Tinglysningen pudser formular på brugere efter mail-panik

Et simpelt formularfelt på hjemmesiden skal lægge en dæmper på mailpanik i den digitale tinglysning, der har givet dobbelt sagsbehandling til medarbejderne.

Frustrerede borgere har sendt den samme e-mail til flere forskellige adresser hos Tinglysningsretten i håb om at gennembryde muren af ventetid til den digitale tinglysning.

Det har givet dobbelt sagsbehandling for Tinglysningsrettens medarbejdere, og derfor er der lagt en brugerformular ud under punktet Kontakt på hjemmesiden www.tinglysning.dk, som brugerne skal henvende sig igennem.

Med den nye brugerformular bliver henvendelser til Tinglysningsretten dirigeret videre til de rette afdelinger, og det skulle samtidig give et bedre overblik over, hvor mange henvendelser der er modtaget.

Løsningen med en brugerformular nævnes i en handlingsplan med 10 punkter, som Tinglysningsretten har nedfældet for at give en mere stabil drift af den digitale tinglysning. Den har været i luften i de seneste par uger.

Den digital tinglysning er arvtageren for den gamle, papirbaserede tinglysning af blandt andet pantebreve og ægtepagter, men modsat planerne om at lette arbejdet med tinglysningen, har den digitale løsning givet problemer til op over begge ører for Tinglysningsretten.

Blandt andet har de danske boligadvokater tidligere klaget over at skulle gennem 21 skærmbilleder for at oprette en sag i det CSC-udviklede system. Derudover er Tinglysningsrettens medarbejdere nu i gang med at pløje sig gennem en uoverskuelig sump af manuelle sager, som ikke har fundet vej igennem det digitale system. Et arbejde, der først ventes færdigt i midten af 2010.

Det foreløbige mål med handlingsplanen er at nedbringe ventetiden i de mest belastede perioder i hotline til gennemsnitligt omkring 30 minutter.

Version2 ville gerne have haft en kommentar fra Tinglysningsretten om, hvem der har implementeret den nye løsning, hvad den har kostet, og om den har hjulpet de overbebyrdede medarbejdere, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Per Erik Rønne

Boligadvokaterne har klaget over at de skulle gennem 21 skærmbilleder for at oprette en sag i det CSC-udviklede system.

Sig mig, er de lige så store amatører som dem der i sin tid udviklede Amanda?

En udvikler hos Apple ville have været blevet fyret på stedet ...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere