Tønder vælger OpenOffice til 1.500 pc'er

Kommune har fundet en årlig besparelse på knap en halv million kroner til Microsoft Office-licenser alene i skoleforvaltningen.

Tønder Kommunes skoleforvaltning har lagt alle ca. 1.500 pc'er om til at køre OpenOffice. Det har været en glidende udvikling væk fra Microsoft Office og licensbetalingen for samme. Besparelsen har kommunen udregnet til at være på omkring 410.000 kroner årligt de næste tre år.

Det skriver Leif Lodahl, der er talsmand for OpenOffice.org i Danmark i organisationens nyhedsbrev. I et interview med folkene bag i Tønder Kommune fremgår det, at beslutningen om OpenOffice sker på baggrund af en indstilling fra en tværkommunal arbejdsgruppe for it og pædagogik om i videst mulige omfang at anvende gratis-programmer på områder, hvor programmerne er gode nok.

Beslutningen drejer sig ikke kun om penge og licensbetaling:

»Rent pædagogisk ser vi en stor gevinst ved anvendelse af gratis programmer, fordi alle må bruge programmerne derhjemme. Det betyder, at elever, lærere, forældre osv. ikke behøver indkøbe dyr software for at holde trit med skolernes løsninger. Et konkret eksempel på problematikken er, at Microsoft Office 2007 gemmer i et .docx-format, der kun kan åbnes i Office 2007. Bevares, der er work-arounds, men de er ikke optimale. Denne type problemer undgår vi med løsningen i Tønder Kommune,« siger kommunikationsmedarbejder Tommy B. Nielsen og it-konsulent Erik S. Kristensen fra Tønder Kommune til nyhedsbrevet.

Ganger man besparelsen fra Tønder Kommune ud på alle landets kommuner, vil den årlige besparelse kunne blive 55 millioner kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Andersen

Jeg er "nørden" på en lille skole med bare 30-35 PC'ere og selv om vi har anvendt absolut tilstrækkelige OpenOffice på maskinerne i årevis er det fantastisk svært at vinde accept for. Undervisere og samarbejdspartnere anvender oftest den Office der bundles med deres nyindkøbte PC'ere - for tiden Microsoft Office 2007.

Og det er ligegyldigt hvor bøvlet de synes det er, og hvor meget lettere de havde ved at benytte den gamle Office 2000 eller 2003 - de benytter den fine nye udgave der følger med deres nye PC.

Det afføder en helt masse .docx filer som mailes rundt og som hverken OpenOffice (mig bekendt) eller Office 2003 (ordentligt trods plugin) kan håndtere.

For at afhjælpe dette problem gennentrumfer enkelte nøglepersoner indkøb af Office 2007 netop til deres PC'ere med det resultat at problemet forværres (flere d.ocx mails).

Jeg har benyttet OpenOffice professionelt siden version 2 og produktet dækker trods små skønhedsfejl fint mit behov, så jeg er overbevist om at det også dækkker skoleelevers. Jeg synes at Tønders beslutning er rigtig og modig, og jeg ønsker dem meget held og lykke.

Men jeg vil godt satste penge på at Tønder om få år ikke kan sige nej til et godt tilbud fra MS.

  • 0
  • 0
Jonas Brunsgård

Tønder har helt sikkert taget en modig og i mine øjne - rigtig - beslutning.

Desvære når vi som folk skriver ikke ud over at OOXML skaber en masse problemer og nogle bliver også fanatisk fanget af MSO's nye fancy layout.
Og generelt så kender folk jo MSO og er mest trygge ved det.

Jeg mener dog at skiftet fra MSO til OpenOffice.org er tager på det rimelig rigtige tidspunkt. Dette beror på at der sker noget stort horisonten for OpenOffice.org.

Den næste version (v.3) bliver frigivet i september og på emballagen står blandt andet:

  • Support for OOXML (og hvis supporten bare matcher det nuværende plugin fra Novell, så er jeg fuldt tilfreds)
  • For det andet så bliver GUI'en redesignet så OpenOffice.org kommer kommer til at ligne IBM Lotus Symphony - hvilket efter min overbevisning er super fedt.

Jeg tror at OpenOffice.org efter lanceringen af version 3 vil følges "lettere" at arbejde med, hvis man er vandt til og/eller har mange kontakter der arbejder i MSO.

Held og lykke til Tønder, det næste skridt for jer må være at konvetere OS til Ubuntu ;)

  • 0
  • 0
Martin Kofoed

Forhåbentlig vil historien uddele roser til dette initiativ for dels at forvalte skatteydernes kroner mere effektivt og dels (og nok mere vigtigt) ikke at tvinge produkt-lock-in ned over samme skatteydere.

Efterhånden er der ikke noget hokus-pokus ved at skifte til åbne applikationer og platforme. Selv Microsoft er ved at indstille FUD-æraen og antage en mere realistisk indstilling. Det er jo i sig selv fantastisk.

  • 0
  • 0
Leif Lodahl

"Jeg mener der findes et plugin til OpenOffice, som (for det meste) kan åbne .docx-filer. Jeg har det selv installeret, men i skrivende stund kan jeg ikke huske navnet på plugin'et."

Plug-in fra Novell fungerer kun i Novells udgave af OpenOffice.org. OpenOffice.org kan pt. ikke læse/skrive docx men version 3 (planlagt september 2008) vil kunne læse docx (Tekstdokumenter og regneark).

Mvh. Leif Lodahl

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize