Topdanmark indkalder IBM til krisemøde om Se og Hør-skandale

Illustration: leowolfert/Bigstock
IBM kan komme til at skulle stå skoleret for flere af selskabets kunder i kølvandet på skandalen om, at en medarbejder har solgt fortrolige oplysninger til ugebladet.

IBM er it-leverandør til en række store virksomheder i Danmark, og derfor kan skandalen om en systemadministrators misbrug af sin adgang til fortrolige data tvinge IBM ud i at skulle stå skoleret. Forsikringsselskabet Topdanmark har allerede udbedt sig en forklaring, skriver Børsen.

»Jeg har ringet til IBM's administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen for at drøfte sagen og få en forklaring. Og vi er blevet enige om at tage et møde og snakke tingene igennem, når støvet fra den aktuelle sag har lagt sig,« siger it-direktør Søren Stevnsborg fra Topdanmark til Børsen.

IBM er leverandør til Nets, og det er en tidligere systemadministrator fra IBM, som nu er sigtet i den opsigtsvækkende sag om, at den sigtede skulle have solgt oplysninger om kendte danskeres kreditkorttransaktioner til ugebladet Se og Hør gennem flere år.

Det er på den baggrund, at Topdanmark nu vil have IBM til at redegøre for, at selskabets data er i sikre hænder hos IBM, som står for en del af driften for Topdanmark.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Pedersen

Hvorfor overhovedet spilde tiden på en redegørelse? At spørge IBM om de mener at IBM sikrer deres data godt nok?
Sætte ulven til at vogte får?

For at få en bil-analogi: Jeg ville aldrig spørge min (fiktive) teenage-søn om han kørte for stærkt i fars bil...

  • 5
  • 0
Harry Jessen

Minder mig om engang hvor min far købte en ny bil, fordi den gamle var begyndt at bruge for meget benzin.

Jeg fik aldrig fortalt ham at jeg jo havde lånt bilen et par gange og der fik den ikke for lidt på speederen.

  • 8
  • 0
Christian Nobel

Kunne Version2,som jo trods alt er et af de medier der forstår sagen, ikke kalde sagen ved dens rette navn, nemlig Nets skandalen?

Det er sørgeligt så meget ammunition den "almindelige" presse bruger på en dybest set ligegyldig slibrig pamflet, i stedet for at gå i kødet på der hvor problemet virkelig er.

Så please V2, kald sagen ved dens rette navn - så kan det være de andre også vågner.

  • 13
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere