Top fem sprog til Machine Learning
Machine Learning er en del af fremtiden, og det sætter nye krav til programmeringssprog. Administrerende direktør på websitet Cloudwards.net Mauricio Prinzlau har givet sit bud på en top fem over de bedste Machine Learning sprog på sitet Value Walk.
De fem bud
Det første bud er MAT-lab. I dag benyttes det allerede af millioner af både udviklere og software ingeniører - og ifølge Mauricio Prinzlau er det: ’det perfekte machine learning sprog til præsentation og udførelse af matrices’. Det kan bruges til selv-læring af både algoritmer lige så vel som komplekse metoder.
Til den mere garvede bruger nævner Mauricio Prinzlau sproget R. Det indeholder fra start et utal af machine learning algoritmer, hvilket gør den til et ’fremtidsparat Machine Learning sprog' ifølge ham.
Det tredje bud er Python, som i dag især benyttes i industriel produktion. Et af sprogets fordele er, at det dækker over en række af forskellige biblioteker blandt andet Teano og Keras. Når udviklere vil formulere bedre spørgsmål eller udvide et Machine Learning systems kapacitet, er Python det foretrukne sprog, mener Mauricio Prinzlau.
Til udvikleren, der vil ned og justere i detaljen, peger han på Java –familien. De kan bruges til at give fremtidens machine learning systemer fart og præcision.
Slutteligt er det femte bud Extreme Learning Machines (ELM) – et sprog udviklet til at skabe browser baserede brugergrænseflader. Mauricio Prinzlau spår ELM en lys fremtid, fordi dets læringshastighed giver det mulighed for at håndtere big data.
