To tredjedele af persondata-brud i 2018 var info sendt til forkert modtager

Illustration: teguhjatipras/Bigstock
Ved brud på persondatasikkerheden i 2018 var der i to ud af tre tilfælde tale om, at informationer blev sendt til den forkerte modtager, fremgår det af Datatilsynets årsrapport.

Datatilsynet fik 2780 anmeldelser om brud på persondatasikkerheden i 2018. Af dem var omtrent to tredjedele tilfælde af, at oplysninger er blevet sendt til den forkerte modtager som følge af en menneskelig fejl i afsendelsesøjeblikket.

Det fremgår af Datatilsynets årsrapport for 2018, som blev offentliggjort i går.

De 2780 anmeldelser er kommet ind mellem 25. maj 2018 – hvor databeskyttelsesforordningen trådte i kraft – og 31. december 2018.

I ca. fem procent af tilfældene, var der tale om, at informationer blev sendt via brevpost til den rigtige modtagers sidste folkeregisteradresse, men at brevet ved en fejl er blevet åbnet af en anden person på grund af flytning eller fejlomdeling.

Læs også: Randers Kommune sender CPR-numre i snesevis til tilfældig mand: Blev advaret om mail-problemer flere gange

Ups, autocorrect

Datatilsynet bemærker i rapporten, at mange fejl sker som følge af autoudfyldelse af e-mails.

En anden kilde til brud er grafer, der bliver sendt ud, uden at de underliggende data er blevet fjernet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Skov

E-Boks er en almindelig e-mail. At der er kryptering, to-faktor sikkerhed og nogen assymetriske afsender- og redigerings-rettigheder er design-tilpasninger.

De fejl der tilsyneladende bliver lavet mange af, med forkert adresse på modtager, kan også design-tilpasses til at forekomme mindre ofte.
Men E-boks er i sin nuværende udformning absolut ikke en garanti imod at modtager eller afsender ikke er den tilsigtede - nogen ville sige tværtom, givet hvor tvangspræget udvidelser af brugen er og har været!

Bjarke Haack Jørgensen

Jeg vil næsten vædde med at det i mange tilfælde skyldes autofill (i den ene eller anden form), at man lidt for hurtigt rammer tab-tasten og så afsted. Så er spørgsmålet om man i virkeligheden kan kalde det for en 'menneskelig' fejl, eller om der ikke nærmere er tale om en maskin-hjulpet fejl?

  • Hvis man nu for én gangs skyld skulle finde et scenarie hvor 'intelligente systemer' skulle kunne bruges til fordel, kunne man vel forestille sig at indholdet af beskden blev scannet for navne (dem bruger man jo fortrinsvist til at indlede samtaler med - også på mail) og sidestille dette med e-mail (adr.). Ikke perfekt, men vel en forholdsvis lavpraktisk løsning der skulle kunne snuppe en del smuttere.

Hehe - nu opdager jeg lige at der faktisk står i artiklen at det er autofill -.- predictive analysis: 1 - grundighed i læsemønstre: 0.

Log ind eller Opret konto for at kommentere