Tinglysningsretten fjerner alle spor på hjemmesiden efter nedbrud

Er det o.k., at Tinglysningsretten tog notitsen ned? Selv genovervejer de, om man bør ændre praksis.

Mellem klokken 10 og klokken 12.30 torsdag den 10. august gik tinglysning.dk i sort. Dermed var det umuligt at tinglyse i Danmark i to timer, fordi en hardwarefejl hos leverandøren DXC Technology sendte systemet til tælling.

Det informerede Tinglysningsretten sine brugere om på deres hjemmeside tinglysningsretten.dk, som stadig var oppe.

Men problemet blev løst, som de fleste problemer heldigvis bliver det, og tinglysning.dk kom online igen.

Så snart sitet kørte igen, pillede Tinglysningsretten notitsen af hjemmesiden med det samme. Derfor er det ikke længere muligt at se, at der var et nedbrud. Det kan være et problem for de advokater eller finansielle institutioner, der bruger siden.

For hvordan skal juristerne eller bankfolkene kunne bevise, at de ikke fik tinglyst til tiden eller inden en given deadline, fordi siden faktisk var nede?

Det er umuligt.

»Jeg har aldrig spekuleret over, at det kunne være et problem, at vi tog meddelelsen af sitet igen,« fortæller retspræsident hos Tinglysningsretten Søren Sørup Hansen, der forklarer, at han ser nedtagningen af meddelelsen som almindeligt vedligehold af siden.

»Men i et eksempel som det, du nævner, kan jeg godt se, at det kunne være rart med en nedbrudshistorik,« fortsætter Søren Sørup Hansen, der samtidig understreger, at bliver der skrevet en decideret nyhed eller pressemeddelelse, bliver den ikke taget ned fra siden efterfølgende.

»Vi forsøger ikke at skjule noget«

»Beskeden fremgår øverst på vores site og bliver altid taget den ned igen, når systemet er oppe igen. Vi prøver ikke at skjule noget,« siger Søren Sørup Hansen. Selv synes han det er irriterende med hjemmesider, der indeholder ligegyldige og overflødige informationer.

»Jeg har aldrig spekuleret på det, men at du bringer det op som nu, får mig da til at genoverveje, om hændelserne skal pilles ned efterfølgende,« slutter han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
René Nielsen

At netop retspræsidenten for Tinglysningsretten er så uvidende om banale IT-forhold som har så stor juridisk impact for brugerne.

Det drejer sig jo ikke at forsiden skal være klisteret til, men om en log som viser sitets nedetider.

Hvordan skal det så ikke gå med den juridiske forståelse når det for alvor bliver teknisk med krypterede tunneler, VM's, malware, firewall og hacking?

Lars Skovlund

At netop retspræsidenten for Tinglysningsretten er så uvidende om banale IT-forhold som har så stor juridisk impact for brugerne.


Han skal vel netop ikke kende teknikken, men han skal som jurist umiddelbart vide, at det kan få juridiske konsekvenser når siden ikke har virket uden at borger kan bevise det, og derfor fra en juridisk synsvinkel anse det for bekymrende.

Michael Jensen
Peter Makholm Blogger

At netop retspræsidenten for Tinglysningsretten er så uvidende om banale IT-forhold som har så stor juridisk impact for brugerne.

Jeg var tidligere ved at skrive et længere forsvar for Tinglysningsretten.

I min verden er det helt naturligt at driftsafdelingen indsætter en markant notits om et større driftsproblem og fjerner det igen når problemet ikke længere er driftsmæssigt relevant.

Dernæst er det som op til andre dele af organisationen at vurdere hvordan nedbrudet i øvrigt skal kommunikeres ud. Normalt ville jeg pege på kommunikationsafdelingen (eller en presseansvarlig), men her ville en juridisk afdeling også være interessant.

…men så opdagede jeg at afsender var selve retspræsidenten der vel netop har det endelige ansvar for organisationens kommunikstion på alle leder og kanter.

Lars Christensen

Det er jo lidt sjovt som nogle problematikker, pludselig popper op i helt andre sammenhænge!

Tinglysningsretten valgte en af deres topledere som IT-projektleder i en funktion hvor denne person jvf. sine udtalelser i ovenstående artikel er fuldstændig uvidende omkring både teknik og større sammenhæng, se venligst link:
https://www.computerworld.dk/art/100306/tinglysnings-rod-projektleder-fi...

Når en institution som Tinglysningsretten vælger denne nepotismelignende fremgangsmåde, så kan man da med den konservative linie som domstolene indtager i det danske samfund, da sagtens få den tanke, at de ikke er de eneste med denne nepotismelignende fremgangsmåde - så måske har vi her svaret på, hvorfor det tit går galt i offentlige IT-projekter.
Måske kunne nogle af V2's hardcore researchere finde frem til, om der foregår lignende i andre offentlige IT-projekter?

Jan Heisterberg

Spørgsmålet om etablering af en juridisk holdbar log for tinglysning bliver nævnt her.

Men er spørgsmålet ikke mere generelt ?
Er der ikke andre steder, f.eks. ansøgninger eller betalinger hvor det samme forhold gør sig gældende ?
Kan en studerende udelukkes fra e.g. en kursustilmelding hvis systemet er nede ?

Og hvad vil det sige, at systemet er nede ?
Hvad nu hvis YouSee har en fejl som udelukker internet adgang ?

P.S.: En helt analog historie: i juli skulle jeg kl.1230 med toget fra Vordingborg.
Kl.1215 forsøgte jeg at købe billet i automaten - uden held; automaten gik bare i stå ..... I toget viste jeg et billede til togføreren og ville købe billet.
Men nej, det var ikke muligt ! Og yderligere fik jeg at vide, at det NORMALT ville koste en kontrolafgift kr.750, MEN hvis jeg downloadede DSB app'en OG købte billet, så ville han acceptere det. (God, venlig, betjening og vejledning - ros for det).
MEN igen, hvor er loggen over nedbrud; bevisets stilling ? Har jeg virkelig ikke ret til at stå på et DSB-tog, når DSB's automat ikke virker ?

jeg tror sagen med Tinglysning er en flig af et større problem !

Henning Wangerin
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017