Tilsyn skal ikke forhåndsgodkende FE-overvågning

Regeringen vil give Forsvarets Efterretningstjeneste lov til at overvåge danske statsborgere uden dommerkendelse. Og Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal ikke spørges først.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal ikke spørges først, når Forsvarets Efterretningstjeneste vil gøre brug af den nye mulighed for at overvåge danske statsborgere uden den dommerkendelse, der traditionelt har været set som en vigtig del af borgerens retssikkerhed.

Det skriver dagbladet Politiken.

Landsdommer Ulla Staal er formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, og hun forklarer, at forhåndsgodkendelse af overvågning ikke hører ind under det tilsyn, den dertil indrettede instans skal føre.

»Vores hovedfokus i dag er at kontrollere, om tjenester behandler personoplysninger i overensstemmelse med loven. Indgreb i meddelelseshemmeligheden er holdt uden for vores kompetence,« siger hun til Politiken.

Forsvarsminister Nikolai Wammen har ellers tidligere udtalt, at overvågning af danske statsborgere uden dommerkendelse skal godkendes af tilsynet. Men det er en sandhed med modifikationer – afhængig af hvad man forbinder med ordet godkendelse.

Læs også: Ny terrorpakke giver FE flere beføjelser end NSA

»I tilsynet vil vi alene skulle foretage en efterfølgende kontrol af, om lovens betingelser for aflytning var opfyldt, dengang man gjorde det,«siger Ulla Staal til Politiken.

Det er altså kun chefen for FE, der skal godkende overvågningen, og så skal tilsynet efterfølgende vurdere, om den blev udført efter bogen.

Hvis FE så ikke retter ind efter tilsynets henstillinger, skal forsvarsministeren orienteres. Hvis ministeren også vælger at ignorerer tilsynet, skal tilsynet orientere medlemmerne af kontroludvalget.

Udvalgets medlemmer har tavshedspligt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Albert Jensen

Aflytning uden dommerkendelse er i strid med Grundloven. Dens §72 lyder: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Hvis Danmark havde haft en fungerende forfatningsdomstol som f.eks. Tyskland, ville en sådan lov blive kendt forfatningsstridig.

Så retsmæssigt bliver vi sendt tilbage til tiden før 1848.

  • 12
  • 4
Hans Henrik Jakobsen

Desværre tager du fejl der.

Der er over 150 ændringer til § 72 som gør at staten kan snage i vores hemmeligheder.

Så § 72 i Grundloven er uden effekt og kan misbruges som staten finder det bedst.

I det hele taget kan man jo sige at hele Grundloven er tilside sat når en paragraf er blevet misbrugt så mange gange.

Der er andre steder i Grundloven som har samme problem, så reelt er det Politi og Militær der har magten i det her land.

Sov godt og have en god weekend.

  • 3
  • 0
René Nielsen

Personligt er jeg ikke i tvivl om at lovforslaget nok skal blive gennemført og med Radikale stemmer!

Men jeg tvivler oprigtigt på at det hjælper fordi problemet med det ”terroranslag” som for nylig var i København var jo ikke at finde terroristen.

Problemet var at få stykket ”billedet sammen” i tide ud af de informationer man allerede havde. Set fra min stol er det hovedproblemet, at de ikke kan finde rundt i de informationer som allerede ligger på bordet, så jeg tror at politiet/efterretningstjenester blot bliver endnu mere forvirret over mere ”legetøj”.

I øvrigt mener jeg, at argumentationen med at en efterretningschef skal godkende aflytningen er grinagtig, fordi politiet i praksis altid (over 98%) får lov til at aflytte. Så det overgår min fatteevne at man overhoved gider skriver at efterretningschefen skal godkende aflytningerne.

Med så høje ”tilladelsesgrader” til aflytninger fra domstolene, burde der jo være en samtidig høj sammenhæng imellem den efterfølgende fængselsdom og aflytningskendelsen. Det er der ikke og dette er jo en meget tydelig indikator på at domstolskontrollen med aflytningskendelser ikke eksisterer.

Så det overgå min fatteevne at forstå hvad er de dog bange for? Det kan ikke være at domstolene siger nej!

  • 3
  • 0
Mogens Ritsholm

I konflikt med grundloven, men ikke nødvendigvis i strid med den.

Pointen er, at FE aflytter uden for dansk jurisdiktion - og dermed også uden for grundlovens rækkevidde.

FEs aflytningsmetoder skal derfor være begrænset af deres mandat og en eller anden form for tilsyn. Det skal nok ikke være en dommerkendelse ved en dansk domstol. For en dansk domstol bør ikke sanktionere indgreb uden for dansk jurisdiktion, når det tilmed kan være i strid med andre landes regler.

Hele sagen lider af al for megen røgslør fra regeringens side.

Det er egentlig et større problem end selve sagen på den korte bane.

På den længere bane er der mange spørgsmål, der gemmer sig i røgsløret, f.eks.

  1. Hvordan sikrer man sig, at aflytningen uden for Danmark ikke reelt rammer borgere i Danmark og dermed strider med grundloven, fordi det alligevel er under dansk jurisdiktion?

  2. Kan FE bruge aflytninger udført af andre landes efterretningstjenester rettet mod en dansker i udlandet?

  3. Kan FE udlevere egne aflytninger af en dansker til andre landes tjenester?

  4. I hvilket omfang vil man med FEs metoder aflytte danskere uden for mistanke i jagten på en mistænkt?

Men alle disse spørgsmål søges undgået, fordi FE ikke vil belyse metoden, som de anvender.

  • 6
  • 0
Christian Bruun

Problemet er nok af Grundlovens vise fædre desværre ikke var vise nok til at se den udvikling vi er blevet vidne til.

Grundloven er en tynd kop te - det samme gælder paragraffen om ytringsfrihed. (Du må trykke alt, men med lov kan du straffes efterfølgende for at trykke alt (hvis der er en lov imod det)).

Paragraf 72 er blevet beskrevet af Nordskov Nielsen (http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE5353273/Grundloven+og+boligens...) som:

"Først siger den, at boligen er ukrænkelig. Så siger den, at det er den alligevel ikke. Dernæst siger den, at det er den alligevel, for en dommer skal forhåndsgodkende. Og så siger den endelig til sidst, at det gælder alligevel ikke, for loven kan selv gøre undtagelse fra kravet om, at dommeren skal forhåndsgodkende."

  • 3
  • 0
Mogens Ritsholm

Vurderingen i JP er rigtig.

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE7492928/Eksperter-undsiger-Thorning...

Men den hviler på en forudsætning om, at FE's aflytning i udlandet foregår på samme måde som en aflytning efter dommerkendelse i Danmark.

Det kan FE ikke uden lokale myndigheders og teleselskabers hjælp.

Og hvis man får denne hjælp kunne PET lige så godt iværksætte aflytningen efter dansk dommerkendelse og det internationale politisamarbejde.

Mærkeligt, at alle antager, at FE kan aflytte et bestemt mål i udlandet uden andres hjælp.

Hvis de kunne det, var der nok mange, der kunne aflytte hvem som helst i verden - også danskere i Danmark.

Så ville telesystemet jo være totalt usikkert.

Som tidligere sagt beror FE's aflytning på en total overvågning af internationale forbindelser i samarbejde med andre landes tjenester.

Og aflytningen ligger i virkeligheden i sorteringskriterier, som disse kolossale datamængder underkastes maskinelt.

Og det er denne sorteringsproces, som FE skal bruge flere midler til.

  • 2
  • 0
Peter Hansen

...at de interesserer sig for almindelige menneskers mails. FE er totalt overbebyrdet med bare at holde bare lidt øje med top 100 her i Danmark.

Men selvfølgelig skal straffen være høj, hvis der er brådne kar og niget lækkes. Det skal være klart, HVAD de leder efter og at det kun er terror relateret info de må bruge til noget.

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

Har de øgede beføjelser til FE noget at gøre med, at Danmark måske er på vej ud af Eurpol-samarbejdet?

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/06/05/0605121155.htm

Europol hjælper i dag med aflytning af danskere i udlandet efter retskendelse. Det gælder både i EU og uden for EU.

Det er rigtige aflytninger med fuld dækning af målets kommunikation - ligesom aflytninger i Danmark efter retskendelse.

FEs metode giver kun sporadisk indsigt i kommunikationen på basis af de data, som også opsnappes af andre landes efterretningstjenester.

Hvorfor accepterer vi dette samarbejde mellem efterretningstjenester om danske mål, når vi ikke vil være fuldt medlem af Europol?

Svaret er nok, at det holdes hemmeligt, så spørgsmålet ikke opstår for andre end slige sjældne typer som mig.

  • 0
  • 0
Steffen Tor Jensen

Det kommer an på din definition af "almindelige mennesker". En jægersag kunne gøre journalister fristende.

Spionage begås ofte for økonomisk vinding (ihvertfald ved NSA). En dansker med arbejde hos en Arla/Vestas/Mærsk konkurrent er vel ganske almindelig.

Skulle nogen protestere at cyberforsvar er underlagt hæren, så kunne disse aktivister også blive spændende.

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

Og Folketinget vil vedtage det uden at FEs nye muligheder bliver belyst.

Formentlig drejer det sig om, at FE skal kunne modtage metadata og tilfældige aflytninger fra udenlandske efterretningstjenester om danskere i udlandet, hvorefter det kan analyseres i FEs computere.

Det har de ikke i dag mandat til pga. bemærkningerne til forsvarsloven 2006.

De kan også selv indsamle sådanne data. Men det er nok begrænset - bortset fra kommunikation direkte til Danmark.

Man kan altid diskutere om det er i orden.

Men det forhindres man jo i, når det holdes hemmeligt.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere