Tim Berners-Lee: It-kæmper er bygget til at skabe profit - ikke social værdi

Illustration: drserg/Bigstock
De store it-giganter er blevet internettets gatekeepere. Og det er til skade for brugerne, mener Sir Tim Berners-Lee.

Vi kan ikke forvente, at de dominerende it-kæmper løser internettets problemer – der skal regulering til.

Sådan lyder kritikken fra opfinderen bag World Wide Web – Tim Berners-Lee – der i et åbent brev langer ud efter internettets giganter.

Selskaberne er bygget til at skabe profit og ikke social værdi, skriver Berners-Lee i anledning af, at det mandag er 29 år siden WWW blev opfundet.

Læs også: Skaberen af World Wide Web: Vi har mistet kontrollen med vores data

»Det net, som mange blev forbundet med for år siden, er ikke, hvad nye brugere finder i dag. Hvad der engang var et rigt udvalg af blogs og hjemmesider, er blevet komprimeret under den kraftige vægt af nogle få dominerende platforme,« skriver Sir Tim Berners-Lee i brevet.

»Denne koncentration af magt skaber et nyt sæt af gatekeepers, der tillader, at en håndfuld platforme styrer, hvilke ideer og meninger der ses og deles.«

I sit brev kritiserer Tim Berners-Lee også den måde, som it-giganterne fastholder deres position på – blandt andet ved at monopolisere talenterne samt opkøbe startups og innovationer.

Læs også: WWW-opfinderen Tim Berners-Lee vinder Turing-prisen

»Hertil kommer den konkurrencemæssige fordel deres brugerdata giver dem, og vi kan forvente, at de næste 20 år bliver langt mindre innovative end de sidste.«

De store selskabers dominans har med platforme til at udsprede konspirationsteorier fra falske profiler gjort det muligt at våbenliggøre nettet, skriver Tim Berners-Lee, der ikke stoler på, at selskaberne selv kan rette op på problemerne.

»Virksomheder er opmærksomme på problemerne og gør en indsats for at løse dem – med hver forandring, de laver, påvirker de millioner af mennesker. Ansvaret for – og sommetider byrden ved - at træffe disse beslutninger falder på virksomheder, der er bygget til at maksimere profitten mere end at maksimere det sociale gode,« skriver Berners Lee og fortsætter:

»En lovmæssig eller reguleringsmæssig ramme, der står for de sociale mål, kan bidrage til at lette disse spændinger.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henning Wangerin
  • udover at det nu er Tim Berners-Lee der siger det?

Alle selskaber ( ok meget meget få undtagelser ) er sat i verden for at tjene penge til ejerne.

Ønsker man en organisation som ikke skal udbetale udbytte til ejerne, laver man en forening/fond eller lignende konstruktion.

/Henning

Mogens Bluhme

Alle selskaber ( ok meget meget få undtagelser ) er sat i verden for at tjene penge til ejerne.

Pas nu på ikke at bære ved til bålet om kapitalismens elendighed.

De fleste virksomhedsledere , jeg har mødt, er interesseret i tre ting - hvoraf ingen har forrang for de to andre :

1) Hensynet til aktionærerne
2) Hensynet til kunderne
3) Hensynet til medarbejderne

Husk lige at en virksomhedsleder skal tænke på virksomheden frem i 50 år - ikke at please dummernikker af investorer, der kun tænker på hurtige kursgevinster!

George Soros har i sit forfatterskab erkendt nogle fejl som direktør for en hedgefond.

Eivind Kolding burde have holdt en tale til aktionærerne med følgende overvejelser, da han blev ordførende direktør for Danske Bank:

"Kære aktionærer.

I har tjent styrtende i mange år - bl.a. på grund af volumensyge og intransperante gebyrregler, som vi også har en aktie i(!). I øjeblikket har vi et tillidsproblem og et eftermæle vi må rette op på - grådighed er desværre blevet en del af finansbranchens omdømme.

Derfor vil jeg henstille til at I dæmper jeres profithunger en periode, hvor vi genopretter tilliden til den financielle branche."

Frem for en tvetunget mand der siger ét til offentligheden og noget andet til aktionærerne.

Hvem havde turdet fyre sådan en mand?

Alle i dag brækker sig over "shareholders value", hvilket er helt fint for mig.

Både Google - "don't be evil" og IBM "better world" indikerer en ægthed af samfundsinteresse udover det rent kommercielle - man kan diskutere om det altid holder vand - men man kan i hvert fald altid holde dem op på det.

Så kan man altid diskutere om en tobin-lignende skat eller appel til etik er mest effektiv overfor aktionærerne men lad være med at kortslutte kapitalisme som grådighed - det er trods alt mennesker, der står bagved. Og disse er tilgængelige for dialog - modsat systemtænkning, der ikke tror på at mennesker kan forandres.

Henning Wangerin

2) Hensynet til kunderne
3) Hensynet til medarbejderne

Ja. Men hvis biksen ikke giver (nok) overskud kniber det godt nok gevaligt med hensynet til ovenstående.
Hvor mange gange er der blevet lukket afdelinger af store koncerner, på trods af at de giver et solidt overskud, men koncernen som hele knager?

Husk lige at en virksomhedsleder skal tænke på virksomheden frem i 50 år - ikke at please dummernikker af investorer, der kun tænker på hurtige kursgevinster!

Nå.

Det er da ikke noget der skinner særligt meget igennem i mange store virksomheder. Og jeg her specielt svært ved at se det, når de først så store at de er havnet på børsen.

Både Google - "don't be evil" og IBM "better world" indikerer en ægthed af samfundsinteresse udover det rent kommercielle - man kan diskutere om det altid holder vand - men man kan i hvert fald altid holde dem op på det.

Ja de har begge et par fraser som lyder godt, men hvordan ser virkeligheden ud?
Ja der smides en masse penge efter CSR-projekter. Ingen tvivl om det, men derfra og til at de ikke skal tjene penge til investorene er der lange vej.

/Henning

Allan S. Hansen

»Det net, som mange blev forbundet med for år siden, er ikke, hvad nye brugere finder i dag. Hvad der engang var et rigt udvalg af blogs og hjemmesider, er blevet komprimeret under den kraftige vægt af nogle få dominerende platforme,« skriver Sir Tim Berners-Lee i brevet.

»Denne koncentration af magt skaber et nyt sæt af gatekeepers, der tillader, at en håndfuld platforme styrer, hvilke ideer og meninger der ses og deles.

Det er et problem at der kan monopoliseres på "ideer" og "meninger" - men jeg har svært ved at se hvordan lovmæssig regulering vil kunne afhjælpe problemet fordi enten så ligges monopolet blot over på den nationale lovgivningen, da det vil være utopi at tro nogle vil kunne blive enige om international lovgivning.
Eller også skal der skabes statsstøttet alternativer som så også igen vil være monopoliseret af nationale politiske interesser.

Derfor tror jeg også internettet i den stand mange af os voksede op med og udforskede for 20-30 år siden desværre er dødt.
Informationsflowet styres af magthaverne for at kontrollere eller "skåne" befolkningen; og/eller af virksomhederne for at kontrollere indtjeningen. Der er ingen vej uden om disse to.

Claus Nedergaard Jacobsen

da det vil være utopi at tro nogle vil kunne blive enige om international lovgivning.


Helt enig - sådan et forum eksisterer ikke. Men det er ikke helt umuligt at regulere fx. Facebooks magt på det nationale og kontinentale plan. Det har Margrethe Vestager jo bevist med sin indgriben overfor nogle af de mastodonter, som Tim Berners-Lee taler om. Så er vi i det mindste ovre i noget, der er styret af demokratisk valgte (eller udpegede) organer.

Det er måske ikke nyt for Version2's læsere, at de kommercielle interesser har undermineret det idealistiske drevne internet, men det er ikke desto mindre en vigtig statement at få frem, fordi så mange mennesker helt ukritisk overlader deres data til gud og hvermand på internettet (sikkert i tillid til, at staten beskytter dem) og ukritisk æder og deler Fakenews.

Henrik Biering Blogger

Hvis vi 100 gange kunne skrue tiden tilbage til ca. 1990 og gentage udviklingen derfra og til nu, ville vi opleve det samme principielle forløb hver gang, blot med forskellige navne på mastodonterne.

Og regulering vil blive en evig proces, hvor virksomheder vil kæmpe om "retfærdige forhold" frem for at kæmpe om at lave de bedste produkter.

Hvis man læser den oprindelige artikel, fremgår det også klart at Tim Berners-Lee ikke primært tænker sig problemet løst ved regulering, men derimod ved at rette de systemiske fejl, der gør at internettet ikke fungerer decentralt og inklusivt, som var den oprindelige hensigt:

While the problems facing the web are complex and large, I think we should see them as bugs: problems with existing code and software systems that have been created by people — and can be fixed by people.

Disse problemer er velkendte og EU er ved at sætte resurser ind på at skabe praktiske løsninger, som i dag er praktisk mulige, men ikke var det i tiden omkring år 2000, hvor internettet skalerede fra en overskuelig mængde af tjenester og brugere til en global kommunikationsinfrastruktur.

Man kan selvfølgelig fremskynde processen mod et mere brugerorienteret og inklusivt internet gevaldigt, hvis man kan formå nogle af mastodonterne til at ændre deres forretningsmodeller i tide. Så det er nok den primære anledning til artiklen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder