Tog 10 år at bygge: Forskere har tændt verdens kraftigste super­computer, som fungerer som en menneske­hjerne

Supercomputeren SpiNNaker (Spiking Neural Network Architecture) Illustration: University of Manchester
Er i stand til at foretage ikke-deterministisk processering.

Forskere er begyndt at kigge på den måde, som vores hjerne fungerer på, i jagten på at drive datateknologien fremad. Nu er der sket et stort fremskridt på dette område, melder blandt andre websitet Motherboard.

Ved University of Manchester i Storbritannien har forskere nemlig nu tændt det, de kalder verdens største såkaldte ‘neuromorfiske’ supercomputere – det er navnet på computere, som er inspireret af måden, hjernen fungerer på.

Tog 10 år at bygge

Computeren har fået navnet SpiNNaker (Spiking Neural Network Architecture) og indeholder én million processorkerner. Den har været planlagt i hele 20 år og tog 10 år at bygge.

Det specielle ved computeren er altså, at den kopierer hjernens unikke arkitektur, som gør organet i stand til massiv parallelprocessering ved at sende milliarder af små informationsmængder til tusindvis af steder på samme tid.

Maskinen gør dette ved at simulere de biologiske hjerneceller, som kommunikerer via elektrokemiske signaler.

Ligesom hjernen er computeren i stand til processering, som er såkaldt ikke-deterministisk, altså hvor processerne ikke er forudsigelige og repeterbare – som de er i almindelige computere.

Vil finde ud af, hvordan hjernen fungerer

Dette skal ifølge forskerne kunne sætte dem i stand til at opdage nye principper inden for parallellprocessering, uden at det står helt klart, hvad dette indebærer i praksis.

En hjerne består imidlertid af mange milliarder hjerneceller, og simulering er derfor krævende. For at sætte det i perspektiv indeholder en musehjerne cirka 100 millioner hjerneceller, eller neuroner, mens en menneskehjerne indeholder omkring 100 milliarder.

I første omgang er målet at modellere op mod én milliard neuroner med computeren. Hidtil er maskinen blandt andet blevet brugt til at simulere aktiviteten til bestemte dele af hjernen, deriblandt en begrænset del af hjernebarken, som blandt andet er ansvarlig for processering af sanseinformation.

Når det gælder brugsområder, er det netop indsigt i, hvordan hjernen fungerer, som indtil videre er blandt systemets centrale anvendelser. I den forbindelse udvikles projektet i samarbejde med Human Brain Project, som arbejder med at fremme hjerneforskning.

Du kan finde mere information om SpiNNAker på projektets hjemmeside.

Artiklen er fra digi.no

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere