Too long; didn't read: Ny service rater brugerbetingelser for dig

Illustration: ToS;DR
Mange brugere hverken læser eller forstår de brugerbetingelser, de blindt accepterer, når en app downloades, eller en tjeneste tages i brug. En tyskudviklet tjeneste inddeler brugerbetingelser i fire kategorier.

Har du egentlig læst brugerbetingelser på den seneste app, du har installeret på din smartphone eller som udvidelse til din browser? Flere brugere vil intuitivt svare ja, selvom det ærlige svar formentlig er nej.

At ingen reelt læser brugerbetingelserne, før de accepterer, er også kendt som ' den største løgn på internettet', og er blevet aktualiseret med de seneste historier om datalæk fra Facebook til Cambridge Analytica.

Det vil en ny webtjeneste med titlen ToSDR - Terms of Service; Didn't Read - inspireret af internet akronymet TL;DR, som står for 'Too long; didn't read' - ændre på. De har lavet en platform, hvor brugere kan dele deres analyser af brugerbetingelser og rate dem.

ToSDR konverterer lange brugerbetingelser til korte opsummeringer, hvor betingelserne bliver vurderet fra en klasse A (meget god) til klasse F (meget dårlig).

»Hvis ingen kan læse de her betingelser individuelt, så må vi finde ud af en kollektiv løsning,« siger Hugo Roy fra ToSDR til Wired

Servicen fungerer ifølge ToSDR som en slags Wikipedia for brugerbetingelser. Enhver kan tilføje opsummering og dele deres analyse af en brugerbetingelse.

Sitet ToSDR har eksisteret siden 2012 og er vokset ud af Chaos Communication Camp, en tysk hackerfestival, men bliver relanceret i den kommende tid på en ny platform.
ce-didnt-read/).

Tjenesten ToSDR fungerer som en tilføjelse til Chrome- og Firefox-browsere. Når du besøger en tjeneste, vil tilføjelsen vise dig, hvordan andre brugere har rated den pågældende tjenestes brugerbetingelser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Ole Tange Blogger

Jeg har selv været med til at skrive ToS-betingelser. Det er ikke særligt spændende, og hver gang kikke man på, hvad andre skriver.

Hvis der nu blev lavet nogle standardbetingelser, som man frit måtte bruge (lidt ala Creative Commons licenser), så kunne man have et fornuftigt udgangspunkt og så måske have et appendix med de (forhåbentlig få) ting, som var specielle for lige bestemt ens forretning. Borgerne ville så skulle læse og forstå nogle få standardbetingelser, og kunne herefter nøjes med at læse appendixet.

Kunne ToSDR måske være dem, der lavede nogle rimelige standardbetingelser?

  • 5
  • 0
#3 Henrik Biering Blogger

ToSDR er jævnfør deres egen side startet i 2012 og altså ikke nyt, som titlen angiver. Den løser problemet for personer, der ikke ønsker at udnytte internettets mange valgmuligheder, men vil holde sig til nogle få udbydere. Altså f.eks. til at vurdere et muligt skift fra COOP til Dansk Supermarked eller fra IKEA til JYSK.

Alene i EU er der nu omkring 500 millioner forbrugere og 25 millioner virksomheder, det som kaldes "Digital Single Market", hvor man gerne vil have at forbrugere frit kan vælge de samlet set bedst matchende tilbud.

Skal problemet løses, så det skalerer til forbrugere, der hver gang ønsker at finde den bedste kombination af produktegenskaber, service, leverings- og betalingsmuligheder, vilkår og privatlivspolitik, skal der derfor to ting til:

Først skal vilkår og privatlivspolitikker omsættes til maskinlæsbar form. Lidt, men ikke helt tilsvarende det tidligere P3P, som Microsoft og Apple støttede indtil Google og Facebook saboterede det. Det kræver enighed omkring nogle fælles ontologier. Værktøjer som dette AI projekt kunne være et skridt på vejen, indtil alle policies blev genereret med værktøjer, som producerer dem parallelt i maskin- og humant læsbare formater.

Derefter skal søgemaskinerne forbedres, så man automatisk kan inkludere sine egne vilkår og privatlivspolitikker, når man søger efter produkter. IEEE har netop påbegyndt arbejde på en standard for hvordan forbrugere kan fastsætte vilkår, som evt. kan forhandles med tjenesteudbydere. Det vil give en helt anden motivation blandt tjenesteudbydere for at optimere vilkår og privatlivspolitikker end når de som idag kan forlade sig på at brugerne mekanisk vil acceptere hvad som helst uden reelt at læse betingelserne.

Der er jo iøvrigt slet ingen grund til at virksomheder ikke skulle ønske at tilpasse deres betingelser efter deres kunders ønsker. De fleste butikker har lært at man kan sælge flere sokker ved at have dem i flere størrelser og farver, selvom det på mange måder ville være lettere for butikken kun at sælge sorte sokker i én størrelse og kvalitet. Det kan være lige så relevant at tilpasse vilkår for at tiltrække et bredere udsnit af kunder.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere