Total forvirring over EU's anti-cookie-lov

Inden maj 2011 skal alle EU-lande indføre en lov, der skal begrænse muligheden for at overvåge besøgende på websider gennem cookies. Men der er mange fortolkninger af loven, og ingen ved, hvad konsekvensen vil blive.

Da EU-politikerne for et år siden var ved at lægge sidste hånd på et stort lovkompleks om teleydelser, dukkede pludseligt en overset paragraf op: Europa-Parlamentet ville kræve brugerens godkendelse af cookies på nettet, for at undgå, at man som forbruger blev overvåget uden at vide det.

Reglen førte til et ramaskrig fra internetbranchen, og i sidste sekund blev der indført en ikke nærmere defineret skelnen mellem 'tekniske cookies' og 'spion-cookies', ligesom en formulering i lovteksten åbnede for, at det var nok at sige ja tak til cookies i browseren én gang for alle. Aftalen blev, at EU-apparatet ville arbejde videre med reglerne og få præciseret meningen med loven.

Læs også: Onlinebranchen ånder lettet op: EU ændrer cookie-forhindringer

Men i dag, et år efter, er forvirringen stadig total. Inden maj 2011 skal alle 27 medlemslande indføre lovpakken i national lov, men da teksten stadig er åben for fortolkning, kan det ende med 27 forskellige regelsæt. Det skriver avisen Wall Street Journal.

I praksis er det mest sandsynlige, at landene i afmagt blot kopierer EU-lovteksten direkte ind i national lov, hvilket vil give så bløde formuleringer, at der ingen reel stramning vil ske.

Status quo er dog ikke tilfredsstillende for EU-politikerne bag cookie-loven, og kommissæren for it, Neelie Kroes, har i løbet af efteråret arbejdet for en gylden mellemvej. Loven skal hverken betyde et væld af popup-vinduer, hvor brugeren skal klikke ja eller nej til hver eneste cookie, men heller ikke fortolkes sådan, at muligheden for at afvise spion-cookies bliver gemt langt væk i privacy-indstillingerne, sagde kommissæren i september i en tale.

Kort efter kom internet-branchen med et forslag, hvor alle internet-reklamer, der anvender cookies, ville være udstyret med et lille symbol, som brugerne så kunne klikke på for at se, hvilke oplysninger der indsamles.

EU-kommissæren vil vende tilbage med et nyt udspil i begyndelsen af 2011, men har også opfordret branchen til selv at indføre regler for, hvordan man bruger cookies.

Cookies ? små tekstfiler der gemmes lokalt hos brugeren ? bliver blandt andet brugt til at gøre det nemt for brugerne at logge ind på websites, eller til at huske brugerens præferencer.

Men mulighederne er mange, og cookies bliver også brugt for eksempel til at skrue priserne på en flybillet op hurtigt, hvis en besøgende vender tilbage flere gange og tjekker en afgang. Et datingsite kan også gemme oplysninger om køn og alder i en cookie, som annonce-firmaer så kan bruge til at målrette reklamer på internettet med.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Flemming Hansen

cookies bliver også brugt for eksempel til at skrue priserne på en flybillet op hurtigt, hvis en besøgende vender tilbage flere gange og tjekker en afgang

Det lyder da ikke helt lovligt. Det ville svarer til at forbrugerne skulle betale forskelligt i supermarkedet f.eks. afhængig af om de handler der dagligt.

I øvrigt mener jeg at cookie-lovgivning er noget broget. Det er vist ikke cookies i sig selv der tages fat i, da det jo bare er en teknologi. Man burde hellere tage fat i dem der "misbruger" cookies.

  • 0
  • 0
Jesper Kildebogaard

EU-politikernes mål er jo ædelt nok: At beskytte forbrugerne mod uforvarende fx at dele oplysninger indtastet på et website med alle andre. Og hvad man nu ellers kan bruge en cookie til, som med privacy-øjne er kritisk.

Det er nemt at grine af at man ville forbyde cookies generelt, men er det muligt på en eller anden vis at sondre mellem 'gode' og 'onde' cookies?

Hvordan kan man rent teknisk hjælpe forbrugerne?

Jeg forestiller mig selv, på lang sigt, at browseren skal vise, hvilke informationer en webside har gemt om brugeren i en cookie. Fx via et ikon i browseren ligesom vi nu har hængelåsen for HTTPS-sider.

Er det gangbart?

Jeg er sikker på, at de danske EU-politikere meget gerne modtager input fra teknisk begavede Version2-læsere.

vh.

Jesper
Version2

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere