Toshiba-CEO træder tilbage efter regnskabsskandale til 8 milliarder kroner

21. juli 2015 kl. 15:495
Toshibas CEO Hisao Tanaka fratræder sin stilling, efter at en uafhængig rapport har konkluderet, at virksomheden har overdrevet sine indtægter for 8 milliarder kroner. Også bestyrelsens næstformand er ude.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Toshibas øverste chef Hisao Tanaka træder tilbage, efter at en uafhængig efterforskning har afsløret, at virksomheden har fejlrapporteret indtægter for milliarder af kroner.

Det skriver The Verge.

Den uafhængige rapport konkluderer blandt andet, at Toshiba har overdrevet sin profit med omkring otte milliarder kroner over seks år, selvom der ikke er nogen beviser for, at Tanaka har beordret fejlrapporteringen, så finder rapporten også, at en usund lederkultur i virksomheden bærer en stor del af ansvaret.

»I Toshiba var der en kultur, hvor det ikke var muligt at gå imod ledelsens ønsker. Så når topledelsen præsenterede såkaldte udfordringer, førte lavere rangerende ansatte upassende regnskabspraksis, for at nå de mål, som deres overordnede ønskede,« konkluderer efterforskerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Toshibas bestyrelsesformand Masashi Muromachi overtager nu CEO-posten midlertidigt.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
1. oktober 2015 kl. 17:43

Det lyder da meget mærkeligt "...førte lavere rangerende ansatte upassende regnskabspraksis, for at nå de mål, som deres overordnede ønskede"

En organisation vil altid besträbe sig på at levere de resultater som ledelsen forlanger med de givne ressourcer (og evner) - det er jo den adfärd som belönnes. Hvis ledelsen forlanger bestemte mål-tal og KPI'ere - så får ledelsen naturligvis også produceret de tal den efterspörger (måske ikke så meget andet, men ....).

Så når, for eksempel, WW siger til ingeniörerne at "Vi skal igennem emissionstesten på det amerikanske marked i år - Ellers! ....", Vestas insisterer på 25% väkst p/a eller SKAT mener at EFI "skal i drift hurtigst muligt", og politikerne mener at der er alt for mange på förtidspension, jamen, så leverer man de värdier der måles på - naturligvis.

Som leder skal man passe meget på hvad det präcist er man beder om og hvordan man måler resultaterne. Det er meget lettere at få skabt en dys-funktionel bonus-kultur end en fornuftig forretning.

Alle de ordentlige steder jeg har väret har ledelserne gået lidt rundt "på gulvet" og småsnakket med folk - alle de dårlige steder har ledelsen siddet på hjörnekontoret med et KPI-dashboard. Jeg tror der er en kausalitet.

PS: "Measuring and Managing Performance in Organizations", Robert D. Austin, ISBN-13: 978-0932633361.

1
22. juli 2015 kl. 08:11

Det lyder da meget mærkeligt "...førte lavere rangerende ansatte upassende regnskabspraksis, for at nå de mål, som deres overordnede ønskede"

Så det at ledelsen insisterer på at de bestemmer betyder at det er ok for "lavere rangerende medarbejdere" at lyve og bedrage?

Det er da en bizar logik.

2
22. juli 2015 kl. 08:39

Jeg tror du skal være glad for ikke at have været ansat i en virksomhed som har den slags ledelse. Det har jeg i ca. 5 år, og det er skidt. De ansatte har formentligt haft valget mellem at lyve eller miste deres job. For folk med børn og faste udgifter vil mange nok vælge at lyve. Jeg valgte at finde noget andet.

3
22. juli 2015 kl. 09:10

Eksempel: I en stor gammel dansk virksomhed, der laver elektronik i dag, og som er børsnoteret...

Projekleder: Kære chef, vores projekt har et potentiale for at spare 10-25% af 4-5 millioner kr/år, hvis det bliver fuldt implementeret. De dyre maskiner vi skal have en masse af for at implementere det, vil give omkostninger på 15-25 millioner kr/år afhængig af hvor langt man kan få maskintiden ned. Skal vi ikke fortælle det til styregruppen?

Afdelings-direktøren: Nej, det tager jeg mig af.

Projektleder: Men det med omkostningerne er ikke kendt af nogen, jeg har selv foretaget beregningen og det tror jeg ikke nogen i styregruppen er klar over. Vi har aldrig talt om så store omkostninger - ja faktisk har vi aldrig talt om omkostningerne, for de bliver jo lagt på alle produkterne som en indirekte omkostning via maskinindkøb på fabrikkerne. Er maskin-indkøbene ude på fabrikkerne i øvrigt godkendt af nogen?

Sur afdelingsdirektør: Det skal du ikke bekymre dig om. Du medtager besparelsespotentialet i din præsentation overfor styregruppen, det andet tager jeg direkte i ledergruppen.

-Det var et eksempel på noget der er sket for ca. 10 år siden i Danmark - så Toshiba problemet kunne lige så godt have været i Danmark. Vi er ikke et hak bedre.