Tim Cook: Indfør GDPR i hele verden

Illustration: Privatfoto
Tim Cook mener, at personlige data indsamles og anvendes alt for lempeligt, og at hele verden burde implementere GDPR.

»Våben, der bruges mod os med militaristisk effektivitet,« sagde Apples topchef, Tim Cook, om private data, da han i går var en af hovedtalerne på ICDPPC-konferencen. Konferencen afholdes i Bruxelles, hvor politikere og embedsmænd har været samlet for at debattere privatlivslovgivning og databeskyttelse.

Det skriver Politiken

Tim Cook mener, at hovedproblemet er, at private data ikke beskyttes ordentligt. Eksempelvis henviser han til, at både Google og Facebook med fuldt overlæg har indsamlet data for at tjene på dem uden at tage det fornødne ansvar.

»Platforme og algoritmer, der lovede os, at de ville forbedre vores liv, kan i stedet bringe det værste frem i os,« sagde han i sin tale på konferencen.

World Wide GDPR

Tim Cook mener, at selvregulering fra it-giganterne ikke er tilstrækkeligt til at komme problemet til livs. I stedet opfordrer han direkte til, at resten af verden implementerer GDPR-lovpakker, med EU's som forbillede.

»Hos Apple støtter vi fuldt og helt implementeringen af en omfattende privatlovsgivning på føderalt niveau i USA,« siger han

Apple har selv adskillige tredjepartsleverandører til deres styresystemer på iPhone, iPad, Apple TV og pc'er. De har vist sig svære at styre for Apple - eksempelvis havde en række apps tidligere på året adgang til informationerne i iPhones adressebog, og disse data kunne producenterne sælge videre.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Og lidt "gratis" reklame over for konkurrenterne google, facebook, microsoft.

Selv om man når man ser det udenfor, må tilstå at Apple altid har set ud til være dem som respekteret privatliv og data mest. Og sikkerhed og privacy er tænkt ind i deres produkter.

Men de kunne jo selv starte med at indføre GPPR over hele verden i alle deres produkter, hvis de mener det rigtigt alvorligt. Og hvor det ikke er muligt, så ikke at sælge deres produkt.

Altså hvis de mente det sådan rigtigt, ikke kun på TV, ikke kun som PR ?

  • 2
  • 4
Anne-Marie Krogsbøll

Ny dansk bog om samme emne - Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt: Dit opslag er blevet fjernet:
"Hvad skal der gøres? Trods principiel modstand når forfatterne frem til den eneste farbare vej: statslig regulering, og den vej er mindre bekymrende, end forfatterne umiddelbart gør den til. Den vestlige verden er bygget på et fundament af regulering."
https://politiken.dk/kultur/art6793111/Ny-bog-om-tech-giganterne-er-en-b...
(kræver abonnement)

Flere og flere får øjnene op for det totalitære techdiktatur, som vi er på vej mod - med vore egne magtpolitikere halsende efter diktatorerne som dikkende lammehaler - og indser, at techdiktaturets vigtigste våben er tyveriet af vores privatliv.

Forleden var der en uhyggelig kronik i Politiken, om disse diktatorers og deres nyttige idioters fremtidsvisioner - som kan tage pippet fra de fleste fornuftige mennesker med lidt menneskelighed i behold. Citat fra en af kommentarerne:
"Hvis det her virkelig skulle blive virkelighed, kan jeg lige så godt gå ud og grave hullet med det samme. Jeg hverken kan eller vil deltage. Jeg kan forstå, at jeg så ikke har nogen fremtid i samfundet. Hvor mange andre end mig har det på samme måde?" (Jens Traberg)
https://politiken.dk/debat/kroniken/art6784735/Bliver-du-en-af-dem-der-s...
(Kræver desværre abonnement)

Rigtigt mange, tror jeg - og råstoffet for de uhyggelige visioner er privatlivstyveriet.

Man må så formode, at flere og flere så også får øjnene op for, at retten til privatliv er ved at være noget af det mest fundamentale og dyrebare, hvis vi vil bevare friheden - og at flere og flere derfor siger fra og nægter at være viljeløse datamalkekøer.

Spørgsmålet er så, om det er ved at være for sent - om magthaverne , inkl. vore egne magthavende privatlivsovergrebsmænd herhjemme, allerede har strammet grebet så meget, at de er uden for demokratisk rækkevidde? Det kan jeg godt frygte - men det må komme an på en prøve: Vil de slække grebet, når modstanden i befolkningen bliver tydelig nok? Eller er vi allerede i et egentligt techdiktatur, som bare indtil videre kun agerer under overfladen?

Regeringens digitaliseringsudspil kan godt give bange anelser....

  • 11
  • 2
Christian Nobel

Spørgsmålet er så, om det er ved at være for sent - om magthaverne , inkl. vore egne magthavende privatlivsovergrebsmænd herhjemme, allerede har strammet grebet så meget, at de er uden for demokratisk rækkevidde?

Som jeg skrev i en anden kommentar, så var der en ret interessant artikel i Weekendavisen sidste uge, om demokratiets endeligt, hvor David Runciman advarer mod at man stirrer sig for blind på de voldsomme begivenheder som Trump mv. men mere forholder sig til den langsomme erosion af demokratiet.

Fordi nok reagerer mange mennesker i ophidselse og/eller afmagt over fænomenet Trump og lignende brushoveder, men reelt set er meget af det (misforstå mig ikke, jeg mener manden er direkte skadelig for verdensfreden) teatertorden, hvor embedsmandsværket i ly af alt støjen i små bidder kan udhule demokratiet dag for dag - og så er det det bliver rigtig farligt, for så er det frøen i det varme vand, vi opdager først vi har et problem når vandet koger.

Det er lige præcis alle de små salamitiltag vi oplever for tiden der er rigtig farlige, fordi de ikke umiddelbart registreres, og folk hurtig lulles ind i en tåge af det-gør-da-ikke-så-meget, og-vi-skal-jo-beskytte-vores-børn-mod-for-hurtigt-kørende-terrorister-som-ulovligt-downloader-film-og-spiller-hasard-på-nettet.

Derfor er der et konstant behov for at der råbes vagt i gevær - og der må vi jo nok have så meget selverkendelse at vi er nødt til at komme ud af vores ekkokammer herinde, og på en eller anden måde få Hr. og Fru Ligeglad til at forstå faren.

Hvordan det så skal klares rent politisk er mere end problematisk, for jeg kan faktisk ikke se et eneste parti i folketinget jeg har lyst til at stemme på - en diskussion om rød/blå er inderlig ligegyldigt, for spillet er blevet så kraftigt ændret, at jeg mener der skal ses helt anderledes på det, og tages udgangspunkt i hvordan vi sikrer borgerne, ikke så meget farvefnidder.

Og så er vi også nødt til (det er lidt OT, og så dog alligevel ikke) at forholde os til hvordan vi får lavet en fornuftig beskatning i fremtiden, således at der ikke koncentreres mere og mere kapital hos færre og færre - hvis ikke det problem bliver løst inden for ganske få årtier, så bryder vores system sammen, for så er der slet ingen middelklasse tilbage til at købe "de riges" produkter.

  • 15
  • 0
Christian Nobel

Slet ikke OT i mine øjne - to sider af samme problem.

Helt enig, det var bare lige for at forgribe, at nogen sagde at artiklen jo drejer sig om GDPR.

Jeg må indrømme at jeg selv er stærkt bekymret på mine børnebørns vegne, for med den udvikling vi ser, så tror jeg ikke fremtiden bliver rar.

Og for at være helt kynisk, i det spil er global opvarmning faktisk et mindre problem - ikke at det er noget vi ikke skal forholde os til, men så længe at den rigeste ene procent i dag ejer over 50% af den globale formue, og man estimerer at de i 2035 vil sidde på to tredjedele (og hvordan så i 2050, 2075, 2100?), så nærmer vi os et tipping point, hvor verdensøkonomien simpelthen vil kollapse, hvilket selv nogen af verdens største kapitalister er begyndt at forstå.

Vi er tvunget til at forholde os til hvordan vi beskatter kapitalvækst, for. f.eks. en fabrik med 1000 robotmedarbejder, og 10 menneskelige medarbejdere genererer ikke ret mange skatteindtægter.

Her er det altså nødvendigt at forholde sig til hvad økonomer som Thomas Piketty og Guy Standing mv. siger.

Endvidere vil det også være nødvendigt i fremtiden af indføre borgerløn, da der simpelthen ikke vil være arbejde nok til alle - dem der så fremfører at medarbejdere så bare bliver opkvalificeret begår en graverende fejl, nemlig at de baserer deres antagelse på vækst.

Men vækst kan kun foregå over en kortere periode, det kan aldrig blive en stabil tilstand, og hvis ikke vi får knækket den uheldige alliance mellem vækst og ulighed, så er vi lige på vej ned i middelalderen version 2.

  • 13
  • 0
Christian W. Moesgaard

Jeg synes at Tim Cook har helt ret. Jeg vil så skynde mig at påpege, at han er leder for Apple, som har nogle af verdens længste og mest uforståelige EULA'er selv, men han har stadig ret.

Problemet er, at folk ikke informeres tilstrækkeligt til at kunne give et informeret samtykke, og det er virkelig svært at stille sig foran en dommer og sige "Ja, jeg vidste ikke hvad jeg sagde ja til", fordi det får en til at lyde uansvarlig og dum.

Realiteterne er dog, at disse EULA'er er blevet så komplet ulæselige, at ingen kan forventes at forstå dem. Dette betyder ofte, at man som kunde ikke har indgået en handel ved samtykke - man har i stedet fået fortalt med stor farverig fanfare hvad ens fordel er, og ikke blevet informeret om betalingen.

Dette kendes almindelig vis også som bondefangeri, og det bør være 100% ulovligt, specielt når det handler om at fremsende sine personlige oplysninger, uden kontrol over, hvor de videresendes.

Jeg vil lige sætte prik over i'et ved give en definition på bondefangeri og sammenligne dem med Facebook's forretningsmodel. Jeg er ikke fan.

"Bondefangeri er bedrageri på det jævne. Særligt om en listig og kynisk "bybos" (IT kyndig udvikler) udnyttelse af en godtroende og naiv "landbos" mangel på på kundskab og erfaring (hr. og fru Danmark som ikke er IT sagkyndig). Denne person kaldes en bondefanger, lurendrejer eller plattenslager og prøver bevidst at snyde andre, sædvanligvis med det formål at tilegne sig penge (data kan sælges til reklamatører og byttes til penge) og andre værdier. Bondefangeren satser på menneskelige svagheder, blandt andet grådighed, forfængelighed (Facebook er vidterlidt et udstillingsvindue for forfængelighed) og naivitet (folk stoler blindt på, at Facebook ikke misbruger data), for at nå sine mål."

I rest my case.

  • 9
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize