Tim Berners-Lee klar med ny privatlivsvenlig app-struktur

Illustration: drserg/Bigstock
Brugerne skal beholde data og kun låne den ud til apps. Det er filosofien bag ny open source-platform, som Tim Berners-Lee står i spidsen for.

Skaberen af World Wide Web, britiske Tim Berners-Lee, tager en pause fra sin forskning på Massachusetts Institute of Technology (MIT) og skruer ned for sit arbejde i World Wide Web Consortium.

I stedet kaster han alle kræfter ind på den nye open source-platform Solid til app-udvikling, som netop har udgivet en beta-udgave af Solid Application Developer Kit. Det sker i det nye start-up Inrupt.

Projektet, der er døbt Solid for Social Linked Data, vil tackle det grundlæggende problem med data i internetapplikationer: Nemlig at data tilhører applikationsudbyderen og ikke brugeren.

Læs også: Ny app-model fra Tim Berners-Lee skal give brugerne kontrol over deres data

Illustration: Inrupt

Brugeren lagrer selv data

Ideen er at adskille data fra applikationen og overlade kontrollen over data til brugeren, som så kan stille data til rådighed for applikationer efter behov. Arbejdet med Solid er startet på MIT for år tilbage, men nu er teknologien så moden, at den er klar til lancering i beta.

»Solid ændrer den nuværende model, hvor brugerne skal aflevere deres personlige data til digitale giganter for at få værdi (ud af apps, red.). Som vi alle ved, er det ikke en model, der har tjent vores interesser. Solid er måden, hvorpå vi udvikler internettet og reetablerer balancen. Det sker ved at give hver af os den komplette kontrol over data, personlig eller ej, på en ny og revolutionerende måde,« siger Tim Berners-Lee i et blogindlæg.

Det vil sige, at i stedet for at lagre alle statusopdateringer, fotos, kommentarer og andet indhold hos eksempelvis Twitter, Facebook, eller Instagram så lagrer man disse oplysninger selv og giver så applikationerne adgang til disse data via en API.

Læs også: Tim Berners-Lee: It-kæmper er bygget til at skabe profit - ikke social værdi

Hos Solid har de fremlagt et enkelte prototype-applikationer, f.eks. til blogging og notifikationer.

Åbne standarder

Ligesom World Wide Web er Solid også baseret på åbne standarder. En applikation vil autentificere brugeren gennem WebID, som igen vil lade applikationen få adgang til data, der er beskrevet gennem W3C's Turtle-format og Linked Data Platform.

Dermed vil der være tale om et REST-baseret API, der bygger på helt almindelige webstandarder.

Udfordringen for Solid er dog, at apps skal være bygget til arkitekturen bag Solid. Det indebærer, at brugerne skal flytte data væk fra applikationsudbyderne og registrere sig med en såkaldt Solid POD.

Læs også: Skaberen af World Wide Web: Vi har mistet kontrollen med vores data

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Rasmus Madsen

"Det vil sige, at i stedet for at lagre alle statusopdateringer, fotos, kommentarer og andet indhold hos eksempelvis Twitter, Facebook, eller Instagram så lagrer man disse oplysninger selv"

Men hvis det ikke skal ligge på fx Facebook's server hvor skal det så lagres? Stiller Solid noget til rådighed?

  • 3
  • 0
#5 Henning Wangerin

Men hvis det ikke skal ligge på fx Facebook's server hvor skal det så lagres? Stiller Solid noget til rådighed?

Det betyder vel at jeg selv kan vælge hvor data bliver gemt.

Jeg har det helt fint med ( og forventer faktisk) at producenterne af grej giver mig mulighed for at gemme ting et sted som de har styr på. Men hvis jeg ikke samtidig har mulighed for at gemme ting hos mig selv - uden producentens infrastruktur på nogen måde et blandet ind i det - har jeg faktisk ikke meget lyst til at bruge sådan noget grej.

Og ja. Det gælder også telefoner som heller ikke kan lade være med at sende data hjem til producenten og/eller google.

/Henning

  • 0
  • 0
#6 Henning Wangerin

Hvad forhindrer apps i at tage en kopi af data?

Ingenting ;-)

Men du kan lade være med at give diverse apps adgang til dine data.

Mit skræmme eksempel er da jeg på et tidspunkt havde brug for en lommelygte-app. Jeg tror jeg checkede de første 10-15 stykker inden der kom en som ikke skulle have adgang til kontakter, internet, gps eller andet ud over kameraet for at tænde den skide lysdiode.

/Henning

  • 9
  • 0
#7 Allan Bjerrum

Men du kan lade være med at give diverse apps adgang til dine data.

Eller - du kan installere en firewall app (NoRoot Firewall), der forklædt som VPN i Android blokerer adgang til netværket for de apps, der efter din mening ikke behøver den. Det er naturligvis en workaround, men det virker for mig, og så blokerer den for reklamer som en bonus. De allerfleste apps virker fint i offline mode :)

  • 0
  • 0
#9 Hans Nielsen

du kan installere en firewall app (NoRoot Firewall), der forklædt som VPN

Ja hvis vi taler Android installer via f-droid. dns66 er god.

Bruger også mange andre program fra f-droid, er ved at se om open map helt kan erstatte google map. Og jeg har også en QR læser uden "addon" nu.

Prøv det, godt alternativ til en rootet telefon og google play

f-droid.org kun FOSS software

  • 1
  • 0
#10 Henning Wangerin

Heldigvis en del af OS/Ændringer i de fleste nye versioner og telefoner. Du kan normalt nu tænde lys, samme sted som du har lyd, netværk osv. I pulldown (setup) i toppen

Ja det er da en af de brugbare ændringer.

Jeg bruger stort set kun telefonen til at snakke i. Jeg ønsker ikke at rende rundt med en computer i lommen, men en telefon, så de fleste andre "forbedringer" der er kommet hen over tid er i min verden ikke noget der er brug for ;-)

Men sådan er vi jo forskellige.

/Henning - der venter på at få leveret den nye unihertz atom telefon.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere