hvis man ønsker en stabil forbindelse.

Jeg er enig i, at alt for mange laver åbne netværk uden at tænke over det. Men der er også mange, der gør det efter moden overvejelse. Derfor bliver jeg trist, når jeg læser udtalelser i retning af "n % af de undersøgte netværk var åbne og dermed usikre". Disse undersøgelser siger jo ikke nogen om, hvorfor nettene står åbne.

Der kan være mange grunde til at have et åbent net: Udover at være generelt hjælpsom overfor sine medmennesker, kan en café, et hotel eller tankstation håbe på større omsætning, hvis de har et åbent netværk. En virksomhed kan have et ønske om at gæster har nem adgang til nettet uden at skulle forstyrre den IT-ansvarlige. Biblioteket kan spare opstilling af computere, hvis folk kan bruge deres egen.

At sige, at åbne netværk er usikre, er som at sige, at bænke er usikre - uden at bekymre sig om, hvilken tanke, der ligger bag opstillingen af bænken. Det kunne jo være, at bænken specifikt beregnet til at alle måtte sidde på den.

Det usikre element kommer først ind i billedet, når folk bruger en offentlig bænk til hemmelige formål - eller bruger det åbne net uden at tænke over, at det er åbent.

Hvad angår politiets besvær, er det naturligvis ærgerligt, at de ikke bare entydigt kan bruge IP-adressen til at fange forbrydere. Men at lukke de trådløse netværk vil ikke hjælpe dem: Selv de dummeste forbrydere kan bruge anonymisering som TOR eller camouflere sig på anden vis.

Samtidig viser al erfaring, at politiet typisk fanger forbrydere ved godt, gammeldags politiarbejde; næsten aldrig ved overvågning.

Jeg finder det dybt betænkeligt, at politiet på denne måde forsøger at skræmme folk til at lukke for åbne netværk ("du kunne hjælpe en forbryder, eller selv blive mistænkt").

Min opfordring lyder tværtimod: Luk op for dit netværk! Jo flere, der gør det, jo nemmere er det at finde et net, når man selv skal bruge det. Og jo flere der gør det, jo sværere er det for politiet at mistænkeliggøre uskyldige personer, der blot vil hjælpe andre.

Du skal blot være klar over, at din computer bør være indstillet til at være på et åbent net - præcis som når du på alle andre måder er koblet på internettet.

Mvh

Jørgen Elgaard Larsen IT-Politisk Forening

Et ubeskyttet trådløst netværk ER usikkert – det giver fuld adgang til det netværk, som det er tilsluttet, herunder en brugers internetforbindelse.

Det er efter min mening groft ufarsvarligt, men jeg anerkender, at der er folk, der har en anden mening til at stille bl.a. sin internetforbindelse frit tilgængeligt for andre uden nogen form for kontrol.

Det er dog et faktum, at hvis man gør det, risikerer man også, at ens linje bliver misbrugt, og at man derfor selv kan komme under anklage for denne form for misbrug. Det kan så enten være en kalkuleret risiko, fordi man gerne vil dele forbindelsen – eller det kan være en risiko, man ikke er klar over, fordi man ikke ved bedre.

Det er ikke noget problem at sikre et trådløst netværk i en sådan grad, at der ikke er grund til at bruge VPN. Dette er da også, hvad de fleste virksomheder med seriøs anvendelse af WLANs gør.

Omkring regler for deling af forbindelsen står det da den enkelte udbyder frit selv at definere sine betingelser. Hvis du ikke er tilfreds med en udbyders tilbud, kan du bare lade være med at handle med denne udbyder.

Det er lidt det samme med båndbredde: Det er op til udbyderen selv, om de vil tilbyde et produkt med eller uden begrænsninger, og det er op til dig som kunde, om du vil købe produktet. Så længe de oplyser om betingelserne, f.eks. at du ikke må bruge din linje mere end så og så meget i gennemsnit målt over en vis periode, er der ikke noget at komme efter.

Jeg er klar over, at en del udbydere ikke oplyser om den slags og blot forholder sig til gummiparagraffer om "usædvanlig højt forbrug" eller lignende uden at definere dette. Den formulering holder naturligvis ikke, men der skal nok en retssag til for at sætte det på plads.

Jeg er helt enig med Martin, det må være op til folk selv, om de vil dele deres forbindelse med andre.

Det burde bestemt ikke være strafbart have et "usikret" netværk, tværtimod skulle det gøres ulovligt for udbydere at forbyde deling af forbindelsen.

Hvis jeg betaler for 2048/512, så må det være min egen sag om jeg giver noget af den båndbredde videre til andre, som jeg ikke bruger selv.

Hvis de ikke har tænkt sig at den skal bruges fuldt ud, må de lade være med at sælge en ikke-forbrugsafregnet forbindelse.

Det bør være ejerens ansvar at net er sikret og burde måske være strafbart hvis den ikke er det. Jeg har fundet mange netværk, som ikke var sikret. Det er for det meste uvidenhed og sløseri. Men når en virksomhed får opsat et trådløse netværk af en leverandør, burde det være i orden, men er det ikke altid.