To it-sikkerhedsprofessionelle idømt fængsel for hacking af SF og Radikale

Illustration: Virrage Images/Bigstock
To unge mænd på 23 og 32 år år er i dag dømt henholdsvis halvandet år og ni måneders fængsel for at hacke SF og de Radikale og offentliggøre cpr-numre på 91 folketingsmedlemmer.

For første gang er to danskere i dag dømt for politisk hacking, skriver metroxpress.

I Københavns Byret fik de to mænd på 23 og 32 år henholdsvis halvandet år og ni måneders fængsel for hacking af 101 firmaer og organisationers hjemmesider og computersystemer. På nær tre måneder er resten gjort betinget med en prøvetid på to år, mod at de udfører henholdsvis 200 og 120 timers samfundstjeneste.

I 2014 hackede de sig ind i folketingspartiet SF's computersystem og fik fat i en liste over godt 15.000 nuværende medlemmer - de offentliggjorde desuden navn, adresse og cpr-nummer på 22 SF-politikere og 91 medlemmer af Folketinget, der havde stemt for en lov om Center for Cybersikkerhed, der giver Forsvarets Efterretningstjeneste adgang til private oplysninger om danskere.

‘Som gengældelse for endnu et overgreb på retten til privatliv.... Nu, for at vise, at karma i sandhed er en bitch, giver vi jer et læk fra det danske parti SF, indeholdende partimedlemmers logins, og bedst af alt, cpr-numrene på disse korrupte tyranner,’ skrev de to på hjemmesiden pastebin.com.

Listen over SF’er blev fundet på den anden dømtes computer, hvor der også blev fundet beviser for hacke en radikal hjemmeside. Den ene havde hacket 101 hjemmesider, den anden havde forsøgt at få adgang til over 70 hjemmesider. Mange af beviserne i sagen har været chat mellem de to under forskellige chatnavne og dokumenter fundet på deres computere.

'Vi går efter de politikere, der stemmer ja, og går efter at lække deres mail og al den slags fortroligt shit,' skriver den ene til den anden.

På et tidspunkt dukkede Politiets Efterretningstjeneste op undercover hos den ene under påskud af at ville købe en iPhone. Det fik vedkommende til at skrive til den anden:

'Så kommer PET med en løgn og en påstand om at ville købe en iPhone.'

De to unge, hvoraf den ene er gift og har et barn, har ingen færdig uddannelse, men har begge haft firmaer, hvor de arbejder med it-sikkerhed. De har i retten forklaret, hvordan de har forsøgt at hacke firmaer og sendt en mail, hvis de fandt usikkerheder. Der blev fra forsvarerne fremført personlighedstest af de to - den ene fortalte, at han led af Aspergers syndrom, den anden af ADHD.

De var også anklaget for at være i besiddelse af fortrolige oplysninger fra Danbolig, en brevkasse for unge og en lang række andre firmaer. De andre forhold blev dog ikke takseret så hårdt af retten.

Første dom for politisk hacking

Sagen er den første dom for hacking med politiske motiver i Danmark.

Den ene blev frikendt for hackingen af de Radikale; mens der blev fundet dokumenter fra et radikalt folketingsmedlem på computeren, der tilhørte ham, der fik den hårdeste straf.

»Det er særligt forhold 1, der er tungtvejende for dommen, da man angriber et parti i forbindelse med et lovforslag,« sagde dommer Kim Gabriel i forbindelse med dommen.

Både forsvarer og anklager har nu 14 dage til at anke sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Krabbe

Øh...hvorfor? Har politikere ikke ret til privatliv som os andre? Jo!


Helt enig: Vi har alle ret til et privatliv. Jeg er meget utilfreds med at loven blev vedtaget, for jeg mener, at det er en glidebane, hvor vores ret til privatliv bliver udhulet.

Men utilfreds giver ikke automatisk ret til at overtræde andre dele af loven, uanset hvor sympatisk, man synes, at det de to gjorde, var.

Det er en balancegang mellem opretholdelse af retssamfundet og det nødvendige oprør mod magthavernes magtmisbrug.

Jeg håber ikke, at vi får brug for at gøre fysisk oprør, før magthaverne indser, at det ikke er i samfundets interesse at overvåge os alle.

  • 0
  • 0
Kenn Nielsen

Jeg håber ikke, at vi får brug for at gøre fysisk oprør, før magthaverne indser, at det ikke er i samfundets interesse at overvåge os alle.

Jeg tror på at 'magthaverne' regner med at overvågningen gør dem i stand til at "slå ned på" dem som vil gøre oprør mod magthavernes ideologi.

Lige nu kalder de det for "terrorisme" ..
Men, når overvågnen bliver omfattende nok, og de kan finde flere nuancer - ude af kontekst - i folkets meninger, vil der lidt efter lidt blive åbnet for at man kan tage en "kammeratlig samtale" med dissidenterne.

Og de naive, nyttige 'amaoter' som tror på "hvis du ikke har noget at skjule"-argumentet, overvejer tilsyneladende ikke at >>om lidt<< er magthaverne nogle helt-helt andre med en fuldstændig anden målestok for hvornår man er ude af trit med dagens ideologi.

K

  • 9
  • 0
Kenn Nielsen

Ret vildt at de blev knaldet takket være FBI's adgang til NSA's XKeyScore-program:

http://www.b.dk/nationalt/fbi-sendte-dansk-politi-paa-sporet-af-tiltalte...

Er dét ikke hvad man kalder parallel construction ?

»FBI har givet os nogle oplysninger. Men vi ved ikke, hvilken efterforskning, de har haft. Jeg ved faktisk ikke præcist, hvor FBI har deres oplysninger fra. Det er også derfor, jeg ikke har været inde på de her oplysninger i retten,« siger anklager Louise Pedersen:

»De har ledt os til at kigge i den retning, og så har vi brugt de ting, vi rent faktisk har fundet.«

K

  • 2
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Er dét ikke hvad man kalder parallel construction ?

Det rejser mange spørgsmål:

  1. Henvendte FBI sig uanmeldt ?

  2. I så fald, hvorfor ?

  3. Og hvorfor reagerede Rigspolitiet så meget hurtigere end da Svensk politik henvendte sig ?

  4. Eller: Bad politiet om INTERPOL/FBI/NSA/GCHQ/FE's hjælp

  5. Var nogle folketingspolitikere eller ministre behjælplige med kontakten ?

  6. Har forsvarsadvokaterne haft adgang til alle disse inforamtiion ?

  • 7
  • 0
Christian Nobel

Har forsvarsadvokaterne haft adgang til alle disse inforamtiion ?

Interessant spørgsmål, for hvis vi lige spoler tiden tilbage til CSC sagen, så lå anklagemyndigheden inde med informationer som først blev stillet forsvaret til rådighed samme dag som de skulle behandles i retten.

Dvs. at forsvaret havde ikke mulighed for at indkalde vidner der kunne forholde sig til de informationer.

  • 2
  • 0
Peter Hansen

Det rejser mange spørgsmål:


Hvis du spørger mig (det gør du næppe), så har Rigspolitiets embedsmænd selv været så indignerede over denne sag, at de har udnyttet hjemlen i PET-lovens §10 til at anmode FE om at udarbejde et script med de fornødne selectors, som PET herefter kunne sende til FBI via deres sædvanlige samarbejdsaftale. FBI har herefter anvendt deres adgang til NSA's XKeyScore-server og simpelthen bare indlæst de af FE udarbejdede selectorer og vupti! Ud kom (meta)data om korrespondancen / penetrations-testningen fra de nu dømte.

"§ 10. Politiets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger til Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver."

Lidt mere om politikernes (u)lyst til at stille spørgsmål ved samarbejdet mellem PET og FBI:

http://www.b.dk/nationalt/pet-bog-opererede-fbi-ulovligt-i-danmark

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere