Tim Wu: Google opprioriterer bevidst søgeresultater fra Google+

Et nyt studie, finansieret af anmeldelsestjenesten Yelp og foretaget af blandt andre Tim Wu, har fundet, at Googles algoritmer bevidst er indrettet til at opprirotitere søgeresultater fra Google+. Netop det, som er omdrejningspunktet i EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestagers sag mod Google.

I et nyt studie med professor Tim Wu, Columbia Law School, og Harvard-professor Michael Luca i spidsen angribes Googles algoritmer igen for at manipulere med søgeresultaterne, så de er til fordel for andre af firmaets egne tjenester.

Det skriver Motherboard.

Det nye studie er finansieret af kort- og anmeldelsestjenesten Yelp, hvis tjeneste er i direkte konkurrence med sammenkøringen af Google Maps og de brugeranmeldelser, der laves på det sociale medie Google+.

Læs også: EU giver Google seks uger ekstra til juridisk forsvar

Derfor er en god portion kildekritik i forhold til studiets konklusioner nok også på sin plads, da Yelp igennem de seneste års tid har været bannerfører for netop at miskreditere repræsentativiteten af de søgeresultater, som brugerne af Google præsenteres for, når de eksempelvis leder efter en anbefalet restaurant i nærheden.

Ved at lade 2.690 personer først søge på Google på almindelig vis og dernæst med søgninger igennem browser-plugin’et ‘Focus On the User’, som netop forstærker søgeresultater fra tredjepartstjenester, kunne forskerne konkludere, at brugerne klikkede på søgeresultater 45 procent oftere med plugin’et.

Læs også: Analyse: EU-sag mod Google kommer for sent

Det fortolker Tim Wu og Michael Luca som et bevis på, at brugerne i virkeligheden ville foretrække indhold, der ikke kom fra Google selv, og at algoritmerne derfor ‘bevidst forringer’ brugeroplevelsen på søgemaskinen.

Men studiets konklusioner møder kritik fra Danny Sullivan, som Motherboard har talt med. Han er redaktør på branchemediet ‘Search Engine Land’, og han mener ikke, at resultaterne er særlig markante, da antallet af brugere, der klikke videre på annoncer i Google, i forvejen er marginalt.

Desuden finder han undersøgelsens resultater helt åbenlyse.

Læs også: Kritikere får en måned til at kommentere EUs monopol-sigtelser mod Google

»Studiet er unødvendigt. Jeg behøver ikke at lave en stor undersøgelse for at finde ud af, at Yelp-anmeldelser ikke dukker op, når jeg søger på virksomheder,« siger han til Motherboard.

En anden søgemaskine-forsker og professor i informationsvidenskab ved Penn State University, Jim Jansen, medgiver, at studiet kan have en pointe, men påpeger også at problemet kan løse sig selv:

»Hvis søgemaskinen hviler for meget på Google+-resultater, der giver et dårligere udbytte af informationer, vil brugerne holde op med at klikke på dem, hvilket søgemaskinen vil ‘opdage’ og justere rangeringen af resultaterne derefter,« siger han til Motherboard.

Læs også: Officielt: EU drager Android ind i sin monopolsag mod Google

Netop diskussionen omkring, hvor organiske Google-resultater er, er grundlaget for den verserende efterforskning af firmaet i EU, hvor det står anklaget for at have misbrugt sit søge-monopol på at holde konkurrenterne nede.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Christensen

Når man tænker hvordan Google har påtvunget alle youtube bruger google+, selv om det ikke giver nogen som helst værdi for youtube, er det da muligt at google også forsøger at spred Google+ på andre måder.

  • 0
  • 1
Bent Jensen

Du kan stadig godt se video uden at være logget ind. Hvis det er et krav, så springer jeg bare over, så vigtigt er Youtube ikke. Som med MS, Win8 og desktop bruger. De mister nok flere bruger, og får pisset flere kunde af, ind de får nogen glade bruger af Google+.

Google, Microsoft, Facebook fatter det stadig ikke, de kan være historie om et år. Hvis de ikke lytter til bruger, tænker for meget på kortsigtet profit , eller træder for meget i nælderne. Se bare Nokia, Second Life, RC og sikkert også mange glemte videnvirksomheder.

  • 2
  • 0
Bent Jensen

"Hvad mener du med Windows 8 og desktop brugere? En MS konto er ikke et krav, med mindre du vil have adgang til Windows store, hvis det er det du mener."

Altså opdateringer og antivirus, desuden virker Skype og andre programmer ikke, hvis man ikke logger "hele" PC'er ind.

Det var mere noget som historien i linket. Man kan være fortid på en dag. Hvis man ikke forstår det forretningsområde man arbejder i. MS overlever i dag kun på historik. Så ligegyldig hvor store man er, man kan være historie om et år. Men min mening var at det sker tit, når man kun får indtjening i morgen som mål, og ikke forstår, at det ikke er tandpaster man sælger.

http://www.version2.dk/artikel/pludselig-fyring-udloeser-moerklaegning-a...

  • 0
  • 0
Michael T. Jensen

Altså opdateringer og antivirus, desuden virker Skype og andre programmer ikke, hvis man ikke logger "hele" PC'er ind.

Både opdateringer og antivirus virker med en lokal konto. Skype er et Microsoftprogram, så der kræves naturligvis en Microsoftkonto. At Microsoft har gjort helhedsoplevelsen mere flydende med en PC, der er logget på med en Livekonto, giver sådan set god mening, idet mange af de tjenester Microsoft tilbyder, jo er internetbaserede - en udvikling, jeg ville have dødsdømt dem for ikke at følge ;-)

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Ja, men det er jeg så ikke lige til. Så bruger ikke Skype på desktop mere. Da jeg gerne selv vil bestemme hvornår nogen skal se min PC er tændt. At tvinge noget ned over brugere, for at øge sin indtjening og markedsandel, er en meget farlig strategi, hvis der er andre platforme og konkuranter.

MS kunne måske lykkes med det før 2010, da der ikke var andre muligheder og platforme. Men i dag kan denne strategi, med at tænke kortsigtet på indtjening og skide på hvad kunden ønsker og har har brug for, give sig udslag i mistet kunder i så stor stil, at man kan forsvinde helt fra landkortet.

Det skete for Nokia, kunne være sket hvis MS have beholdt Steve Ballmer, og Google kan hvis ikke de får styr på NSA, og andre vigtige ting også ende i noget ligende.

De "små"ting som konto og andet, kan i sidste ende være det som får nogen til at købe en tablet, i stedet med besværet for desktop. Mens MS stadig ikke forstår at "One Ring to rule them all" ikke virker, selv om de bruger alle de ting som har virket for 10 år siden, inden Vista, Iphone og Android. Penge, Penge og Penge på reklamer og salgs fremstød, tilsvining af konkuranter, Tvungen opgradering, lukning af service, ...

Som med BING. Start med at lave en søgemaskinen som virket bare hæderligt, og ikke som Jubii i 1995. Samt tilbød noget ANDET og anderledes ind Google. Inden de solgte reklamer meget aggressivt. Så var de måske kommet længere, og man vil ikke have haft den fornemmelse, som man have glemt at vinkle ASK af.

Er ikke ude specielt efter MS. Facebook, Sony, Samsung, og alle andre prøver forgæves at kopier Google. Men MS har både haft penge og markedsandel, og er på vej ned, derfor det er et godt eksempel på hvorfor nogen fejl man kan begå. Java, Nvidia, ja selv mit Lydkort, Mus og DVD brændeprogram vil meget gerne "phone home" for at se om der er kommet opdateringer. Men det vil jeg gerne selv styre. Brænder maximalt en DVD om året, kunne til nød acceptere at den kunne få lov at spørge om den skulle søge efter opdateringer, i stedet for at fortælle mig at der var nogen. Det kunne brænde en fil ud sidst gang det blev brugt, og det var sådan set bare det samme, det skulle igen. Ikke at spørge, om jeg vil købe en ny og "bedre" version eller andre programmer.

Men tilbage til dit "Livekonto" Har halvvejs solgt min sjæl til Google, men det er fordi de levere så meget for den, at det måske er prisen værd, hvis man ser på hele pakken. Men selv om MS have kunne levere det samme på daværende tidspunkt. Så tror jeg ikke, at jeg vil have betrodet en Amerikansk koncern, med den historik selv små dele af min sjæl.

Men som med Nokia, Sony og Reddit, hvis google skidder i nælderne så kan jeg flytte i morgen.

  • 0
  • 1
Jacob Kristensen

Tror det er vigtigt at påpege, at Google ikke længere har adgang til Twitters feed, som de ellers havde for få år siden.

Jeg kunne godt forstille mig, at Google vil have interesse i, at få adgang til feeds fra andre sociale netværks, eller indgå i aftaler med dem, sådan at de kan integrere data fra eksempelvis Facebook og Twitter.

Indtil videre må jeg sige jeg står fuldt ud på Googles side, så længe de ikke direkte manipulere resultaterne, og hvis der kun er tale om reklame.

Dem der har skrevet denne her artikel, bør nok overveje at forholde sig mere neutrale, eller måske endda skeptiske overfor konkurrence anklagerne.

EU har, efter min mening, flere gange vist deres ringe dømmekraft i teknologi spørgsmål. Her tænker jeg specifikt på Cookie lovgivningen, hvor hjemmeside ejernes rettigheder totalt er blevet ignoreret, og hvor vi er blevet tvunget til at installere latterlige popup løsninger. Hvis endelig man er så bekymret, så burde man i stedet have kontaktet browser udviklerne om at få implementeret en popup advarsel direkte i browseren, da det vil spare os alle for en masse besvær.

Sagen med Microsoft og Media Player virker også temmelig klar for mig, fordi reelt var der jo ikke nogen sag, efter hvad jeg kan vurdere, men Microsoft endte alligevel med at blive dømt.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere