Tjen i omegnen af 1.500 kroner på dine private data

Dansk datahandler vil hjælpe danskerne med at sælge egne data videre til for eksempel forskere, myndigheder og virksomheder.

I stedet for, at store virksomheder tjener mange penge på dine data, vil datahandleren Mogens Nørgaard fra Cima Technologies hjælpe danskerne med at sælge deres egne, anonymiserede data. Det skriver SamfundsDesign.

EU har beregnet, at det samlede beløb for europæernes private data ligger i omegnen af 100 milliarder euro årligt. Det vil sige, at en gennemsnitseuropæer kan tjene 200 euro, ca. 1.500 kroner, om året på egne data.

Der er selvfølgelig forskel på, hvad data er værd. Er du syg, eller har du på anden måde en særlig adfærd, kan du formentlig tjene mere på dine data.

Læs også: Amerikanske teleselskaber kan sælge borgernes data uden tilladelse

Den dataforhandlende virksomhed Cima Technologies vil som de første hjælpe danskerne med at tjene på alle de data, vi konstant genererer, når vi bliver syge, bevæger os rundt eller handler til gengæld for et lille servicegebyr.

Køberne af data er typisk forskere, myndigheder og virksomheder.

Hver femte europæer klar til at sælge

Det estiske medlem af den EU-Kommissionen Taavi Kotka har beregnet, at hver femte europæer er klar til at videresælge data, hvis de er anonymiserede.

Sammen med EU-vicepræsident og tidligere estisk statsminister Andrus Ansip vil Taavi Kotka gøre det muligt for alle europæere og derfor åbne et marked for data i EU, så europæerne selv kan sælge personlige data i anonymiseret form.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"Køberne af data er typisk forskere, myndigheder og virksomheder."

Er det ikke dem, der i forvejen har adgang til disse data?

Betyder det, at det fremover kun er borgerne selv, der har råderet over disse?

Hvordan vil man sikre, at det ikke er andres data, man sælger, hvis de er anonyme?

Hvordan vil man sikre anonymiteten?

For mig at se betyder disse tanker en risiko for, at man endnu engang lader ambitiøse initiativer med store indtjeningsmuligheder løbe af med udviklingen, inden vi overhovedet har fået styr på tingenes tilstand, som den er lige nu.

Jeg synes, at det er et meget foruroligende forslag, som lyder som om, det allerede er langt fremme bag de lukkede døre rundt omkring.

Har CIMA Technologies det mindste med Sundhedsplatformen at gøre? Det håber jeg ikke.

Anne-Marie Krogsbøll

Patrick Moog.

Tak for dit svar.

Jeg har det forhold til Sundhedsplatformen, at jeg bor i Region Hovedstaden, og derfor er "offer" for den. Jeg er også af den opfattelse, at den behandlingsmæssigt/effektivitetsmæssigt og ligeledes privatlivs- og persondatamæssigt er en katastrofe. Jeg er også af den opfattelse, at der er en stor risiko for, at der gemmer sig korruption/kammerateri i dybet af dette forløb. Jeg er endvidere af den opfattelse, at det er et kapløb med tiden, hvis man skal have den mindste chance for at forebygge en total katastrofe.

I mine øjne så er sundhedsvæsnet et af de vigtigste områder, hvor IT-udviklingen er ved at løbe løbsk, og lige nu er det Sundhedsplatformen, hvor dette er mest tydeligt. Sundhedsvæsnet er ved at blive købt/overtaget af kæmpe internationale IT-aktører. Så ja - jeg maser på i et desperat forsøg på at bakke op om den meget beskedne modstand mod den udvikling. Mange har givet op, tror jeg. Du er velkommen til at være uenig og springe mine kommentarer over, og i stedet pege på nogle af de andre områder, hvor disse spørgsmål er relevante, men som jeg ikke har indsigt i eller har fået øje på. Det ville være helt fint, for der er sikkert flere områder, hvor historier som den i artiklen også bør mane til forsigtighed.

Mark Klitgaard

Er det ikke dem, der i forvejen har adgang til disse data?

Tænker ideen er at man skal kunne sælge sin "samlede data", sådan så det ikke kun handler om data genereret hos et firma.

Betyder det, at det fremover kun er borgerne selv, der har råderet over disse?

Jeg tvivler på råderet, men man kan få adgang til data hos diverse tjenester, f.eks. mindes jeg en historie om en der fik en kopi af al det data som Facebook havde om vedkommende

Hvordan vil man sikre, at det ikke er andres data, man sælger, hvis de er anonyme?

Det er en interessant problemstilling. Jeg tænker der vil være en mellemmand som verificerer sælger inden anonymiseringen foregår.

Hvordan vil man sikre anonymiteten?

Afhængigt af dataen så fjerne ting som navne og lign.

Har CIMA Technologies det mindste med Sundhedsplatformen at gøre? Det håber jeg ikke.

Er ikke helt sikker jeg på forstår hvad Sundhedsplatformen har med det her at gøre, udover man måske kan sælge sin sygdomshistorisk hvis den også bliver anonymiseret?

Anne-Marie Krogsbøll

Mark Klitgaard:

Tak for svar.

"Det vil den dataforhandlende virksomhed Cima Technologies som de første hjælpe danskerne med at tjene på alle de data, de konstant genererer, når vi bliver syge, bevæger os rundt eller handler til gengæld for et lille servicegebyr."

Der er altså også indtænkt sundhedsdata på en eller anden måde - og det er jo netop det, Sundhedsplatformen har storsatset på at samle.

Måske har de to ting ikke noget med hinanden at gøre - desværre har alle mine bange anelse på dette område gennem de seneste par år bare vist sig at holde stik. Watson Health, Nextpartnership, DAMD - det har hver gang vist sig, at der på lukkede kontorer blev arbejdet med disse planer længe før, man har villet indrømme det overfor offentligheden. Det vil vise sig, om det også kommer til at gælde denne gang - eller om der for en gangs skyld er tale om en overdreven sølvpapirshatbekymring. Det ville jo være glædeligt.

Men for at dreje sagen væk fra Sundhedsplatformen, siden der er ønske om at lukke øjnene for den igangværende katastrofe - Hvad er I andres vinkel på historien i artiklen?

Thomas Graungaard

"EU har beregnet, at det samlede beløb for europæernes private data ligger i omegnen af 100 millioner euro årligt. Det vil sige, at en gennemsnitseuropæer kan tjene 1000 euro, ca. 7500 kroner, om året på egne data."

Jeg troede der var langt flere end 100.000 europæer. Selv med de 100 mia euro, nævnt i kilden, er vi stadig langt fra det korrekte befolkningstal.

Wiki har befolkningstallet til 743,1 mio, hvilket så giver DKK ~1.000 per person.

Rebekka Falsing Journalist

Det kan jeg godt se. En milliard blev til en million i et for hurtigt skriv. I kombination med fejl i kilden, blev det helt forkert. Det burde nu være rettet.
Tallene i regnestykket er som følger (i runde tal): 500 millioner europæere (http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcode=tp...) skal dele 100 millarder euro. Det giver 200 euro svarende til 1500 kroner til hver. Hvis du får noget andet, må du endelig skrive til mig, så vi kan få opklaret regnestykket
De bedste hilsener,
Rebekka

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize